Om Hielp i Vaarnød.

Marts og April gav os barsk Vinter. Sneen i Dale og Fieldegner til 4 a 5 Alen, og endda mere hvor den enten ved Drivfog eller Skredeløb er sammendynget. Kulden har mangen Morgenstund naaet 6 til 7 Grader. Vindene oftest Nord og Nordvestlige. Luften sielden klar, Nordlysene, i denne Sneevejrstid eller foregaaende Vinter, ikke seet herfra,

Hele Søndmøers Vaar-Torskefiskerie, kan for dette Aar neppe tegnes over 500 Rdlr., og hvad er det imod de anvendte Bekostninger og Tidsspilde.Qvægfodermangelen truer i denne Tid.

Om Hielp i Vaarnød.

Vaarnød er her det samme som en farlig Foermangel, og hvor mandigen vore Fædre ofte har frelst sit Qvæg i saadanne Farestider, har vi sikre Fortællinger om: Hvorledes i Foraaret efter store Sneevinter, som man kalder dem, hver arbejdsfør Karl i Morgenstunden med Tryver under Skoene og en Sæk paa Nakken, Øx og Skavl i Beltet, reiste til Fjeldskovene, neddyngede Rognetræer, afskavede Barken og fyldte i Sækken, sammenbandt de smaa Grene eller Rogneqviste i et Knippe, lagde Lidser om Sækken at den derved kunde bæres ved Karlens Skuldre tvers paa Ryggen; Qvisteknippet lagdes ovenpaa den fyldte Sæk, som ofte holdt en Tønde Bark, og saaledes mangesteds 1 Mils Vej, mere eller mindre, hiem igien paa Tryverne; hvilket i længeliggende Vaarsnee, maatte udholdes daglig i 3, 4 til 6 Uger.

Måla bark.

Liden Varme om Dagene...

Liden Varme om Dagene og de fleste Nætter nogen, dog for Kornsæden hidtil ikke skadelig, Kulde, har vi havt denne Uge, og Iistappene fra Tagene hænge i Morgenstunden alenlange. Forrige Uges færske Sneelag tøede ved Solens Virkning op fra de dyrkbare Jorder, og denne Uges Onsdag et nyt Sneelag, som ligeledes tøer ved Solskin. Paa nogle Øer og i Dale, var den færske Snee enhalv Alen, men høit til Fields mere, da den faldt meget ulige; men liden Regn i denne Tid. Vindene mere sagte end blæsende, men dog fra Nordrekanten og kolde. Skovene som vare færdige at grønnes ved udspringende Løv, staaer nu i Stade. Erlen er kommen; men Giøgen, som ofte er hørt ved Korsmisse, endnu ikke. Imidlertid formodes, at en Vinter, hvis Strænghed i sin Tid var omspaaet og af endeel Almuesfolk nok befrugtet, er denne Gang gaaet forbi med det Mildeste, som norske Vinter mellem Snese Aar, kan til en Sieldenhed vorde optegnet.

I denne Maaned er, som før anmærket, bedste Tid at udsaae Byg: Bygsæden fordrer her i Egnen bedste Giødsel, dog med den Forskiel, at paa kolde og fugtige Agre nytter bedst Smale eller Saude (Faare) Giødsel, da den er varmende, og paa tørre og sansdige Agre Koegiødsel og Myrmuld, naar den med disse Slags Qvægurin er vel igiennemdrænket. At Giødselen udbredes ovenpaa den udsaaede Byg og tillige med den nedharves i Muldens Overflade, har paa sine Steder en større Nytte, end at den er udbredt og ikke nedharvet, og derved udsættes i tørt Veir for Sol og Vind. Og som Bygavlen er, især i nærværende Tider, Landet saa vigtig, saa fordrer næsten enhver Egn og Jordkyn, samt efter visse Slags Vinter- og Foraarsveirligt, egne Regler for Væxtens Fremme, som ved flere Steders kyndige Jorddyrkeres Iagttagelser og Anviisninger, kunde bidrage til noget Heelt.

            Naar Bygsæden er forbi, er først Tid at udsaae Liinfrøet, og derefter sættes Potetes. Imidlertid dyrkes Haven og udsaaes Rodkaal og andre Urters Frøe, samt sættes tidlige og sildige Erter, indtil udi Juni, da Næper kan saaes til endog forbi St. Hansdagstider. For øvrigt er Vaartiden dyrebar for saa mange nyttige Væxters Dyrkning, at jeg ei kiender nogen større Fornøielse, end at opmuntre til dens nyttige Anvendelse, og udbeder mig at kyndige Landmænd korte, men tydelige Anviis­ninger, om hvad som passer bedst paa de eller hine Egne, men maa og bede, at de forundte Anviisninger portofrit hidsendes.

Norsk Landboeblad No 18

4. mai 1811