Smuler er ogsaa Brød

Med dette gamle Ordsprog som Fædrene ikke uden Aarsag har brugt, vil Udgiveren besvare Nogle som sige: at de sankede Vexter forslaae saa lidet, og med det samme anviser han til Geitnaskofen, som findes baade i lave Egne og høie Fielddale, hvor den er størst, og vil i anstundende Sommer komme mange til Hielp.

Denne Vext er en af de smukkeste Lavslægter. Har ude paa Bladene en stærk sort Farve, som naar den i Vand, forandrer sig noget mod den Grønne: men naar Bladene ere tørre og brydes over, ere de ganske hvide i Brudet.

Vexten ligner meget en sort Kokarde, kan være af Størrelse som en Sølvmyntskrone (en Sølvdaler), ja Nogle mindre, men i høie Fieldegne Mange større, i Almindelighed til 2 Tommer tvertover.

Tørret og malet giver den et Meel, som mellem Brødlav­slægterne har den bedste Velsmag, og til Brøddej ligner Rugens Seighed; derfor maa den her, ligesom hos vore Nabofolk i Island, anprises blandt de ypperste vildvoxende Brødplanter.

Denne kan og spises som Brød i sin naturlige Form, til Kiød, Flesk, Smør, Brim eller anden Suul, eller og karvet, mør kogt og banket, bruges med Fordeel og Velsmag i Kiødholler og flere Slags Madlavninger.

Den største Mængde og fuldkomneste Vexter af denne Slags, findes paa vore Fieldes mørkblaae Egge og Tinder, hvilke mangesteds ere af Geitnaskof saa tæt bevoxne, som Fiærens Stene med Tang; men som saadanne Fieldsegge ere for det meste utilgiengelige, saa kan ikke tillades at vove der meget, kun hvad derforuden findes paa tilgjengelige Steder. Af denne skal og følge Prøver, skiøndt ei af største Slags.

Foruden føranomhandlede, bruge Islænderne i Mangel af Meel, mange grønne Urter baade blandt Kiød- og Fiske-Sod, samt som Salat, saasom: Karvegræs, Syrer, Heimulblade og flere; mest især maa jeg nævne Mannagræs, af hvilke kan faaes det saa bekiendte Mannagryn, og jeg har seet fattige Folk i nogle af de øvrige knappe Aaringer, om Sommeren at sanke en god Deel deraf.

 

Norsk Landboeblad No 5
28. april 1813

 

No. 1. 1812. Løverdag den 25. Januar.

Denne Maaneds første Uge var Luften klar, med 4 a 6 Graders Kulde, og Vindene meest stille. Den anden endtes med Blæst og Storm, og derpaa et stort Snelag, især i Fieldegne, hvorfra igiennem de bratte Biergsider saaes mange nedstyrtende Sneskred, som paa sine Steder gik lige til Søes. Efter dette Snefald, og den hele øvrige Tid af Maaneden, blev Luften mildere, saa at mellem syd og sydvestlig Storme, Blæst og Regn, og fra 3 til 5 G. Varme, Sneen optøede langs Havkanten og de største Fiordes Strande; men i høiere Daleegner og paa Fieldheder virkede Tøeveiret mere end at fortynde Snelaget en trediedeel, saa at der paa sine Steder endn ligger fra 2 til 3 Alen dyb Snee, som dog formedelst Luftens Urolighed ikke hidtil har givet fremkommeligt Slædeføre.

Kalve at opfostre.

Qvægavlens Vigtighed for Landmandens daglige Huusholdning, for Jorddyrkningen og Landvæsenets Vel, behøver jeg ikke her at omhandle; kun et Raad mod den paa Bondebøigden og mellem de smaa Jordeparters Beboere saa ofte hørte Klage: at de ikke kan tillægge sig saa mange Kalve, som de har nødigt, for Mangel paa Melk, og naar den liden Melk, som bekommes af een eller tvende Kiør, skal deles mellem Husets Tarv og de unge Kalves Opforstring, bleve begge vanholdne, de sidste oftest Skrantlinger, og seent voxende, saa de tabe et Aar og mere inden de komme til Kiør, imod andre som have faaet god Opfostring.  Jeg er derimod kommen i Erfaring om et Fødemiddel til unge Kalve, saa at man, naar undtages de første Uger, som Kalvene maa have Melk, siden til bedre Fordeel kan fostre dem, end med Melk.

          

Til norske Landboere, den 1ste Januar 1810.

Vel Eder! som Kiempernes Tumter beboer!

            Og arvede Navne saa udbredt paa Jorden,

            Fra hiin Tid, da Nordmænd blev frygtet som Torden,

Nu blidere tækkes - min Hilsing, jeg troer.

Med ærlig velmenende Nordboers Siel,

            Mit Nytaarsdags Ønske saa haabfuld jeg tegnet,

            Som Dagen den første til et Aar man regnet,

Paa nittend' Aarhundred' kan spaae os alt Vel.

Saa vel, at på Jorden jeg veed ei det Land,

            Hvor Regenten Folket saa lykkelig freder,

            Som der, Fredriks Septer der viselig leder,

Opmuntrer, beskytter og hædrer hver Stand.

Men Brødre! hvem Landholdet meget beroer,

            Med Kyndighets Søgning og virkende Hænder,

            Naar Landboeflid fremmes, saavidt jeg den kiender,

Til Velstand forskiønne den Egn man beboer.

Jordarterne blandet og Jordsmonnet kiendt,

            Hvor Rug, Byg og Havre i sit Slags hver trives,

            Hvor Poteter, Roer, samt Hamp og Hør gives,

Til foldrig Indhøstning for hvad som anvendt.

Engbundens Opgiødning faae Tillæg hvert Aar,

            Ovægraser forbedres og nyde god Pleie,

            Da Melk, Smør og Brimost til Forbrug og Eie,

Samt Kiød, Talg og Skind til Forhandling man faaer.

Af fredede Skov haves Tømmer og Kar,

            Naar Biergene Jerneris, Sølv, Kobber frembringe,

            Metallerne flyde og Hamrene klinge,

Man Huusforraad, Værktøi og Penge snart har.

Men, Sparsomhed følges med Fliden som Ven:

            Saa frelses vor Norskhed, saa blive vi gamle,

            Erfaring og Midler til Sønner kan samle,

Og signed tilsidst gaaer til Fædrene hen!

Norsk Landboeblad,

Tirsdag 2. Jan. No. 1. Aar 1810. 

Hvo som vil have godt Smør maa iagttage følgende

Ugens første Dage stærk Blæst med Illinger, Regn og Slud; dog Luften ikke kold, men fra 0 til 4 Grader mildt, kun Onsdags Morgen omtrent 1 Grad Kulde, som inden Middag gik over, og siden Opholdsveir. Barometret staaet denne Uge stedse over Midelhøiden, og den 12te og 13de til 28 Tom. 5 Lin. Betyliget? er for denne Aarets Tid ualmindelig godt. Hasselnødetræer blomstre, Smørblomst-Soloie (Caltha valustris) vise Blomstknopper, Stæren kommer, Orrhanen høres i Morgenstunden, Smaafugle søge Skoven for at lege, Krager flokke sig, Meiser høres om Morgenen ved Husene, og mange Ting i Naturen hylder (skiønt vel tidlig) en gunstig Aartid. Nordlysene sees dog ikke.

            Noget nær lignende denne, og endda mildere, var Vinteren 1779, for det meste fra Nytaar til Paaske, da i Marti Maaned mange Landboefolk gik barbenet mellem de øverste Fieldgaarder, og Birkeløv, ved nogle Færskvandsbredder, sidst i Narts udsprunget, de største til omtrent som en Sølv Tiskillings Vidde. Men efter Paaske kom et færsk Sneelag, hvorudi det ny udsprungne Løv og andre spirede Vexter kreperede.

            Men i samme Sekulo findes for denne Egn blandt Forfædres Opregnelser, som en udmærket mild Vinter 1735, da, som det er antegnet, "her havdes Løv og Græs Marimesse, og paa mange Baade som brugtes til Kirkereiser Marimessedag (den 25 Marts) seilede man med Løv-Seil (Løvbusker), af hvilke Løvseil en Qvist blev indlagt i Alter-Skabet i Ørstens Kirke, og som Udgiveren saae ligge der til sidst i samme Sekulo. Benævn Vinter 1735 efterlod sig ingen haard Vaarknæk, som ellers ofte har fulgt milde Vintre.

Hvo som vil have godt Smør maa iagttage følgende:



 Smørkinne AMU.0108 Foto: R. Albertsen



1.    Rømmen maa ikke være over 3 Dage om Sommeren paa Melken, og ikke mere end 4 Dage om Vinteren, thi jo før Rømmen, eller Fløden, tages af Melken, jo sødere og bedre bliver Smørret.

2.    Rømmen maa ikke blive over 8 Dsge gammel førend den kiærnes, om Sommeren bør man kjerne to Gange ugentlig.

3.    Man bør ikke tætte Meøken.

4.    Melke-Ringerne, saavel som Kiærnen, maa vaskes saa tidt de skal bruges, og være fuldkommen rene, uden mindste Syrlighed eller Afsmag. Varm eller kogende Enelaug er dertil tienligst.

Blandede Efterretninger

Natten til søndags havde vi Tordenveir. Barometret sank derpaa til den sieldne Punkt 26 Tommer 7 Lin., men steeg noget strax igien; dog har det denne uge staaet ved eller under 27 T. Luften har været mild, og Tamperdag tøede Sneen som det havde været en Maidag, Termometret holdt 4 Grader Varme; siden af og til Sneeillinger. Selietræet bære gule Blomsterrankler, og Spurvene høres med Vaarlyd. Hverken Kyndelmis-Knude eller Fastelavns Frost har denne Vinter havt Sted. Vindene denne som forrige Uge mest sydlige. Fiskerierne endnu ikke fordeelagtigere.

Blandede Efterretninger.

Hans Majestæt Kongen har, ved Plakat af 3de Februar sidstleden, allernaadigst bestemt en Indfortsels?præmie af 1 Rdlr. for hver Tønde Smør, Flesk, saltet eller røget Kiød, Hvede, Rug, Erter, Malr, Byg og Havre, samt Gryn og Meel af fornævnte Kornsorter, som med fremmede eller indenlandske Skibe indføres til noget Sted i Norge fra Steder udenfor Samme.

? ;amdskab forundt en Belønning, af 3 Rdlr. pr. Læn af Skibets fulde Drægtighed, naar Indferselen sleer toø et Sted i Trondhiems eller Bergens Stifter; og 2 Rdlr. pr. Læst, naar Indførselen skeer til et Sted i Aggerhuus eller Christiansands Stifter.

For Kartofler, som indføres fra 1ste August til 1ste Oktober d. A., er allernaadigst tilstaaet Indførselspremie af 48 Sl. pr. Tønde.

Norsk Efterretninger

Mieldsnee er falden i Ugens første fire Dage, og siden klart og koldt til 6 Grader. Barometret 27 T. 4 til 8 L. Isen som i nogle Fiorde og Færskvande gik op i forrige Uge, lægges nu paany, og Færdselen paa Sneeføret kommer igien igang. Postens Ankomst hertil udeblev fra 18de til 31te f. M.

Med sidste post modtog Udgiveren, fra Hr. Foged Landmark, Følgende til offentlig Bekiendtgiørelse her i Distriktet:

            "Amtet har, under 4de d. M., tilkeindegivet mig, for offentlig at kundgiøre: at Hans Majestæt ved allerhøieste Resolution af 5te April f. A., allernaadigst har bemyndiget forrige Kongelige interimistiske Regieringskommision til at udstæde Tolvskillingssedler, der indtil videre skulle være i Omløb her i Riget; hvilke Sedler nu ere færdige og lyde saaledes:     No.Tolv Skilling.

Udstæd med Kongelig allernaadigst Tilladelse for Tolv Skilling. Christiania 1810. Efter Regieringskommisionens Autorisation.

           Disse Sedler ere forsynede med Kongeligt Stempel og underskrevne af een af efterfølgende Personer, nemlig: Kiøbmand P. J. Petersen, Major v. Hirsch, Fuldmægtig Niels Bing, Fuldmægtig N. C. Moglestue, Kapitaine v. Rosbach, Katheket Brun, og Kandidat P. L. Stabel, alle af Christiania.

Dette bekiendtgiøres herved til Enhvers Efterretning.

Brandal, den 17de Januar 1811.

A. Landmark."

Godt Smør og God Gammel-Ost.

Godt Østerlands Smør

Melkering, Austefjord museum (AMU-0092) Foto: Ragnar

Man holder Melkekollene (Melkeringerne) eller Askene vel rene, ved at koge stærk Enelaug og lade staae i dem en Stund hver Aften, før Melken sies i dem; tillige at sætte Melken i et Huus hvor ei Røg og usund Damp er, samt ei lader Rømmen staae hvor den ? eller fryser, som foraarsager ond Smag paa Smøret. Ved Kierningen haver man at tage i Agt, at der ei bliver Traakiernet, som man pleier kalde det naar det bliver tyndt og ei vil samle sig, hvilket kan afhielpes ved at kaste lidt Allun i Kiernen, og er Rømmen kold da at have lidt varmt Vand deri naar den begynder at beiske: tillige ved Optagningen at skylle det vel i 2 a 3 Vand, og salte det vel med Cadis Salt - Hvor denne Maade bruges, har Erfaringen lært: at det efter 2 a 3 Aar er befunden at være lige godt.

Tilbagesyn paa nysafvigte Aar.

Aaret begyndte med Kulde fra 4 til 6 Grader. Isen lagdes stærk paa de fleste Ferskvande og Landeveiene bleve let fremkomme­lige. Vindene fra Norden, dog ikke meget stærkblæsende. Barometret steeg den 4de til 28 Tommer, som er en sielden Høide.

Den 1ste Januar 1811.

Ærværdige Landsmand som føler det Held,

            At leve og ældes i Norden,

Hvor Danmarkes Sletter med Norriges Field,

            Er Frederiks Tvilling-Arv vorden.

Hvert kommende Aar vi med Glæde skal see,

            Som Fyrsten os elsker og skjønner

Al Veldaad, - alt Vel: alle Dage ham Skee!

            Og Himlen med Velbehag lønner.

Tilbagesyn paa nysafvigte Aar.

Aaret 1810 har vi ogsaa den Lykke at kunde antegne blandt de gode Aar, endskiønt Foraarskulden og derpaa følgende langvarige Sommertørke aarsagede mange Steder Høe og Korn gav mindre end i andre Aar, samt de fleste Have- og Træfrugter mislykkedes; saa gaves derimod andre Gaarde og Egne, hvor, ved Kornhøsten, intet savnedes mod de bedste Aar, og den største Lykke, at den i Almindelighed blev udeskadiget af Frost. Fiskerierne har, ligesom de fleste Aar, faldet ujevnt og tilfældigt. Blandt Priser paa Fiskevare har især Sild, her i Egnen, steget til Fiirdobbelt imod forrige Aar, ligesom og Tran. - I lignende Forhold har ogsaa Smør og Flesk steget, og andre Varer til dobbelt og tredobbelt, især hvad som hører til Føde og Klæder. Som en Slags Nødvendighed synes fordre, at man baade maa ønske og haabe Standsning i Betalingers Stigende, saa bliver nok Aaret 1810 mærkeligt eller egentlig den Forskiel betydelig der ville gives imellem hvad man kunde anslaae Landets Produkter for ved Aarets Ende, mod dets Begyndelse. - Under en saadan hyppig Vare- og Pengeomsætning, favnes dog eller gives betydelig Mangel paa Skillemynt, mod hvad som heraf kunne behøves.

Norsk Landboeblad No 1

Løverdagen den 5. Januar 1811