Endnu i denne Maaneds første Uger kan sættes Poteter; og naar man mangler Agerjord dertil, tage de tiltakke med Drivtang, Søe- og Elvemudder, Veitedynd ec., naar enhver af disse ere noget i Forveien oplagte, og tilstrækkelig tykt udbredte paa Skiærv eller tørre Rabber.I disse Slags Jord sættes de noget tættere end i Agerjord, og kun Kjimen eller Øiet af Poteterne, som udskiæres med saa liden og tynd en Kniv, at Kjimestykket (der skiæres noget dybt inden fra og ei behøves tykkere end en Hasselnød) ikke brister under Udskiæringen. Disse Kjimer tages helst af store Poteter. Saadanne Slags har Udgiveren ogsaa i Agerland lagt efter Ploven, og efter en Skieppe udskaarne Kjimer, høstet omtrent 100 Skiepper Poteter.
De Poteter hvoraf Kjimerne eller Øinene saaledes ere udskaarne taaler ikke at giemmes længe førend de forbruges til mad. - Af een Tønde Sæde-Poteter faaes ofte en Skieppe Kjimer, altsaa ere syv ottedele sparede.
Af et af det Kongl. Selskab for Norges Vel udgivet trykt Skrivt om Humleavl, vil Udgiveren her indtage Følgende:
Til en Humlehauges Anlæg bør vælges en Plads, der er i Lye for Nord og Nordvest, og har Soel fra Østen og Syden. Det bedste Jordsmon til en Humlehauge er sandblandet Muld, men ogsaa i anden Jord kan Humlen trives og vorde frugtbringende, naar den blot ikke er alt for mager eller sumpig. I første Tilfælde maa den først forbedres ved Giødning, passende Jordblanding og Dyrkning, og i sidste ved Vand, Aflednings-Grøvter og Opfyldning. For at rense Pladsen for Ukrud og giøre den beqvemmere til Humle Anlæg dyrkes den eet eller to Aar i Forveien med Kartofler eller andre jordrensende Væxter. Arealets Størrelse beroer vel som oftest paa det Lokale, eller paa Hensigten med Anlægget, om det alene skal tiene til Huusfornødenhed eller tillige til Handel. Haugen maa være vel indfredet, og bedst om det er Steengjerdet.
For at bespare Kuldgravningen, eller Kaulingen af det Hele, graves paralelle Grøvter af 1 Alens Bredde og Dybde, og 2 Alen fra hverandre fra Syd til Nord, disse halvfyldes med velforraadnet Hestegiødning, og tilfyldes aldeles med den bedste Deel af den opkastede Jord, saaledes at den i Grøvterne har en Forhøining af 6 Tommer over det imellem disse liggende Jordsmon. Humlen plantes derpaa i de ophøiede Bede 1 Alen fra hverandre; de Rødder, som vælges til Udplantningen, maa være af Humle, der er bekiendt for at have baaret store og gode Kogler, maa være Skud fra sidste Aar, som skielnes fra de ældre ved et hvidt Udseende. Hver Rod som plantes maa beholde 2 Led, og afskiæres glat tæt ovenover de øverste 2 Øine og ligeledes noget nedenfor de nederste. De nedstikkes i Bedets Midte i ovennævnte Afstand, og saaledes at de øverste Øine ikke komme under Jordens Overflade, men i Linie med samme. Da Anlægget bør skee saa tidlig om Foraaret som mueligt, er det nødvendigt desuden at strøe lidet fiin Jord oven over hver Rod, for at bevare dens Øine for Nattefrost. Ved hver Rod sættes endvidere en liden Pind, for at man kan vogte sig for at afbryde de unge Spirer ved Lugningen der foretages saa ofte og saa snart som Ukrudet fremvoxer i den Grad, at de unge Spirer derved kunne tage Skade. I det første Aar vil Lugningen ofte behøves, i de følgende vil det være tilstrækkeligt, naar den foretages een, høist to Gange, første Gang i Mai Maaned og anden Gang i August. Sidst i Mai, først i Juni, eller saasnart Spirerne maatte være een fierdedeel til een halv Alen over Jorden, sættes smaa Stager af Erterrises Størrelse ved samme, og Spirerne ledes da til Stængerne med Solen eller ret omkring, samt fastbindes vaersomt med Bast. Det første Aar kan man ikke vente at see megen Frugt paa Humlerankierne, men de Kogler som fremkomme ere derimod i Almindelighed større. Disse modnes sædvanlig sidst i September, og Rankerne afskiæres da een fierdedeel Alen over Jorden. Koglernes Modenhed kiendes derved, at de faar en brunladen Farve, og at det under Skiellene siddende Frøe begynder at falde ud, naar de rystes.
(Fortsættes.)
Norsk Landboeblad No 22
1. juni 1811
Ingen kommentarer:
Legg inn en kommentar