Om Almeløvets Nytte

Alm (Ulmus glabra), bilete frå http://no.wikipedia.org/wiki/Alm 

Anlediger ved flere indløbne Spørsmaale: Om Almeløvets Nytte kan udstrækkes videre? Og om Raadførsel til Almetræets mueligst hastige Formerelse, samt adskilligt om Rognetræet, vil Udgiveren for denne Gang meddele Følgende:

            I nærværende Tider, da Korntilførselen er vanskelig og Prisen for alt for Mange utaalelig, har de fleste af dem som før holdte Sviin, maattet lade en for Jorddyrkningen og Huusholdningen saa fortrinlig fordeelagtig Avl ophøre; men hvis disse, i en Udkant af deres Bøemark havde havt hvad jeg vil kalde en Bjærings Lund, hvor blant andre Slags, 40 a 50 Stkr. kronvoxne Alm-Træer, vilde de finde god Leilighed at opføde og holde Svin med den Gelee eller Kraftsuppe lignende Velling, som faaes af Almetræets Løv og Bark, blandet med anden Svineæde. Og i en Tid af 10 a 12 Aar kan en Bonde forskaffe sig en saadan Bjærings Lund.

           

talgbehasparelse ved sæbekogning

Ved at giøre de Huusmødre, der ikke ere bekiendt med Besparelsesmaaden, opmærksom paa denne Green af Oekonomien, fremsættes Følgende: De Kiødbeen og Knogler, som tilforn bleve kastede for en Flink og en Pasop, giemmer man omhyggelig i en gammel Tønde eller andet Kar, der maa staae paa et Sted hvor ei for megen Fugtighed kommer til samme. Naar man har samlet et Forraad af saadanne Been, knuser man disse ganske smaa med en Øxe, kommer samme i en Kiedel, og paaøser saa meget Vand, der udfordres til at lade dem koge i. Under Kogningen flyder der en Mængde Fedt af disse knusede Beenknogler, som afflødes i en Bøtte eller andet Kar, hvilket man lader staae til det er ganske koldt, for at skilles ved det Vand, som kan have fulgt med under Afflødningen. Samme kan da kommes, isteden for Talg, i Sæbekiedelen, og man vil erfare, at det lille Bryderie dette har skaffet, erstattes fuldkommen, især i denne Tid, da Talg er i en ualmindelig høi Priis.

Norske Landboeblad No 45
9. november 1810