Om Høstpløining

Sigd, Austefjord museum (AMU.0138)
Foto: Ragnar H. Albertsen

Saa er nu dette Aars mærkelige Sommer og Høsttid nær til Ende; og neppe kan nordenfieldske Landboere optegne noget, i Henseende Veirlaget, mere gunstigt og behageligt Aar, end nærværende. I disse Dage seer vi Mueligheden af hvad man sielden tiltroede denne Egns Klima, nemlig: at vore Agre kunde bære 2de Gange Frugt; thi dersom noget af de Agre, hvor Kornet blev afskaaret sidst i Juli, var da bleven strax pløiede og tilsaaede, vilde de, om Veiret vedbliver lige gunstigt til næste Maaned, givet Grøde, eftersom de Korn der spildtes i Agrene under Skuren, og derefter spirede, allerede paa sine Steder er skudt i Ax.

Det sidste Korn kom i Laden ved Augusti Udgang, men Høet og Haaet er paa nogle Gaarder endda ikke alt indhøstet. Fiskerierne have i sidste Maaneder ei villet lykkes; end ikke Sild nogensteds at ville gaae til.

Om et stærkere Haglveir i Danmark samme Tid, læses saaledes: Den 20de Juli rasede et Uveir paa Vestkanten af Jylland, fra Ølgod Sogn og indtil det nederste af Tistrup Sogn, og paa samme Tid og samme Maade rasede det i Sielland ved Holbek, som i lige Linie er 25 Mile derfra. De Iisstykker der faldt paa begge Steder vare saa store som Dueæg, og laae endnu uagtet den stærke Hede anden Dagen sammenfrosen i flere Klumper. Al Sæd paa Marken, endog Kleveren, blev ødelagt saavidt denne Haleg traf.

Bygg, havre og Efterretninger af Statstidenden

Indtil Torsdags Aften var Veiret ganske godt; Varmen om Dagene ved, lidt under eller over, tempereret. Luften for det meste klar, men dog Nætterne for denne Tid meget mørke, saa at man med bare Øine har seet Stierner at 6te Størrelse, og i skyet Veir igien saa dunkelt, at Fieldenes Dannelse var utydelig at see, altsaa for Seilende ikke vel giørligt at reise mellem Kystenbs Skiærgaarde om Natten. At Nordlysene ere saa ganske bortfiærnede, er vel en Aarsak til mere mørke Nætter. En stor Deel af Havresæden er udsaaet og man har ønsket en mild Regn, men Fredags Morgen fik vi i Følge med kolde Vinde et nyt Sneelag, som, hvis det ei vil ligge for længe og medfføre Frost, kan have samme Nytte som en god Regn, da de Gamles Ordsprog herom lyder: April Sniø, er saa go so Saudegiø. Barometret har staaet høit, men sank foran Sneeveiret. Torskefiskeriet ophørte med Paaskeugen. Silden er fornummet i denne Uge at søge ind til Fiordene.

Det er ikke saa almindeligen bekiendt, som det paa flere Steder vilde være til største Nytte at udsaae Havren foran Pløiningen, som kaldes Undersaaening, hvor Jorden er sandig og tør, befriet fra Koldvæde og i Pløiningstiden tillige er tørt Veir, er af mange her i Egnen forsøgt med Fordeel: Man udsaaer Kornet paa Halmstubbene, et Økt eller en Stund før man kommer med Ploven, hvorved bruges den Forsigtighed at Sædekornet ikke forstyrres, men kun jevnt ned pløies med Plove som alminde­ligst gaaer 4 Tommer dybt. Furen jevnes med Hakkegrævene og Harving er man befriet for. Til denne Slags Sæd pløies her kun een Gang, og skal Ageren giødes, skeer det foran Saaeningen. Der, som haves saadant Jordkyn, at denne Maade kan bruges, vil Nogle paastaae, at efter et Par Aars Forsøg lykkes det bedre end de første, og ville sige, at Jorden eller Korn­arten kommer ligesom i Vane med den Slags Dyrkningsmaade og Væxt, og at Ageren derefter bliver mere løs end ved Ovensæd og Ovengiødning. Men, Udgiveren tilraader ikke denne Maade paa kold og fugtig Grund, ei heller naar Ageren er blød af meget Regn eller Sneevand.

En mild Paaske-Uge og det smukkeste Foraars Veir

En mild Paaske-Uge og det smukkeste Foraars Veir har man havt her i disse Dage. - Nogle har begyndt Pløining til Havresæden, som for denne Egn synes vel betids. Ved disse Dage at have besøgt endeel bratte og mod Middagen vendende Søstrande og Biergsider, som i forrige Aargang under No. 28 ere beskrevne, har Udgiveren fundet endeel Vexter blomstrende, hvorilandt: Vaarlyst, Primula, Seedsimmer, Anemone, og Guldsoleie, Hieracium. Derforuden paa fladere Jordbund, ere Planterne ikke ualmindelig hyppige at spire. Steendolpen, Motacilla oenanthe, om hvilken Landmanden siger: han kommer med den sidste Vaarsnee, som kaldes Steendolpe-Riden, er i Gaar først seet. Linerlen og Giøgen er af Vaarfugle endnu tilbage, og af Søfugle Tenden. Vindene mest syd og ostlige. Luften mere klart end skyet.

En Plovmands Sang.

af Zetlitz.

Troløse Bølger maa Sømanden pløie,

Angest og Fare draer med ham fra Land,

Tit uden Binding blir farefuld Møie:

Nogen opslængt paa den fremmede Strand

Trygler han Huuslye og Føde og Klæder,

Mødes saa til med et krænkende Nei,

Tænker misundsom paa Landmandens Glæder.

Mine de er' Mon jeg føler ei?

Fiskeren iler fra brødløse Hytte,

Hungrende Hustrue og pialtede Smaae,

Søgende Havets det usikre Bytte

Vaad og udmattet som tiest han maae,

Døden at flye gaae tomhændet tilbage;

Taarer nedstrømme paa furede Rand

Landmandens Lykke forøger hans Klage

O, han har Ret. Men den Lykke er min.

Skiønsoomme Ager med Lysat kan jeg pløie,

Sielden drak Jorden uskiønsom min Sved,

Sielden sveg Haabet Jordbrugerens Møie,

Sielden den eu blege Hunger kom ned

Til hans lyksalige fredende Hytte,

I ?lig var Glæden hans smilende Giæst -

Jeg ei min Plov med en Jægt vil bortbytte,

Ei med en Kiøbmandsskib pløiende Hest.

Kom mine Grander, lad beenstærke Heste

Trælle for Ploven, omsonst det ei er.

Føde for os og vor trængende Næste,

Fandt vi jo jevnlig paa Furene her.

Dyrkede Agre er Guld værd, vor Møie

Lønner mangfoldig den gavmilde Høst

Gud see til den, som har intet at pløie!

Tung er hans Lod, vi bør være hans Trøst.

Du som de gavmilde Hænder oplader,

Føde og Klæde og Fryd sender ned,

Qvægets Opholder og Menneskets Fader,

See til vor Møie og signe vor Sverd!

Signer du ei da forgiæves vi svede,

Spildt er vor Klygt og vort Haab og for Tid,

Selv kan vi ikke en Avne berede -

Herre vort Herskab vær naadig og blid!

 

Norsk Landboeblad No 16

20. april 1811

litt om kolde Nætter, Pløiningen og Odelsretten

Vindene roligere end forrige Uger. Luften tildeels eller ganske klar; koldere om Nætterne, og i Morgenstunden, til 2 a 3 Grader. Barometret oftest ved Middelhøiden, Nordlysene ikke bemærkede, og neppe vil sees i dette Foraar. Torskefiskerierne ved Sundmørs søndre Kyster ingen; ved det Nordre som forrige Uges.

Paa saa mange Steder, som i denne Aarets Tid Agergiødselen skal udkiøres for Pløiningen, og der, som for Nærværende, ikke gives Sneeføre, er det bedst at kiøre i Morgenstunden, naar Jorden, som oftest, er rimfrossen eller koldsnerpet. Hestene trættes ei heller saa meget da, som i en varmere Tid paa Dagen. Paapasselige Landboere lader derfor Hestene faae noget i Otter at æde, og omtrent Kl. 4 begynder at kiøre den førs i muldig Vand med Sand eller Sandblandet Jord, og i stenig eller Aurbund med god Muldte Økt, hviler igien fra Kl. 6 til 7, og derfra igien kiøres til Kl. 9, siden til Middag, og efter Middag hviles oftest 2 Timer og kiøres i ? Øktet, naar Jorden er blød og opvarmet af Middagssolen. Ved slige Leiligheder tages og tidligt Aftenroe baade for Folk og Dyr, at kunne være des muntrere i en for Arbeidets Fortgang nyttigere Morgenstund.