...og gid Flere heraf maa lære den for Alle saa meget vigtige Kornbesparelse!

Torsdagen den 30te Sept. Af Udgiveren.

Om nogle, for ubekiendte eller lidet bekiendte, kornbesparende Fødemidler.

Potetesæbler er en Frugt, som ikke her er bleven benyttet til Folkeføde førend næstafvigte Høsttid, da den er befunden især anvendelig i Fladbrøddei. Æblene koges og siden enten bankes og mases til en fiin og seig Dej, hvorudi at spæde med Vand, Kornmeel, ja endog Lettekorns- og Avnemeel, kan indæltes, og deraf bages Fladebrød, hvorved Potetesæblene give samme Fordeel til Velsmag og Sejhed, som om man havde blandet Dejen med Rugmeel. Ved Potetæbledejen vinder man en Fladbrødleiv paa hver Mark Meel.

Men som Potetæblene er meget vanskelige ved Masing og Bankning at faae fine, især Kjernene og Knotten af den Stilk de hænge paa, saa har Nogle, strax efter de vare kogte, malet dem paa Meelqværnen, ligesaa man maler Drav; hvorved de hastigst blive til en fiin Dej tyk som en Grød, der strax indæltes med Meel, og uden at henstaae, som sagt, bages, og giver et drøyt og velsmagende Brød; ja, paalidelige Landboere have sagt mig, at de ikke fandt større Nytte ved i sidste Sommer at blande Rugmeel mellem Avne- og Halmmeel, end nu af Potetæblerne.

Naar Æbledejen er malet, maa Qværn-Overstenen hæves af, og Meelsøydingen afvaskes vel med Vand, ellers vil Dejmassen stivne og saaledes fastlime Qværnen. Naar man vil mase og lave anden Mad end Fladbrød af Potetæblerne, kan man først i reent Vand afkoge Bedskheden, og siden med nyt Vand, hvorudi lidet Saltkoge dem møre og til bedre Smag.

Om Høstpløining

Sigd, Austefjord museum (AMU.0138)
Foto: Ragnar H. Albertsen

Saa er nu dette Aars mærkelige Sommer og Høsttid nær til Ende; og neppe kan nordenfieldske Landboere optegne noget, i Henseende Veirlaget, mere gunstigt og behageligt Aar, end nærværende. I disse Dage seer vi Mueligheden af hvad man sielden tiltroede denne Egns Klima, nemlig: at vore Agre kunde bære 2de Gange Frugt; thi dersom noget af de Agre, hvor Kornet blev afskaaret sidst i Juli, var da bleven strax pløiede og tilsaaede, vilde de, om Veiret vedbliver lige gunstigt til næste Maaned, givet Grøde, eftersom de Korn der spildtes i Agrene under Skuren, og derefter spirede, allerede paa sine Steder er skudt i Ax.

Det sidste Korn kom i Laden ved Augusti Udgang, men Høet og Haaet er paa nogle Gaarder endda ikke alt indhøstet. Fiskerierne have i sidste Maaneder ei villet lykkes; end ikke Sild nogensteds at ville gaae til.

Om et stærkere Haglveir i Danmark samme Tid, læses saaledes: Den 20de Juli rasede et Uveir paa Vestkanten af Jylland, fra Ølgod Sogn og indtil det nederste af Tistrup Sogn, og paa samme Tid og samme Maade rasede det i Sielland ved Holbek, som i lige Linie er 25 Mile derfra. De Iisstykker der faldt paa begge Steder vare saa store som Dueæg, og laae endnu uagtet den stærke Hede anden Dagen sammenfrosen i flere Klumper. Al Sæd paa Marken, endog Kleveren, blev ødelagt saavidt denne Haleg traf.

Kornskuren og tordenveiret

Kornskuren er i denne Egn nu i fuld Drift, og paa nogle Gaarder hvor Varmen meest har virket, som især i Nordalsfiordene, allerede forbi. Mærkeligt bliver det for Eftertiden, at i dette Aar inden Juli Maaneds Udgang var paa mange Gaarder Kornet saavidt modent, at de Familier som trængte dertil fik tærsket, malet Meel, og saaledes inden 1ste August havde madyrket sig (lavet sig Fødemidler) af Aarets Grøde.

At Kornhøstens Frugter, som dels meget fortrængte af Varmen, staaer tyndt paa Ageren, og at her ialmindelighed vel tidligt maa begyndes paa sammes Forbrug, bliver en vigtig Anledning endnu at opmuntre Landboen til den bedste Sparsomhed med det nye Kornmeel, og at anvænde alle Midler, som kan drøye dets Brug; især gientages hvad før i dette Blad er anviist om Kiødmad og Kraftsuppe af Beenknokler.

Fiskerierne hersteds har i denne Maaned Intet givet.

Træfrugter ere saa sieldne, at paa mange Æble- Kirsebær- Plomme- Hægge- og Hassel-Træer ikke sees en eneste Frugt. Ribsene bleve vantrivelige, Stikkelsbær nogenledes, men vilde Bær med det Mindste.

Aarstiden Hundedagene er snart forhaanden...

Aarstiden Hundedagene er snart forhaanden, og den ofte omtalte Hundedages Varme hærsker allerede frygtelig; da Jordbunden tillige er saa tør som den kun sielden har været, og hvor Bierge eller Our rager op mod Overfladen, der sees nu Engene som rødbrun soelbrændte. Agrene har paa nogle Steder deels lidt meget som fortørrede og paa flere…? Fare, om Himlen ei snart skienker en vederqvægende Regn. Ugræsset, som man saa Uger siden ikke syntes saa vel om, er dog, i disse varme Dage, bleven et naturligt Værn for mange ellers fortørrende Agre.

Ekset, sommeren 2009 

Høidagsvarme (fra Kl. 9 t 6) har, i forige og denne Uge staaet mellem 18 t 22 Gr. i Skygge og 30 i Sol.

 

De fleste Elve og Bække, der ikke have Udspring fra Snebræer, Ferskvande eller Dybgrunds Opkomekilder, ere nu optørrede, og den Reisende maa, paa sine Steder, tilbagelægge Miles Veie uden at finde det ham saa kiære og lædskende Vand. Den 19de steeg Solvarmen til 35 Gr. og medens man da svævede mellem Haab og Frygt for den spæde Kornvext, fremkom fra Østen Kl. 6 et hæftig Tordenveir som gav i 12 Minutter Stødregn og lidt for og efter tynde Draaber.  Herpaa klarnede Luften indtil Kl. 8 a 9 da et lignende Tordenveir gik forbi. Begges Regn var vederqvægende for Væxterne men utilstrækkelig paa den optørrede Jord. Dog Varmen spaaer snart mere Regn.

under nærværende trange Tider...

Fladbrød

Har Udgiveren intet andet for dette Blads Forsendelse, saa nyder han dog under nærværende trange Tider, en, ved Fleres Bevidnelser opmuntrende Bevisthed, at hans Anvisninger især for Hielp i Brødmangel, er benyttede. Her meddeles nok et af flere Familier forsøgt Hielpemiddel: Af tør Fisk som kiøbes for at blødes og ludes til Spisning, maa førend den lægges i Vand, alle Fiære, Finner, Ugger, Finnerødder, Ørnebeen, Benene imod Sporen og Sporstykket frahugges, hakkes smaa, og endmere tørres paa en Røgstue-Ovnhelle, lige som Korn tørres eller i en lind Kiølne Varme, og males til Meel som skeer bedst maar man lader det først en Gang gaae igiennem Qværnen til et grovt Meel, og siden males det anden Gang til et finere. Har man noget Lettekorn at male iblandt den hakkede tørre Fisk, meleres den bedre; og giver et godt og styrkende Fladbrød. Men her vil anmærkes: at man ei maa tørre dette Slags Fiskeskrot paa Gryde over Ild; thi da svier Fiskeskindet som aarsager ringere Smag paa Brødet.

            Som Tillæg til hvad før er skrevet om Brød af Islandskmos: For at faae frosent Kornmeel sammenhængende til Fladbrøddei, koges en tynd Velling af Islandsmos, der under Afkiølingen stivner til en Gelee, hvorudi Melet indæltes og det heraf bagede Fladbrød maa steges vel rørt.

Norsk Landboeblad No 2

6. februar 1813

Kornmangelen truer skræksomt i sær i Fjeldbøygderne.



Skjedde, Austefjord museum (AMU-075) Foto: Ragnar A



At Egnens Indbyggere har altso megen Aarsag at beklage sig i nærværende Tid, da Kornet er utaalelig dyrt, og Tilførsel mangler; men for de mange som sige: "at dette Aar, er det værste Uaar, som har været", vil jeg give til Betænkning hvad vore Forfædre maa have døjet i de værste af saa mange mislige og Uaar, om hvilke jeg finder Optegnelser og Fortællinger fra Fortiden og her i Korthed vil anmærke.

         1591 var, særdeles nordenfields i Norge, saa stor Hunger at mangfoldige mennesker derved bort?, og dette Aar blev kaldet det store sorte Aar.

         1601 blev Jordens Grøde baade Høe og Korn for det meste opædt af Læmænd, Muus og andet Utøj, og hvad som var tilbage frøs bort og blev liggende under Sneen, som kom før Korsmesse om Høsten og laae til Korsmesse om Vaaren. Dette Aar, galt en Skjeppe Byg i Norge 4 Rdør., som var, efter saa liden Pengeroullance som den Tid, sørgeligt dyrt, og siden blev dette Aar kaldet: det store dyre Aar.

         1613 blev Kornet saa dyrt at man i Bergen maatte give for 1 Tønde Korn 8 Rdlr., og indtil 1625 vedvarede Dyrtiden og Kornmangelen.

         Aarene 1632, 33 og 34 var saa stor misvext paa Korn, at mange Mennesker i sær i Nordlandene døde af Hunger. 1635 var et grønne Aar. 1637 var Vinteren overmaade stræng. 1638 atter et grøn Aar, som og Aarene 1641, 45, 47, af hvilke det sidste var et vaadt og Frostaar, da ogsaa Læmenderne gjorde stor Skade.

Høstens Slutning

Efter at, som meldt i dette No. første Blad under 12 Septbr., saa meget af Landboens Kornsæd var forfrosen, vedblev Veirliget end mere at vise sig truende med kold Luft Regn og Slud og tilsidst et farligt Snefald, som mellem 23 og 25 Septbr. bedækkede hele Landet, nedknusede den grønne Sæd og paa Fieldjorer (Gaarder) laae snefast fra Tirsdag til Søndag. Nogle Steds frøs atter en Deel af Kornet under Optøingen, men allevegne blev det meget forknust. Foruden en Mængde Krager som strax efter den første Frost nedflygtede fra de Gaarder hvor Kornet var frosent, samledes nu under Sneens Optøing end mere med Skader, Snepper og Skovfugle i Flokkevis paa de optøende Agre og bortsnappede meget især af Bygvexten, hertil kom et stormende Veir med orkanlignende Vindbyer der herskede den 4 og 5 Oktbr., hvorudi mange af de opførte Kornhæsjer bleve knættede, adsplittede og meget af den halvtørre Bygavl knugedes i Jorden, saa at det syntes ligesom flere Fordærvelser stødte sammen for at forringe Høstens Gaver. Endnu stod al Seenhavren uopskaaren og overalt græsgrøn, men med nysnævnte Stormvejr, gik Luftens kolde Temperament over til varmere, som baade Dage og Nætter vedvarede hvorudi Kornet modnedes indtil den 16de hvis paafølgende Nat, medførte en sen skarp Kulde at Iistappene hang alenlange fra Tagene - saa at af den Havresæd, som endnu stod paa Ageren vil lidet være tjenligt til Sædekorn.       

Erindringer ved Kornskuren



Tust,  Austefjord museum (AMU-043) Foto: Ragnar A.

Atter fik vi godt Høstveir og velkomment Biergeveir for Høe og Korn; men Kornet bliver ikke saa jævnt modent eller saa almindelig kiærnerigt som de 2de forløbne Aar, hvilket deels Tørke, deels det for kort siden indtrufne Uveir aarsagede. Men for den Frost som ofte skader, især i Fieldbøigderne, er Kornsæden hidtil befriet og synes ville undgaaes, da Luften endnu er mere varm end kold.

Erindringer ved Kornhøsten.

1. Vær for alting paapasselig med Kornskuren, naar Kornet er modent, og vær aarvaagen naar det er Biergeveir.
2. Naar Korn bierges, da udsøg, adskil og hæng tilbage de fugtige Kiærv; denne Omhyggelighed lønner sig vel, thi et fugtigt Kiærv i Kornstaalet kan giøre før omkringliggende mugne og skimlede.
3. Naar du opskiær dit Korn, saa udsøg det jævneste, men i mindste Lag modne, til Sædekorn, thi haardt eller drøiet modent Korn er ikke det fordeelagtigste Sædefrøe.
4. Men reent og frit for Ugræs maa Sædekorn Æmnet være, thi høstes og tærskes Tidsler, arve eller Nælder der iblandt, saa udsaaes lettelig Noget deraf i næste Foraar.
5. Ligesom man i nærværende Høst forsigtigen vælger sit Sædekorn-Æmne, og siden omhyggelig behandler, renser og forvarer det for Utøi og Fugtighed, saaledes kan man i en tilkommende Høst vente sig Afgrødens mere eller mindre Foldighed.

Norsk Landboeblad No 38

21. sep. 1810