Planeten Venus er den skiønneste iblandt alle Planeter

Sidste Torsdags-Morgen, som den eneste i 2de Uger har her havt klart Veir, havde vi paany den Fornøielse at kunde observere Planeten Venus som Morgenstierne, og hver klar Morgen i denne Vinter vil sees at komme frem mellem Østen og Syden. I sidste December gik den saa nær Solen, at den ei kunde sees, men sidste Tirsdag var den i Selskab eller Sammenkomst med Maanen, hvilket efter Almanakkens Anviisning vil i dette Aar skee den 19de Februar, 21de Marts, 19de April, 18de Maji, 16de Juni, 17 Juli, og da tillige med Jupiter, videre: 16de August, hvorefter den igien nærmer sig Solen, og først ved Aarets Slutning eller ved Begyndelsen af 1812 vil komme frem som Aftenstierne. - Om denne Planet har de Stiernekyndige givet os saadan Beskrivelse:

            "Planeten Venus er den skiønneste iblandt alle Planeter. Dens Glands er saa stærk, at den, der har et skarpt Syn, kan endog see den om Morgenen nogen Tid efter Solens Opgang. Denne prægtige Stierne sees enten i Østen førend Solens Opgang, eller efter dens Nedgang i Vesten. Dens egen Bevægelse, naar den end antages meget lempeligen, er den dog 1 Grad, 36 Minuter 8 Sekunder, eller omtrent 3 Fuldmaanebredder, hvorudover den strax falder i Øinene. Af alle Planeter er Venus den som afviger meest fra Ekliptiken, thi dens Afvigelse er 8 totrediedeels Grader. Dens Vandring omkring Solen fuldendes næsten i 223 Dage, og Bevægelsen omkring dens egen Axel skeer i 23 Timer og 20 Minuter. Venus er ellers omtrent een Tiendedeel mindre end vor Jordklode, og er, i sin Middelafstand, ikke over 20 Millioner Mile borte fra Jordkloden."

Norsk Landboeblad No 4

 26. Januar 1811

Noget om Nordens Runerie.

det mørske alfabet

Blant flere Oldlevninger og Sæder, der kunne regnes fra Odin og hans hedenske Lærdoms Tider, er Runerie og det saakaldte Paatrie endnu ikke ganske tabt af Sigte.

            Runerie synes have Benævnelsen af det gamle Ord Runs, en dundrende eller skaldrende uforklarlig Lyd, ligesom man derfra har deels endnu det navn runsel paa en stor eller myndig Person, naar han giør megen Mundbulder eller Prat i et Selskab. - Runekvedjara og Runerødjara høres ogsaa endnu benævnt, især i Fjeldbygderne.

            De første ere saadanne som gierne lader sig høre, med forskjellige Slags, som man kalder, gammelt Priim og Riim i syngende Toner. Det andet er saadanne som gierne repeterer Fabler, gamle Historier og Ordsprog i en egen Slags læsende Methode.

Godt Smør og God Gammel-Ost.

Godt Østerlands Smør

Melkering, Austefjord museum (AMU-0092) Foto: Ragnar

Man holder Melkekollene (Melkeringerne) eller Askene vel rene, ved at koge stærk Enelaug og lade staae i dem en Stund hver Aften, før Melken sies i dem; tillige at sætte Melken i et Huus hvor ei Røg og usund Damp er, samt ei lader Rømmen staae hvor den ? eller fryser, som foraarsager ond Smag paa Smøret. Ved Kierningen haver man at tage i Agt, at der ei bliver Traakiernet, som man pleier kalde det naar det bliver tyndt og ei vil samle sig, hvilket kan afhielpes ved at kaste lidt Allun i Kiernen, og er Rømmen kold da at have lidt varmt Vand deri naar den begynder at beiske: tillige ved Optagningen at skylle det vel i 2 a 3 Vand, og salte det vel med Cadis Salt - Hvor denne Maade bruges, har Erfaringen lært: at det efter 2 a 3 Aar er befunden at være lige godt.

Tilbagesyn paa nysafvigte Aar.

Aaret begyndte med Kulde fra 4 til 6 Grader. Isen lagdes stærk paa de fleste Ferskvande og Landeveiene bleve let fremkomme­lige. Vindene fra Norden, dog ikke meget stærkblæsende. Barometret steeg den 4de til 28 Tommer, som er en sielden Høide.

Den 1ste Januar 1811.

Ærværdige Landsmand som føler det Held,

            At leve og ældes i Norden,

Hvor Danmarkes Sletter med Norriges Field,

            Er Frederiks Tvilling-Arv vorden.

Hvert kommende Aar vi med Glæde skal see,

            Som Fyrsten os elsker og skjønner

Al Veldaad, - alt Vel: alle Dage ham Skee!

            Og Himlen med Velbehag lønner.

Tilbagesyn paa nysafvigte Aar.

Aaret 1810 har vi ogsaa den Lykke at kunde antegne blandt de gode Aar, endskiønt Foraarskulden og derpaa følgende langvarige Sommertørke aarsagede mange Steder Høe og Korn gav mindre end i andre Aar, samt de fleste Have- og Træfrugter mislykkedes; saa gaves derimod andre Gaarde og Egne, hvor, ved Kornhøsten, intet savnedes mod de bedste Aar, og den største Lykke, at den i Almindelighed blev udeskadiget af Frost. Fiskerierne har, ligesom de fleste Aar, faldet ujevnt og tilfældigt. Blandt Priser paa Fiskevare har især Sild, her i Egnen, steget til Fiirdobbelt imod forrige Aar, ligesom og Tran. - I lignende Forhold har ogsaa Smør og Flesk steget, og andre Varer til dobbelt og tredobbelt, især hvad som hører til Føde og Klæder. Som en Slags Nødvendighed synes fordre, at man baade maa ønske og haabe Standsning i Betalingers Stigende, saa bliver nok Aaret 1810 mærkeligt eller egentlig den Forskiel betydelig der ville gives imellem hvad man kunde anslaae Landets Produkter for ved Aarets Ende, mod dets Begyndelse. - Under en saadan hyppig Vare- og Pengeomsætning, favnes dog eller gives betydelig Mangel paa Skillemynt, mod hvad som heraf kunne behøves.

Norsk Landboeblad No 1

Løverdagen den 5. Januar 1811