Om Humleavl, fortsat og sluttet.

Om Farving, forsat fra No.22

Naar Humleankerne ere bragte i Huus, som bør skee paa samme Tid som de nedskiæres, da bør Humlen jo før jo heller afpilles og saa tyndt udspredes paa et luftigt Loft, som Pladsen maatte tillade, hvor den i de første 8 Dage, især om den ei ligger under een ottendeel Alens Tykkelse udspredt, engang daglig maa giennemhakkes med en Træerive, og siden hver 8de Dag. Naar den næsten er tør, som vil være Tilfældet efterat den i 3 a 4 Uger har nydt forommeldte Behandling paa Loftet, da rives den sammen i en Hob, i hvilken Tilstand den forbliver i 14 Dage, for som det kaldes at sammenbrændes. Skulle den derved have taget betydelig Varme, bør den atter udspredes og røres en Dags Tid, men i manglende Fald, eller om den ogsaa er lunken, bør den strax kommes i Kasser eller Tønder, hvori den stødes saa fast som muligt, og da uden at tage Skade kan giemmes 2, 3 og flere Aar.

Det andet og følgende Aar behandles Humlehaugen anderledes end første Aar. I April Maaned, saasnart Frosten eller Tællem er af Jorden, løshakkes og udpilles eenfierdedeel Alen fra Midten af hver Rod alle Sideskud, den gamle Rod rænses fra alt Ukrud, og Jorden jevnes dernæst som tilforn omkring Planten. Denne Behandling er saa nyttig og uundværlig for Humlen, at den hvert Foraar bør foretages. Naar Humlespirerne have naaet eenhalv Alens Længde, skrides til Stængningen af samme, men den behøver da længere Stænger end første Aar; de maa i det mindste være 8 til 10 Alen lange.

om poterter og humle

Liden Varme, kun 4 til 6 Grader. Færsk Snee lagdes paa vore Fieldtoppe, Heeder og Biergsider, lige ned mod de dyrkede Jorder, hvorfra den tøer opad om Dagene. Vindene meest nordvestlige, og hindrende for dem, som i denne Uge havde bestemt sig for at forsøge Fiskeriet paa Havet.


Endnu i denne Maaneds første Uger kan sættes Poteter; og naar man mangler Agerjord dertil, tage de tiltakke med Drivtang, Søe- og Elvemudder, Veitedynd ec., naar enhver af disse ere noget i Forveien oplagte, og tilstrækkelig tykt udbredte paa Skiærv eller tørre Rabber.
I disse Slags Jord sættes de noget tættere end i Agerjord, og kun Kjimen eller Øiet af Poteterne, som udskiæres med saa liden og tynd en Kniv, at Kjimestykket (der skiæres noget dybt inden fra og ei behøves tykkere end en Hasselnød) ikke brister under Udskiæringen. Disse Kjimer tages helst af store Poteter. Saadanne Slags har Udgiveren ogsaa i Agerland lagt efter Ploven, og efter en Skieppe udskaarne Kjimer, høstet omtrent 100 Skiepper Poteter.
De Poteter hvoraf Kjimerne eller Øinene saaledes ere udskaarne taaler ikke at giemmes længe førend de forbruges til mad. - Af een Tønde Sæde-Poteter faaes ofte en Skieppe Kjimer, altsaa ere syv ottedele sparede.


Af et af det Kongl. Selskab for Norges Vel udgivet trykt Skrivt om Humleavl, vil Udgiveren her indtage Følgende:

Til en Humlehauges Anlæg bør vælges en Plads, der er i Lye for Nord og Nordvest, og har Soel fra Østen og Syden. Det bedste Jordsmon til en Humlehauge er sandblandet Muld, men ogsaa i anden Jord kan Humlen trives og vorde frugtbringende, naar den blot ikke er alt for mager eller sumpig. I første Tilfælde maa den først forbedres ved Giødning, passende Jordblanding og Dyrkning, og i sidste ved Vand, Aflednings-Grøvter og Opfyldning. For at rense Pladsen for Ukrud og giøre den beqvemmere til Humle Anlæg dyrkes den eet eller to Aar i Forveien med Kartofler eller andre jordrensende Væxter. Arealets Størrelse beroer vel som oftest paa det Lokale, eller paa Hensigten med Anlægget, om det alene skal tiene til Huusfornødenhed eller tillige til Handel. Haugen maa være vel indfredet, og bedst om det er Steengjerdet.

Potet og tobakk

I denne Maaned sættes Poteter - en Væxt, hvis Dyrkning endnu modtager adskillige Forbedringer og Opdagelser. At have gode Sæde-Poteter er vigtigt, og at have havt dem giemte eller overvintrede hver Art for sig, eller i sit eget Værelse, ville være fordeelagtigt; og ikke, som almindelig skeer, at man i samme Kielder, ja i samme Bing af Kielderen lægger de lange røde og knudrede, de hvide og glatte, de gule, de fiolette, kort sagt, meget forskiellige Urter lader man ligge sammen, som om Vinteren, og i Foraaret naar de begynde at udvikle nye Skud, modtage hinanders Uddampninger, hvilket Udgiveren synes maa være en stor Aarsag til at de udarter, saa hvert Slags taber paa frodig Vext og naturlig Godhed og er noget som overlades til Fleres Betænkning.

Klisje: ÆGTE NORSK TOBAK.
Frå Volda bygdetun.

I forrige Aargang handlede Udgiveren af og til om Tobakken (...) Men Hovedaarsagen hvoraf Tobakken saa let udarter er: at man i Almindelighed udsaaer det i Norges avlede Frøe.

            Til videre Oplysning har Udgiveren modtaget et fra Selskabet for Norges Vel i dette Aar udgivet trykt Skrift, om Tobaksplantens Dyrkning i Norge, af hvilken den væsentlige Indhold, og hvad som i dette Blad ei før er berørt, uddrages, og ved Bladets Fortsættelse vil meddeles:

            Tobakken lader sig dyrke i Norge. Skiønt Bladene ikke blive saa gode som de amerikanske, efterdi de ikke faae i den Grad som hine, den passende og bedøvende Egenskab, saa ere de dog meget bedre at røge, ved Humle, Humleblade, Enerbark, og flere andre Plantedele.

En Maade at brygge Øl, som ikke er almindelig bekiendt...

En Maade at brygge Øl, som ikke er almindelig bekiendt, men simpel og meget nyttig for tarvelige Landboehuusholdninger, især i Kornmangelstider, ved, at meelmalet Malt at faae godt Øl og siden benytte det aftrukne Meelmakt, til Blanding i Fladbrøddei. Det skeer saaledes: Maltet skraaes ikke, men males som et grynagtigt Meel (ikke for meget fiint). Naar man deraf vil brygge og har Karrene færdige, da, til en Kiedel af en Tøndes Størrelse, tages en Vog Maltmeel og udrøres med koldt Vand i Kiedelen, til den er saa fuld som den kan beqvemt sydes, derpaa lægges Brænde under Kiedelen og strax maa man begynde med en bred Spade at røre ganske flittigen, især frem og tilbage over Bunden, at intet af Melet skal lægge sig paa Bunden eller svies, man lader det syde dobbelt saalænge som fersk Fisk koges, derpaa øses det op i Baljer eller Bøtter og saa hastigt som mueligt slaas op paa Kostekarret, hvorover maa være lagt og uden paa Stavene fasthæftet et grovt Hamplærrets Lagen, dannet til en Bug, som en halv Sæk, ned i Karret, hvorigiennem Vørten (Urten) sies. Under Lageners Bug haves et lille Bræt paa et Stillads fra Karrets Bund, hvorpaa Lagenet hviler, at det vaade Maltmeel ei skal strække Lagenet for meget ud. Har man en mindre eller større Kiedel, proportioneres det tørre Maltmeel derefter. Mellem hver Kiedel som paaslaaes, dækkes Kostekarret over med et Klæde. Naar Alt er kogt og paakommet, løses Kostekarrets Tap, og man kan have kogheed Enelaug til at slaae skaaleviis indover Maltet i Lagenet, for at lave til et tyndere Øl; dog maa man ikke pine dette Malt for meget ud, men strax efter og i næst-paafølgende Dage, før det taber sin Fugtighed og Sødme af sidste Vørt, (der, som sagt, ei maa være ganske udpint), opbruge og bage det blandt godt Havremeel til Fladbrød, som bliver bedre end Manges Lættebrød, især af godt Bygmalt, og saaledes kan af samme Korn faaes baade Øl og Brød. Det kan og koges til en saakaldet Bagstegrød.

                At Islandsk Mos kan bruges baade iblandt Humle og isteden for Humle, er af Flere her i Omegnen forsøgt.

Norsk Landboeblad No 51

 21. desember 1810