...og gid Flere heraf maa lære den for Alle saa meget vigtige Kornbesparelse!

Torsdagen den 30te Sept. Af Udgiveren.

Om nogle, for ubekiendte eller lidet bekiendte, kornbesparende Fødemidler.

Potetesæbler er en Frugt, som ikke her er bleven benyttet til Folkeføde førend næstafvigte Høsttid, da den er befunden især anvendelig i Fladbrøddei. Æblene koges og siden enten bankes og mases til en fiin og seig Dej, hvorudi at spæde med Vand, Kornmeel, ja endog Lettekorns- og Avnemeel, kan indæltes, og deraf bages Fladebrød, hvorved Potetesæblene give samme Fordeel til Velsmag og Sejhed, som om man havde blandet Dejen med Rugmeel. Ved Potetæbledejen vinder man en Fladbrødleiv paa hver Mark Meel.

Men som Potetæblene er meget vanskelige ved Masing og Bankning at faae fine, især Kjernene og Knotten af den Stilk de hænge paa, saa har Nogle, strax efter de vare kogte, malet dem paa Meelqværnen, ligesaa man maler Drav; hvorved de hastigst blive til en fiin Dej tyk som en Grød, der strax indæltes med Meel, og uden at henstaae, som sagt, bages, og giver et drøyt og velsmagende Brød; ja, paalidelige Landboere have sagt mig, at de ikke fandt større Nytte ved i sidste Sommer at blande Rugmeel mellem Avne- og Halmmeel, end nu af Potetæblerne.

Naar Æbledejen er malet, maa Qværn-Overstenen hæves af, og Meelsøydingen afvaskes vel med Vand, ellers vil Dejmassen stivne og saaledes fastlime Qværnen. Naar man vil mase og lave anden Mad end Fladbrød af Potetæblerne, kan man først i reent Vand afkoge Bedskheden, og siden med nyt Vand, hvorudi lidet Saltkoge dem møre og til bedre Smag.

Islandsk Mosen



Islandslav. Plansje fra Flora Danica.
(Foto henta frå no.wikipedia.org)

Islandsk Mosens Anvendelse og Nytte som Lægemiddel, er endnu ikke tilfuldt opdaget. Den bør, som de fleste andre medisinske Planter, tages de Tider den er kraftigst eller giver bedst Virkning i de Sygdomme den anprises til Brug; saaledes har Udgiveren, der i flere Aar har beskiæftiget sig med dens Samling, befundet, at naar den skal bruges som lægemiddel for Mennesker, maa den være samlet før den er fuldvoxen og medens Bladene endnu ere grønagtige, da ere de meget gode for dem som have en svag Mave og slet Fordøielse, at spises som Sallat eller nogle Stykker ovenpaa Maden, da den modstaaer Opstød, Væmmel og Mavepin. For Qvæg har den oftere nyttet naar den er fuldvoxen og af brun Farve, da den tillige er mere besk, hvorom i sin Tid mere skal meddeles. For denne Gang bliver kun tilføiet hvad Lægerne Mangor og Tode skriver om den i dansk Landaposthek.

"Islandsk Mos er et herligt Middel for Brystet, i tæremnde Febre, Blodgang, Blodhoste og Mavepine af skarpe Gifter. Den kan bruges paa flere Maader. Til Vælling toer og rensker man Mosen, giver den et godt Opkog i Vand, at noget af Bitterheden gaaer bort; derefter hakkes ogkoges den, et Lod a 2 Potter Melk, saalænge, indtil den bliver en tynd Vælling, som enten spises saaledes som den er, eller og afsies og giøres til Vælling med lidt Hvedemeel eller sigtet Rugmeel. Den kan og males til Meel, og blandet med ligesaameget andet Meel, bruges til Grød eller Vælling. Vil man bruge den i Blodgang, maa den ikke koges i Melk, men Vand. Til Brød tages noget mere end til Vælling. Man kan og tage en Skeler(?) af den, og spise en Theekopfuld med lidt Rugbrød til. Nogle støde den i en Jernmorter med Vand til en fiin Moos, tørre den siden paa en Steentallerken til Pulver, og tage en Theeskee fuld deraf nogle Gange om Dagen. Man kan og bruge den som Thee, enten allene eller blanded med Brystthee. - Mangor."

Islandsk Mos hører til de bedste Midler, som ikke noksom kunne berømmes. Det maa tilvisse have et Opkog først, hvori det taber sin Ureenlighed, sin Bitterhed, og bliver mere skikket til Brug. Jeg har seet en Mand, som brugte hele tredsinstyve Pund islandsk Mos, og kom sig igjen af en Tæring etter Ønske. - Tode."

Norsk Landboeblad No 36

7. sep. 1810