Han og kameratane hans kunne også jakte på fuglar...

Orrhane og orrhøne fra
Naumann: Naturgeschichte
der Vogel Mitteleuropas
wikipedia.org/wiki/Orrfugl

Min smukke Orhane, hvor mange de Fjed

I voksende Aar

Paa Afrang jeg driftig Skosolerne sled,

Tit Ønsket ei naaer.

I Krattet du lægte med surrende Røst,

Da hist og nu her.

Dog oftest før jeg der fik Bøsseskud løst

Dig Vingerne bær.

Men saa jeg dig sidde paa Birketræ-top,

Jeg var da ei seen,

I Sigte jeg tog din sortglinsende Krop,

Som svimled paa Green.

Til Knaldet stod Zelidon bag ved mit Knæe,

Straks skynder han sig,

Og sparsom han griber det faldende Kræe

At bære til mig.

Saa muntre og skyldfrie løb Dagene hen,

Jeg vandt eller ei.

Dog anden Gang lige fornøiet igjen

Gik Skytteren Vei.

Udaterte dikt, gjengitt i M. Aarflot ”Sivert Aarflot og hans samtid”, Volda 1951

Om Farving

Om Farving, fortsat fra No. 9.

At sorte Uldklæder i Almindelighed har mindre Varme og Varighed end andet slags farvede, er blandt flere Aarsager ogsaa denne, at de fleste paasatte sorte Farver medbringe saadanne Inndele?, som svækker eller tærer Uldstoffet. Man maatte derfore i de Bøygder hvor sortfarvede Klæder ere meget i Brug, hellere tilraade, at de brugte flere Klæder med Faarenes Farver, enten eens eller blandede, og ikke, som alt for meget skeer, koge hvide eller ? uldne Tøier til sorte. Men skal man have nogle sorte Klæder, saa maa man sørge for at bekomme sort eller mørkegraae Uld, som i et Afkog af Elle, Eeg- eller Aspe-Bark ec., og Smak, kan blive mørkere.

         Naar Ulden Tøi skulle, fra hvide eller lysgraae, farves sort, uden at lide i Farvingen, da maa det i en Blaakippe af Indigo og Urin først farves mørkeblaat, udvaskes i rindende Vand og alle løse Farvedeele vel afvrides, derefter koger man Bark og Frøeknopper af Svart Or (Elletræer), i Vand der har staaet et par Maaneder over Slibesteens Grums, og er forsigtigen afhældet, at intet af Grumset følger til Farvekiedelen. Tøiet bringes flere Gange i og af denne sorte Farve, til det bliver mørlt nok. Mørkegraat og brunsort Uldtøi kan og herudi farves sortere.

         I forbemeldte Slags Afkog af Ellebark og Frøknopper, kan til et Skaalpunds Vægt Uldtøi, kommes i Lod Galæble og i ? Brasiljetrær, som koger med Tøiet en Time, hvorefter det optager, skylles og tørres.