Aarstiden Hundedagene er snart forhaanden...

Aarstiden Hundedagene er snart forhaanden, og den ofte omtalte Hundedages Varme hærsker allerede frygtelig; da Jordbunden tillige er saa tør som den kun sielden har været, og hvor Bierge eller Our rager op mod Overfladen, der sees nu Engene som rødbrun soelbrændte. Agrene har paa nogle Steder deels lidt meget som fortørrede og paa flere…? Fare, om Himlen ei snart skienker en vederqvægende Regn. Ugræsset, som man saa Uger siden ikke syntes saa vel om, er dog, i disse varme Dage, bleven et naturligt Værn for mange ellers fortørrende Agre.

Ekset, sommeren 2009 

Høidagsvarme (fra Kl. 9 t 6) har, i forige og denne Uge staaet mellem 18 t 22 Gr. i Skygge og 30 i Sol.

 

De fleste Elve og Bække, der ikke have Udspring fra Snebræer, Ferskvande eller Dybgrunds Opkomekilder, ere nu optørrede, og den Reisende maa, paa sine Steder, tilbagelægge Miles Veie uden at finde det ham saa kiære og lædskende Vand. Den 19de steeg Solvarmen til 35 Gr. og medens man da svævede mellem Haab og Frygt for den spæde Kornvext, fremkom fra Østen Kl. 6 et hæftig Tordenveir som gav i 12 Minutter Stødregn og lidt for og efter tynde Draaber.  Herpaa klarnede Luften indtil Kl. 8 a 9 da et lignende Tordenveir gik forbi. Begges Regn var vederqvægende for Væxterne men utilstrækkelig paa den optørrede Jord. Dog Varmen spaaer snart mere Regn.

Uår og kornmangel

Blandt Vaarvirkninger hører, at Stæren saaes i vore Træer d. 16de. Tielden ankommen til vore Søstrande d. 18de. Paask­lillien fremskudt i Tverhaand over Jorden, og har sat Blomsterknop. Ribs og Stikkels Løvknopper aabnes. Silletræet har Palmer (Blomster). Skaden bygger Rede, Orfugle leege. Ingen Iis i Søer undtagen de øverste Fieldvandes, og ingen gammel Vintersnee paa de dyrkbare Jorder; men Fieldegnene jævnt belagde. Martsmaaned, har hele Tiden her i Egnen været anseet for at have sine Merkværdigheder. Derfra vare de fleste, de Gamles Udsigter, om Aaret skulde medføre Krig eller Fred.  Om Qvægfodertrangen vilde vorde dræbende.  Om Vintersnebræen var borte, eller var under Optøing, at Pløiningen i en haabfuld Tid kunde foretages. Om Fiskerierne vilde vær hjelpende eller berigende for en Egn m. m. Men aldrig, aldrig, det Udgiveren har Efterretninger om, har nogen Martsmaaned i flere Aarhundrede gaaet forbi med større Skygge end Nærværende, da saa mange Familier ikke mere eie en Haandfuld Korn, hverken til Brød eller at kaste i deres Ager.

under nærværende trange Tider...

Fladbrød

Har Udgiveren intet andet for dette Blads Forsendelse, saa nyder han dog under nærværende trange Tider, en, ved Fleres Bevidnelser opmuntrende Bevisthed, at hans Anvisninger især for Hielp i Brødmangel, er benyttede. Her meddeles nok et af flere Familier forsøgt Hielpemiddel: Af tør Fisk som kiøbes for at blødes og ludes til Spisning, maa førend den lægges i Vand, alle Fiære, Finner, Ugger, Finnerødder, Ørnebeen, Benene imod Sporen og Sporstykket frahugges, hakkes smaa, og endmere tørres paa en Røgstue-Ovnhelle, lige som Korn tørres eller i en lind Kiølne Varme, og males til Meel som skeer bedst maar man lader det først en Gang gaae igiennem Qværnen til et grovt Meel, og siden males det anden Gang til et finere. Har man noget Lettekorn at male iblandt den hakkede tørre Fisk, meleres den bedre; og giver et godt og styrkende Fladbrød. Men her vil anmærkes: at man ei maa tørre dette Slags Fiskeskrot paa Gryde over Ild; thi da svier Fiskeskindet som aarsager ringere Smag paa Brødet.

            Som Tillæg til hvad før er skrevet om Brød af Islandskmos: For at faae frosent Kornmeel sammenhængende til Fladbrøddei, koges en tynd Velling af Islandsmos, der under Afkiølingen stivner til en Gelee, hvorudi Melet indæltes og det heraf bagede Fladbrød maa steges vel rørt.

Norsk Landboeblad No 2

6. februar 1813