...og gid Flere heraf maa lære den for Alle saa meget vigtige Kornbesparelse!

Torsdagen den 30te Sept. Af Udgiveren.

Om nogle, for ubekiendte eller lidet bekiendte, kornbesparende Fødemidler.

Potetesæbler er en Frugt, som ikke her er bleven benyttet til Folkeføde førend næstafvigte Høsttid, da den er befunden især anvendelig i Fladbrøddei. Æblene koges og siden enten bankes og mases til en fiin og seig Dej, hvorudi at spæde med Vand, Kornmeel, ja endog Lettekorns- og Avnemeel, kan indæltes, og deraf bages Fladebrød, hvorved Potetesæblene give samme Fordeel til Velsmag og Sejhed, som om man havde blandet Dejen med Rugmeel. Ved Potetæbledejen vinder man en Fladbrødleiv paa hver Mark Meel.

Men som Potetæblene er meget vanskelige ved Masing og Bankning at faae fine, især Kjernene og Knotten af den Stilk de hænge paa, saa har Nogle, strax efter de vare kogte, malet dem paa Meelqværnen, ligesaa man maler Drav; hvorved de hastigst blive til en fiin Dej tyk som en Grød, der strax indæltes med Meel, og uden at henstaae, som sagt, bages, og giver et drøyt og velsmagende Brød; ja, paalidelige Landboere have sagt mig, at de ikke fandt større Nytte ved i sidste Sommer at blande Rugmeel mellem Avne- og Halmmeel, end nu af Potetæblerne.

Naar Æbledejen er malet, maa Qværn-Overstenen hæves af, og Meelsøydingen afvaskes vel med Vand, ellers vil Dejmassen stivne og saaledes fastlime Qværnen. Naar man vil mase og lave anden Mad end Fladbrød af Potetæblerne, kan man først i reent Vand afkoge Bedskheden, og siden med nyt Vand, hvorudi lidet Saltkoge dem møre og til bedre Smag.

Om Høstpløining

Sigd, Austefjord museum (AMU.0138)
Foto: Ragnar H. Albertsen

Saa er nu dette Aars mærkelige Sommer og Høsttid nær til Ende; og neppe kan nordenfieldske Landboere optegne noget, i Henseende Veirlaget, mere gunstigt og behageligt Aar, end nærværende. I disse Dage seer vi Mueligheden af hvad man sielden tiltroede denne Egns Klima, nemlig: at vore Agre kunde bære 2de Gange Frugt; thi dersom noget af de Agre, hvor Kornet blev afskaaret sidst i Juli, var da bleven strax pløiede og tilsaaede, vilde de, om Veiret vedbliver lige gunstigt til næste Maaned, givet Grøde, eftersom de Korn der spildtes i Agrene under Skuren, og derefter spirede, allerede paa sine Steder er skudt i Ax.

Det sidste Korn kom i Laden ved Augusti Udgang, men Høet og Haaet er paa nogle Gaarder endda ikke alt indhøstet. Fiskerierne have i sidste Maaneder ei villet lykkes; end ikke Sild nogensteds at ville gaae til.

Om et stærkere Haglveir i Danmark samme Tid, læses saaledes: Den 20de Juli rasede et Uveir paa Vestkanten af Jylland, fra Ølgod Sogn og indtil det nederste af Tistrup Sogn, og paa samme Tid og samme Maade rasede det i Sielland ved Holbek, som i lige Linie er 25 Mile derfra. De Iisstykker der faldt paa begge Steder vare saa store som Dueæg, og laae endnu uagtet den stærke Hede anden Dagen sammenfrosen i flere Klumper. Al Sæd paa Marken, endog Kleveren, blev ødelagt saavidt denne Haleg traf.

Høstens Slutning

Efter at, som meldt i dette No. første Blad under 12 Septbr., saa meget af Landboens Kornsæd var forfrosen, vedblev Veirliget end mere at vise sig truende med kold Luft Regn og Slud og tilsidst et farligt Snefald, som mellem 23 og 25 Septbr. bedækkede hele Landet, nedknusede den grønne Sæd og paa Fieldjorer (Gaarder) laae snefast fra Tirsdag til Søndag. Nogle Steds frøs atter en Deel af Kornet under Optøingen, men allevegne blev det meget forknust. Foruden en Mængde Krager som strax efter den første Frost nedflygtede fra de Gaarder hvor Kornet var frosent, samledes nu under Sneens Optøing end mere med Skader, Snepper og Skovfugle i Flokkevis paa de optøende Agre og bortsnappede meget især af Bygvexten, hertil kom et stormende Veir med orkanlignende Vindbyer der herskede den 4 og 5 Oktbr., hvorudi mange af de opførte Kornhæsjer bleve knættede, adsplittede og meget af den halvtørre Bygavl knugedes i Jorden, saa at det syntes ligesom flere Fordærvelser stødte sammen for at forringe Høstens Gaver. Endnu stod al Seenhavren uopskaaren og overalt græsgrøn, men med nysnævnte Stormvejr, gik Luftens kolde Temperament over til varmere, som baade Dage og Nætter vedvarede hvorudi Kornet modnedes indtil den 16de hvis paafølgende Nat, medførte en sen skarp Kulde at Iistappene hang alenlange fra Tagene - saa at af den Havresæd, som endnu stod paa Ageren vil lidet være tjenligt til Sædekorn.       

Huusmoderen laver et velsmagende Maaltid for Høstfolket

Saa er da i disse Egne Indhøstningen saavidt til Ende, at de fleste Stede er i denne Uge indbierget den sidste Havresæd. Veiret er endnu godt, kun en og anden Regnilling. Varmen mellem 6 til 10 Grader. Vindene stille eller sagteblæsende Syd og Sydostlige. Barometret oven Ligevægten. Træfrugterme, naar undtages Hægge- og Rønnebær, vare meget mislige. Æbler faa og kom ikke til Modenhed. Hasselnødder gives endeel, men de Trefierdedele uden Kiærne. Blandt Jordfrugter vare Roer og Kaalrabi ganske maadelig, men Potetes lykkedes noget bedre. Løvet gulner og Birkeskoven har nu sin guldgule Farve. Sildefiskeriet er i denne Høst meget tilfældigt, som en Følge af Stormens Jagt. Endnu ikke megen Taage i Luften og de gamle Sneebræer i Fieldene, tæres endog i denne Maaned, som er sieldent.

            Norge har og sit Slags Høstegilder, om kun i de mindre Familiekredse, at Huusmoderen laver et velsmagende Maaltid for Høstfolket, oftest en Flødegrød, naar den sidste Afgrøde høstes; denne kaldes paa sine Steder Skuregrøden, og i samme Anledning har Zetlitz givet Bonden følgende Sang:

Mel. Nu have vi sviret saa længe.

Gud sagde: "Dit Brød skal du æde

I Ansigtets dryppende Sveed."

Men kierlig han givtede Glæde,

Med Møie, Arbeide, med Fred.

Flid ?, og kæder, gjør Ære,

Jo giør dig en Udtent til Ven.

O, Dagen maa milelang være,

For den, som spoerrækker dem hen.

Erindringer ved Kornskuren



Tust,  Austefjord museum (AMU-043) Foto: Ragnar A.

Atter fik vi godt Høstveir og velkomment Biergeveir for Høe og Korn; men Kornet bliver ikke saa jævnt modent eller saa almindelig kiærnerigt som de 2de forløbne Aar, hvilket deels Tørke, deels det for kort siden indtrufne Uveir aarsagede. Men for den Frost som ofte skader, især i Fieldbøigderne, er Kornsæden hidtil befriet og synes ville undgaaes, da Luften endnu er mere varm end kold.

Erindringer ved Kornhøsten.

1. Vær for alting paapasselig med Kornskuren, naar Kornet er modent, og vær aarvaagen naar det er Biergeveir.
2. Naar Korn bierges, da udsøg, adskil og hæng tilbage de fugtige Kiærv; denne Omhyggelighed lønner sig vel, thi et fugtigt Kiærv i Kornstaalet kan giøre før omkringliggende mugne og skimlede.
3. Naar du opskiær dit Korn, saa udsøg det jævneste, men i mindste Lag modne, til Sædekorn, thi haardt eller drøiet modent Korn er ikke det fordeelagtigste Sædefrøe.
4. Men reent og frit for Ugræs maa Sædekorn Æmnet være, thi høstes og tærskes Tidsler, arve eller Nælder der iblandt, saa udsaaes lettelig Noget deraf i næste Foraar.
5. Ligesom man i nærværende Høst forsigtigen vælger sit Sædekorn-Æmne, og siden omhyggelig behandler, renser og forvarer det for Utøi og Fugtighed, saaledes kan man i en tilkommende Høst vente sig Afgrødens mere eller mindre Foldighed.

Norsk Landboeblad No 38

21. sep. 1810