Løvetand, Kaffe og de tarveligste Klæder.

Løvetand: Denne af sin Nytte, og lægende Egenskab mod Gigt og skiørbuttiske Tilfælde, endnu ikke blandt norske Landboere nok bekiendt Plante, hvis første Blade nu titter fram af Jorden, og viser hvor dens nyttige Rod er at finde. Den kan tages baade i Foraaret og i Efteraaret, og naar man vil tage den i og efter denne Tid, saa maa det være betids førend den viser sit guldgule Blomst, der kaldes Laxeblomst, eller før den faaer sin indhule Stilk, der kaldes Kappeloup, under hvilket Navn den er almindeligst bekiendt, fordi Børn kløve Stilken og holde den i Munden, da den ruller sig sammen i ringede Dangler, som kaldes Kappeloup. Navnet Løvetand synes den have derfra, at de fra Roden fremliggende Blade have Tagger lignende Rovdyrs Tænder. En hvidagtig Saft viser sig naar Stilken  afskiæres, og naar Plantens mange gule Blomstblade ere samlede, staar Toppen som kronet med en hvid Uld, der kaldes Løvetandens Paryk. Stænglerne ere runde, glatte, hule og hver bær kun eet mangebladet Blomst. - Disse ere dens væsentligste Kiendemærker.

            Om Plantens Nytte læses i Hornemanns Plantelære Pag. 412:

            Den er een af de bedste Bieurter. Planten ædes gierne af Qvæget, dens spæde Blade kunne bruges til Salat, og Blomsterne, før de udspringe, til Kappers; Roden er brugelig til Kaffe og til at sætte paa Brændeviin, i Island spises den raae og stegt paa Gløder.

Imidlertid, da Vanen har hos Nogle giort Kaffe og Thee til Nødvendigheder...

Et stort Sneefald har giort de fleste Veie vanskelig at fremkomme. - Sildefiskeriet har i denne Uge ophørt, da, ligesom til andet Fiskerie, Veiret ikke har været gunstig.

                I Anledning et Stykke i et Brev fra en Naboe-Egn:

"I den gode Tid havde vi Leilighed at forskaffe os til Juni noget Brændeviin eller Aquaviter, Hvedekavringer og lidt Kaffe, Thee og Sukker, at vi i Julen baade kunde traktere vore Slægtninger og om en fornem Mand kom til os, vare vi dog ei saa forlegne som det seer nu ud, da alt saadant er over den Priis, at vi kan eie det - Hvad Surogat vil Landboebladets Udgiver tilraade isteden for Kaffe og Thee? - Jordnødder samlede vi ei i Sommer til saa langt Forraad og vor Ærenpriis er snart opbrugt."

                Svar: Her kan Udgiveren ikke meddele noget fyldestgiørende Svar, da han ligefrem maa tilstaae: at han ei kan ret bedømme hverken Kaffe eller Theers Godhed, langt mindre Surogaters Smag for sammes Elskere, da, endskiønt han har ofte i Fornemmelse og nogle Venners Huse, nydt baade Kaffe og Thee og fundet sig vel derved, har han dog ikke hidtil kjøbt til Forbrug i egen Huusholdning over et Par Skaalpund Thee og Kaffe tilsammen, og det af følgende Aarsag eller Grunde: deels har han troet ikke at maatte bibringe sine Huusfolk eller Børn Smag paa Noget, som de hverken kunde forskaffe sig, eller sysle med, uden at spilde mangen til mere nyttigt anvendelig Time, deels at han har en alt for svag Tiltroe til disse forbenævnte og flere Lækkeriers Virkninger for norske Landboeres Styrke og Sundhed. Imidlertid, da Vanen har hos Nogle giort Kaffe og Thee til Nødvendigheder, har Udgiveren, som for en Deel kiender nogle Planter, af og til forhen lagt og endnu vil finde Leilighed at sige sine Tanker om een og anden han troer anvendelig for dem, som ønsker Thee- eller Kaffesurogat, men denne Gang anmærker: at Malt, passelig brændt, som og Rug. Dog, disse Kornsorter saaledes forbrugte, er den endda ikke for at tilraade, da ham i det samme faldt ind at tænke om de ældre norske Landboere, som vare Helte, Kæmper og hærdede Landmænd, der ryddede de Agre og Enge som vi nu langt mageligere pløie og afmeie, og disse Oldmønstre kiender hverken Kaffe, Thee, Sukker eller Brændevine.