Sogneselskaben for Almuens Fremme i Voldens Præstegjeld

Gjentagende maa vi prise Forsynet, naar vi hensee til Aarstiden, og hvor betids og vel Jordfladens Afgrøde i denne Egn blev indhøstet, saa at de fleste Familier allerede nu har aftærsket, og tillavet sig en hyggelig Vinter-Provision, samt see sig forsynede med løfterigt Sædekorn til nærmeste Foraar.

Derimot erindre vi os denne Maaneds første Dage forrige Aar, da vi endnu bekymringsfuld syslede paa Agrene og Marken, ved at faae tørret og indbjerget det bedærvede eller mavre Korn, som truede med Døden, men blev imod Manges Formodning, den vigtigste Lære og Kundskabs Artikel, som i sit Slags, og saa heldigen har virket paa Landboen, mere end 100 Aar.

Denne Efterhøst, har Veiret været ugentlig afvexlende med Regn, Snee, Tørveir, tørre og milde Vinde, oftest sydlige og vestlige, men vore Fjelde allerede i 6 Uger sneebedækte.

Fiskerierne ville her ingensteds lykkes.

 

Om Sogneselskabet.

Sogneselskaben for Almuens Fremme i Voldens Præstegjeld, stiftet paa Universitetsfesten i Decbr 1811, holdt sit 6te ordentlige Møde, og første Generalforsamling paa Ørstenvig sidstleden 1ste Novbr, hvor, og til hvilken Tid, Præmier for første gang skulde uddeles. Men som Selskabets Kasse var svag, havde endeel bekomne Skrifter at betale, saa troede Bestyreren, at passende Bøger vilde opmuntre mere, end nogle faa eller flere Dalers Penge, og derfore af sit Bogtrykkerie og lille Litteratur-Samling sammenhæftede forskiellige almeennyttige Stykker, med et foran eget Tittelblad: "Præmiebok ec.", og med disse og et lille Penge-Tillæg, bleve følgende, som af Selskabet tilkjendt Præmie, belønnede:

Om Farving

Om Farving, fortsat fra No. 9.

At sorte Uldklæder i Almindelighed har mindre Varme og Varighed end andet slags farvede, er blandt flere Aarsager ogsaa denne, at de fleste paasatte sorte Farver medbringe saadanne Inndele?, som svækker eller tærer Uldstoffet. Man maatte derfore i de Bøygder hvor sortfarvede Klæder ere meget i Brug, hellere tilraade, at de brugte flere Klæder med Faarenes Farver, enten eens eller blandede, og ikke, som alt for meget skeer, koge hvide eller ? uldne Tøier til sorte. Men skal man have nogle sorte Klæder, saa maa man sørge for at bekomme sort eller mørkegraae Uld, som i et Afkog af Elle, Eeg- eller Aspe-Bark ec., og Smak, kan blive mørkere.

         Naar Ulden Tøi skulle, fra hvide eller lysgraae, farves sort, uden at lide i Farvingen, da maa det i en Blaakippe af Indigo og Urin først farves mørkeblaat, udvaskes i rindende Vand og alle løse Farvedeele vel afvrides, derefter koger man Bark og Frøeknopper af Svart Or (Elletræer), i Vand der har staaet et par Maaneder over Slibesteens Grums, og er forsigtigen afhældet, at intet af Grumset følger til Farvekiedelen. Tøiet bringes flere Gange i og af denne sorte Farve, til det bliver mørlt nok. Mørkegraat og brunsort Uldtøi kan og herudi farves sortere.

         I forbemeldte Slags Afkog af Ellebark og Frøknopper, kan til et Skaalpunds Vægt Uldtøi, kommes i Lod Galæble og i ? Brasiljetrær, som koger med Tøiet en Time, hvorefter det optager, skylles og tørres.

Om Farving

           
Karmosinrødt paa Uldent: Til et Skaalpunds Vægt, kom rent Vand i en fortinet eller blank Kiedel, og naar det er vel varmt, kommes deri 4 Lod Allun, og 3 Lod bedste og reneste smaastødt rød Viinsten naar det er smeltet og vil koge kommes Tøier deri og lad det koge og deels omrøres i to Timer, tag det saa op og leg det hen at svales.

            Giør Kiedelen reen og kom reent færst Vand deri, naar det er vel varmt kommes deri 1 Lod og 1 Qvintin Concenelle, og et halvt Lod hvid Viinsteen og røres vel om, naar det vil koge kommes Tøiet deri og tørres vel, lad det saakoge i halvanden Time, tag det saa op og skyl det, saa er det færdigt.

            Høirødt paa Uldent, med Concenelle. Til 1 Skaalpunds Vægt: Først laves en Tinopløsning saaledes: Man tager 4 Lod bedste og reneste Skedevand, som blandes med lige meget reent Kildevand i en rummelig lille blank Flaske eller Glas, som deri efterhaanden lidt af Gangen, af et halvt Lod Farvertin, eller smaatskaaret Engelsk Tin, ligesom det opløses, men ikke meget paa en Gang. Naar man seer at alt Tinnet er opløst, kan denne Komposition endda staae Natten over før den bruges.

            Om Morgenen haves en fortinet eller meget blank skuret Kiedel, at passende Størrelse, derudi omtrent 4 Kander reent Kildevand, og kom deri medens det lunkes, 4 Lod fiinstødt og bedste Farvet Viinsten og et halvt lod ganske fiinstødt Cancenelle. I det samme det faaer et Opkog, hældes herudi henimod halvdelen af Tinopløsningen og omrøres; hvorefter Garnet, som forud maa være vædet i innkera? Vand og vel afvridet, kommes derudi, omrøres og ladet koge jævnt halvanden Time til all Farven er gaaet i Tøiet, hvorefter det tages op, svales og løselig skylles, saa er det beitset eller grundet.

            Til Farving giøres Kiedelen blank igien, og reent Vand tages, hvorudi kommes medens det varmes, et halvt Lod fiin hvid Viinsteen, 1 Lod udtværet hvid Stivelse og 1 Lod ganske fiin Concenelle, og naaar Farven begynder at ville koge, gydes derudi Resten at Tinopløsningen. Farven omrøres og gives et nyt Opkog, hvornæst Tøiet kommes derudi, vendes om at det ei bliver plettet, og kan koge i 3 Qvarteers Tid, tag det saa op og skyl det vel, saa er det færdigt.

            I nærværende Tid raader jeg ikke til megen Farving med den kostbare Concenelle, kun lidt Garn eller Traad til Udsyening paa Tørklæder, og deslige, som hører til Fruentimmernethed og Huusflidens Fremme.

Norsk Landboeblad No 9

 2. Mars 1811