...og gid Flere heraf maa lære den for Alle saa meget vigtige Kornbesparelse!

Torsdagen den 30te Sept. Af Udgiveren.

Om nogle, for ubekiendte eller lidet bekiendte, kornbesparende Fødemidler.

Potetesæbler er en Frugt, som ikke her er bleven benyttet til Folkeføde førend næstafvigte Høsttid, da den er befunden især anvendelig i Fladbrøddei. Æblene koges og siden enten bankes og mases til en fiin og seig Dej, hvorudi at spæde med Vand, Kornmeel, ja endog Lettekorns- og Avnemeel, kan indæltes, og deraf bages Fladebrød, hvorved Potetesæblene give samme Fordeel til Velsmag og Sejhed, som om man havde blandet Dejen med Rugmeel. Ved Potetæbledejen vinder man en Fladbrødleiv paa hver Mark Meel.

Men som Potetæblene er meget vanskelige ved Masing og Bankning at faae fine, især Kjernene og Knotten af den Stilk de hænge paa, saa har Nogle, strax efter de vare kogte, malet dem paa Meelqværnen, ligesaa man maler Drav; hvorved de hastigst blive til en fiin Dej tyk som en Grød, der strax indæltes med Meel, og uden at henstaae, som sagt, bages, og giver et drøyt og velsmagende Brød; ja, paalidelige Landboere have sagt mig, at de ikke fandt større Nytte ved i sidste Sommer at blande Rugmeel mellem Avne- og Halmmeel, end nu af Potetæblerne.

Naar Æbledejen er malet, maa Qværn-Overstenen hæves af, og Meelsøydingen afvaskes vel med Vand, ellers vil Dejmassen stivne og saaledes fastlime Qværnen. Naar man vil mase og lave anden Mad end Fladbrød af Potetæblerne, kan man først i reent Vand afkoge Bedskheden, og siden med nyt Vand, hvorudi lidet Saltkoge dem møre og til bedre Smag.

Kortlaadne Skindklæder som Landboerne kan bruge, især om Vinteren, istæden for Vadmelsklæder:

Man klipper Sauderne omtrent 3 Uger før de slagtes, at de, som man kalder det, kan yldes op igien. Man lader Skindene udspilede blive tørre, og naar de ere det, tager man Sildelage og Sildefedt, mænger derudi noget Havremeel, overstryger Skindene paa Kiødsiden med denne Beidsningskompost, lægger dem sammen og lader dem ligge i 6 a 8 Dage. Af Lagen faaer de en Slags mere Seighed, og af Fedtet, som indtrækkes i Skindene, en mere Tæthed at imodstaae Vandets Giennemtrængning. (...) Naar Fedtet og Lagen ere indtrængte, hænges Skindene en Dagstid udslagne paa Stænger, helst i et noget varmt Værelse. Derefter skrabes det tørrt Meelrust af Kiødsiden og begyndes først spagfærdigt at valke dem i en Skindbraak, og siden, som de bliver myge, forøges Arbeidet, indtil de bliver hvide paa Kiødsiden og saa flossede, som det var S?skind. De langlaadne Skind, af Sauder med fuldvoxen Uld, beidses paa samme Maade, men valkes og braakes med mere Varsomhed, at Ulden ikke sammenlarkes eller kommer i Urede. Disse kan helst bruges til Pælse og Sengedækkener, og dertil kan, med visse Træers Bark, farves gule, brune eller røde, som man vil.

Norske Landboeblad No 48
30. november 1810

I denne Maaned barkes de fleste Huder og Skind

En jævn Kulde mellem 2 til 4 Grader, men ingen nye Snee falden i denne Uge. Vindene nordlige og oftest sagteblæsende. Paa frosen Jord, og Sneeføret ere Landeveiene let fremkommelige. Sildefiskeriet bliver mindre. Møllevand mangler mangesteds.

I denne Maaned barkes de fleste Huder og Skind, hvortil man bruger Bark, som, efter at den er tagen af Træerne, ikke maa være kommet Regn eller Vand til, være tørret i Skygge og fri fra Muggenhed, knuset smaa førend den bruges. At Huder og Skind vorder vel og jævnt afbaarede, de efter et Par Dage lagte i koldt Vand og reengiorte før de lægges i Barkning, er nødvendigt; at de derved desjævnere og bedre skal beredes, maa Barken strøes lige tykt mellem hvert Lag Huder, og i Førstningen vendes de hveranden eller tredie og siden hver fierde Dag. De som laae nærmest Bunden i Barkekarret den første Gang, maa den næste komme ovenpaa, og saaledes vexelviis, thi at saae passelig og jævn Barkning paa Skind og Læder, giør meget baade til dets Varighed at taale Slidt og til at udholde Vand. Til Barkelaug tages Nogle Søevand, Andre færskt eller rindende Vand. For øvrigt fortienede Barkningen, samt Skinds og Læders videre Behandling, en egen Afhandling, da samme er saa betydelig før Menneskelegemets Konservation og Sundhed, naar betænkes hvad udefliede Skoe og Skindklæder kan foraarsage.

I denne Maaned paadrives ogsaa Tærskningen i de fleste Lader, og er dertil den bedste Tid. At tærske strax Kornet er indtaget, som Nogle giør, raader jeg ikke til, men at lade Noget utærsket til langt udi næste Maaned, giør jeg ogsaa Erindringer imod, fordi Muus og Utøi ofte giester i Laden, medens Bonden holder Juul.

Norske Landboeblad No 47
23. november 1810