Imidlertid, da Vanen har hos Nogle giort Kaffe og Thee til Nødvendigheder...

Et stort Sneefald har giort de fleste Veie vanskelig at fremkomme. - Sildefiskeriet har i denne Uge ophørt, da, ligesom til andet Fiskerie, Veiret ikke har været gunstig.

                I Anledning et Stykke i et Brev fra en Naboe-Egn:

"I den gode Tid havde vi Leilighed at forskaffe os til Juni noget Brændeviin eller Aquaviter, Hvedekavringer og lidt Kaffe, Thee og Sukker, at vi i Julen baade kunde traktere vore Slægtninger og om en fornem Mand kom til os, vare vi dog ei saa forlegne som det seer nu ud, da alt saadant er over den Priis, at vi kan eie det - Hvad Surogat vil Landboebladets Udgiver tilraade isteden for Kaffe og Thee? - Jordnødder samlede vi ei i Sommer til saa langt Forraad og vor Ærenpriis er snart opbrugt."

                Svar: Her kan Udgiveren ikke meddele noget fyldestgiørende Svar, da han ligefrem maa tilstaae: at han ei kan ret bedømme hverken Kaffe eller Theers Godhed, langt mindre Surogaters Smag for sammes Elskere, da, endskiønt han har ofte i Fornemmelse og nogle Venners Huse, nydt baade Kaffe og Thee og fundet sig vel derved, har han dog ikke hidtil kjøbt til Forbrug i egen Huusholdning over et Par Skaalpund Thee og Kaffe tilsammen, og det af følgende Aarsag eller Grunde: deels har han troet ikke at maatte bibringe sine Huusfolk eller Børn Smag paa Noget, som de hverken kunde forskaffe sig, eller sysle med, uden at spilde mangen til mere nyttigt anvendelig Time, deels at han har en alt for svag Tiltroe til disse forbenævnte og flere Lækkeriers Virkninger for norske Landboeres Styrke og Sundhed. Imidlertid, da Vanen har hos Nogle giort Kaffe og Thee til Nødvendigheder, har Udgiveren, som for en Deel kiender nogle Planter, af og til forhen lagt og endnu vil finde Leilighed at sige sine Tanker om een og anden han troer anvendelig for dem, som ønsker Thee- eller Kaffesurogat, men denne Gang anmærker: at Malt, passelig brændt, som og Rug. Dog, disse Kornsorter saaledes forbrugte, er den endda ikke for at tilraade, da ham i det samme faldt ind at tænke om de ældre norske Landboere, som vare Helte, Kæmper og hærdede Landmænd, der ryddede de Agre og Enge som vi nu langt mageligere pløie og afmeie, og disse Oldmønstre kiender hverken Kaffe, Thee, Sukker eller Brændevine.

et Pust af Vinteren

Allerede har vi herr havt et Pust af Vinteren, da sidste Mandag og Tirsdag faldt en Mængde Snee, som midt op til Dals naaede halvanden Alens Høide, og til Fiells mere. Sildefiskeriet gaaer endda til i Østefiorden (som er en Green af Voldens Fiord), saavidt Veiret tillader det, og sælges nu en Tønde Smaa- og Blandingssild for en halv Rdlr.

                I Anledning det hyppigere Sneefald, kan man erindre sig de Gamles Runestavs-Regler, som varsler for en pludselig Vinters Ankomst: Vettenaat ska du vænte me. Fyrhast kiømme E vist, mæin kiømme E inkie før Helgemis, daa buge E ? aa Qvist. (Oversat: Vinternat skal du vente mig. Forbudetid? kommer jeg forvidst, men kommer jeg ikke før Helgensdag, da bøier jeg Bar og Qvist). Disse Regler brugte de som Erindringer: ?itide at forsyne sig vel mod Vinterens Komme, næst at indhøste hvad som til Folk og Qvægfoder indhøstes kan, maa man ophugge Brændeveed og male sig Meel til Vinterforraad, samt forskaffe sig Emningstræ til Adskilligt, som i de lange Vinteraltener kan istandsættes. Landboeqvinder have ligeledes at iagttage hvad Vinteren kræver, hvoriblandt at forarbeide Uld, Liin og Strye til Klæder og hvortil Norges Sanger Friman opmuntrer dem ved sine Sange ved Haandarbeidet i Vinteraftener, af hvilke jeg vil hidlaane Følgende:

opkaldet efter min Faders første Kone

Jeg Sivert K. Aarflot blev født 1759 d. 23de October og opkaldet efter min Faders første Kone. I mit 7de Aar fik jeg først en A.B.C. Bog, en omgaaende Skoleholder i 4 Dage, siden øvede min Moder mig, saa at jeg den første Vinter blev færdig med A.B.C. Bogen, og fik en Catechisme, som forøgede min Læselyst; til næste Sommer var jeg færdig med Indenadlæsning i denne og begynte med Forklaringen, fik nu atter en Skoleholders Underviisning i 6 Dage i mine Forældres Huus og 8 Dage paa en Nabogaard. I mit 9de Aar skulde gjøres Begyndelse at tegne Bogstaver og skrive og det under en Skoleholders Anviisning i 4 Dage, og hermed var min Skolegangstid forbi baade for at lære læse og skrive, men en egen Lyst virkede. Af de i min Pontoppidans Forklaring saa ofte findende Henviisninger til Bibelsprog og Bibelsteder fandt jeg Aarsag ofte at bede, mine Forældre vilde kjøbe en Bibel til mig. At faa en tillaans paa Landet den Tid var yderst vanskeligt, og at kjøbe hjemme umuligt. De lod derfor i min Alders 10de Aar kjøbe mig en fra Bergen, og hermed vare mine Ønsker for den Tid tilfredsstillede. Fra første Aar, jeg fik Evne at forrette noget, blev jeg tidlig vant med smaa og lette Arbeider, men fra 10de Aar maatte jeg dannes til Jorddyrker. Den lille vandyrkede Jordpart krævede Forbedring og jeg efter Kræfters Tiltagelse maate i Selskab med min Fader tage Haand i ved brugen af Jordhakke og Spade, til sine Tider Lee og Rive, til andre Tider Brækspade og Jernstour og Jordskuffe for at rydde og jevne stenige og tuede Engbund og Aager, ved Veiter bortlede Koldvæden og udtørre Myrer og Sumper. At holde Tjenestedreng fandt mine Forældre ei Leilighed paa et saa lidet givende Jordbrug. Min Fader maatte ogsaa ofte forsøge Havfiskerierne, fordi Jordafgrøden var knap og herfra blev jeg til strengeste Tarvelighed og travleste Arbeidsflid fremmet og opdragen. Mine Forældre fik ellers 2de Sønner, som døde unge og spæde, og 2de Døtre, af hvilke den ene, 5 Aar yngre end jeg, levede og dannedes til huuslige og Jordarbeidssysler, ogsaa tidlig.