...og gid Flere heraf maa lære den for Alle saa meget vigtige Kornbesparelse!

Torsdagen den 30te Sept. Af Udgiveren.

Om nogle, for ubekiendte eller lidet bekiendte, kornbesparende Fødemidler.

Potetesæbler er en Frugt, som ikke her er bleven benyttet til Folkeføde førend næstafvigte Høsttid, da den er befunden især anvendelig i Fladbrøddei. Æblene koges og siden enten bankes og mases til en fiin og seig Dej, hvorudi at spæde med Vand, Kornmeel, ja endog Lettekorns- og Avnemeel, kan indæltes, og deraf bages Fladebrød, hvorved Potetesæblene give samme Fordeel til Velsmag og Sejhed, som om man havde blandet Dejen med Rugmeel. Ved Potetæbledejen vinder man en Fladbrødleiv paa hver Mark Meel.

Men som Potetæblene er meget vanskelige ved Masing og Bankning at faae fine, især Kjernene og Knotten af den Stilk de hænge paa, saa har Nogle, strax efter de vare kogte, malet dem paa Meelqværnen, ligesaa man maler Drav; hvorved de hastigst blive til en fiin Dej tyk som en Grød, der strax indæltes med Meel, og uden at henstaae, som sagt, bages, og giver et drøyt og velsmagende Brød; ja, paalidelige Landboere have sagt mig, at de ikke fandt større Nytte ved i sidste Sommer at blande Rugmeel mellem Avne- og Halmmeel, end nu af Potetæblerne.

Naar Æbledejen er malet, maa Qværn-Overstenen hæves af, og Meelsøydingen afvaskes vel med Vand, ellers vil Dejmassen stivne og saaledes fastlime Qværnen. Naar man vil mase og lave anden Mad end Fladbrød af Potetæblerne, kan man først i reent Vand afkoge Bedskheden, og siden med nyt Vand, hvorudi lidet Saltkoge dem møre og til bedre Smag.

under nærværende trange Tider...

Fladbrød

Har Udgiveren intet andet for dette Blads Forsendelse, saa nyder han dog under nærværende trange Tider, en, ved Fleres Bevidnelser opmuntrende Bevisthed, at hans Anvisninger især for Hielp i Brødmangel, er benyttede. Her meddeles nok et af flere Familier forsøgt Hielpemiddel: Af tør Fisk som kiøbes for at blødes og ludes til Spisning, maa førend den lægges i Vand, alle Fiære, Finner, Ugger, Finnerødder, Ørnebeen, Benene imod Sporen og Sporstykket frahugges, hakkes smaa, og endmere tørres paa en Røgstue-Ovnhelle, lige som Korn tørres eller i en lind Kiølne Varme, og males til Meel som skeer bedst maar man lader det først en Gang gaae igiennem Qværnen til et grovt Meel, og siden males det anden Gang til et finere. Har man noget Lettekorn at male iblandt den hakkede tørre Fisk, meleres den bedre; og giver et godt og styrkende Fladbrød. Men her vil anmærkes: at man ei maa tørre dette Slags Fiskeskrot paa Gryde over Ild; thi da svier Fiskeskindet som aarsager ringere Smag paa Brødet.

            Som Tillæg til hvad før er skrevet om Brød af Islandskmos: For at faae frosent Kornmeel sammenhængende til Fladbrøddei, koges en tynd Velling af Islandsmos, der under Afkiølingen stivner til en Gelee, hvorudi Melet indæltes og det heraf bagede Fladbrød maa steges vel rørt.

Norsk Landboeblad No 2

6. februar 1813

Islandsk Mosen



Islandslav. Plansje fra Flora Danica.
(Foto henta frå no.wikipedia.org)

Islandsk Mosens Anvendelse og Nytte som Lægemiddel, er endnu ikke tilfuldt opdaget. Den bør, som de fleste andre medisinske Planter, tages de Tider den er kraftigst eller giver bedst Virkning i de Sygdomme den anprises til Brug; saaledes har Udgiveren, der i flere Aar har beskiæftiget sig med dens Samling, befundet, at naar den skal bruges som lægemiddel for Mennesker, maa den være samlet før den er fuldvoxen og medens Bladene endnu ere grønagtige, da ere de meget gode for dem som have en svag Mave og slet Fordøielse, at spises som Sallat eller nogle Stykker ovenpaa Maden, da den modstaaer Opstød, Væmmel og Mavepin. For Qvæg har den oftere nyttet naar den er fuldvoxen og af brun Farve, da den tillige er mere besk, hvorom i sin Tid mere skal meddeles. For denne Gang bliver kun tilføiet hvad Lægerne Mangor og Tode skriver om den i dansk Landaposthek.

"Islandsk Mos er et herligt Middel for Brystet, i tæremnde Febre, Blodgang, Blodhoste og Mavepine af skarpe Gifter. Den kan bruges paa flere Maader. Til Vælling toer og rensker man Mosen, giver den et godt Opkog i Vand, at noget af Bitterheden gaaer bort; derefter hakkes ogkoges den, et Lod a 2 Potter Melk, saalænge, indtil den bliver en tynd Vælling, som enten spises saaledes som den er, eller og afsies og giøres til Vælling med lidt Hvedemeel eller sigtet Rugmeel. Den kan og males til Meel, og blandet med ligesaameget andet Meel, bruges til Grød eller Vælling. Vil man bruge den i Blodgang, maa den ikke koges i Melk, men Vand. Til Brød tages noget mere end til Vælling. Man kan og tage en Skeler(?) af den, og spise en Theekopfuld med lidt Rugbrød til. Nogle støde den i en Jernmorter med Vand til en fiin Moos, tørre den siden paa en Steentallerken til Pulver, og tage en Theeskee fuld deraf nogle Gange om Dagen. Man kan og bruge den som Thee, enten allene eller blanded med Brystthee. - Mangor."

Islandsk Mos hører til de bedste Midler, som ikke noksom kunne berømmes. Det maa tilvisse have et Opkog først, hvori det taber sin Ureenlighed, sin Bitterhed, og bliver mere skikket til Brug. Jeg har seet en Mand, som brugte hele tredsinstyve Pund islandsk Mos, og kom sig igjen af en Tæring etter Ønske. - Tode."

Norsk Landboeblad No 36

7. sep. 1810

En Maade at brygge Øl, som ikke er almindelig bekiendt...

En Maade at brygge Øl, som ikke er almindelig bekiendt, men simpel og meget nyttig for tarvelige Landboehuusholdninger, især i Kornmangelstider, ved, at meelmalet Malt at faae godt Øl og siden benytte det aftrukne Meelmakt, til Blanding i Fladbrøddei. Det skeer saaledes: Maltet skraaes ikke, men males som et grynagtigt Meel (ikke for meget fiint). Naar man deraf vil brygge og har Karrene færdige, da, til en Kiedel af en Tøndes Størrelse, tages en Vog Maltmeel og udrøres med koldt Vand i Kiedelen, til den er saa fuld som den kan beqvemt sydes, derpaa lægges Brænde under Kiedelen og strax maa man begynde med en bred Spade at røre ganske flittigen, især frem og tilbage over Bunden, at intet af Melet skal lægge sig paa Bunden eller svies, man lader det syde dobbelt saalænge som fersk Fisk koges, derpaa øses det op i Baljer eller Bøtter og saa hastigt som mueligt slaas op paa Kostekarret, hvorover maa være lagt og uden paa Stavene fasthæftet et grovt Hamplærrets Lagen, dannet til en Bug, som en halv Sæk, ned i Karret, hvorigiennem Vørten (Urten) sies. Under Lageners Bug haves et lille Bræt paa et Stillads fra Karrets Bund, hvorpaa Lagenet hviler, at det vaade Maltmeel ei skal strække Lagenet for meget ud. Har man en mindre eller større Kiedel, proportioneres det tørre Maltmeel derefter. Mellem hver Kiedel som paaslaaes, dækkes Kostekarret over med et Klæde. Naar Alt er kogt og paakommet, løses Kostekarrets Tap, og man kan have kogheed Enelaug til at slaae skaaleviis indover Maltet i Lagenet, for at lave til et tyndere Øl; dog maa man ikke pine dette Malt for meget ud, men strax efter og i næst-paafølgende Dage, før det taber sin Fugtighed og Sødme af sidste Vørt, (der, som sagt, ei maa være ganske udpint), opbruge og bage det blandt godt Havremeel til Fladbrød, som bliver bedre end Manges Lættebrød, især af godt Bygmalt, og saaledes kan af samme Korn faaes baade Øl og Brød. Det kan og koges til en saakaldet Bagstegrød.

                At Islandsk Mos kan bruges baade iblandt Humle og isteden for Humle, er af Flere her i Omegnen forsøgt.

Norsk Landboeblad No 51

 21. desember 1810