dersom Nogen dyrker Gud paa en anden Maade end vi, da bør vi derfor hverken foragte eller forfølge ham

Klogskabs-Regler for Landboeungdom; i Anledning Opfordring.

I Almindelighed bør man stræbe, at gjøre sig sine Pligter og de Forbindelser, hvori man staaer, vel bekiendt: at føre et saadant Levned, som man i Henseende til Gud, sig selv og sin Næste, bør føre det: at foresætte sig de bedste Hensigter i alle Foretagender, og at anvende de bedste Midler til deres Opnaaelse. Især kan følgende Klogskabsregler iagttages:

1. Man stole aldrig paa Mennesker eller paa sin egen Forstand, men allene paa en forsonet Gud i Himmelen.
2. Man bør ei giøre Gield uden høi Fornødenhed, og betale den saa snart som mueligt. Man vogte sig saa godt man kan, at antage ufortiente Velgierninger. Saligt er det, heller at give end at tage. Ap. Giern. 20. 35. 
3. Høflig, venlig og tienstfærdig bør man være imod Alle, og man kan, som en Tilskyndelse til bemeldte Dyders Udøvelse, holde sig forsikret; at ethvert Menneske, endogsaa det ringeste af Stand, engang ved Leilighed kan gavne eller skade. 
4. Man vogte sig for Mistanke og Mistillid til ærlige Folk, og troe ei alt det Onde som tales om dem. Men man fæste ei heller Tillid til dem, man ikke kiender tilfulde, og man aabenbare dem ikke sine Hemmeligheder uden høi Fornødenhed. Om et Menneske, der ikke har Religion, kan man være forsikret, at det hverken har Samvittighed eller sand Dyd. Men dersom Nogen dyrker Gud paa en anden Maade end vi, da bør vi derfor hverken foragte eller forfølge ham.
   
   
   

opkaldet efter min Faders første Kone

Jeg Sivert K. Aarflot blev født 1759 d. 23de October og opkaldet efter min Faders første Kone. I mit 7de Aar fik jeg først en A.B.C. Bog, en omgaaende Skoleholder i 4 Dage, siden øvede min Moder mig, saa at jeg den første Vinter blev færdig med A.B.C. Bogen, og fik en Catechisme, som forøgede min Læselyst; til næste Sommer var jeg færdig med Indenadlæsning i denne og begynte med Forklaringen, fik nu atter en Skoleholders Underviisning i 6 Dage i mine Forældres Huus og 8 Dage paa en Nabogaard. I mit 9de Aar skulde gjøres Begyndelse at tegne Bogstaver og skrive og det under en Skoleholders Anviisning i 4 Dage, og hermed var min Skolegangstid forbi baade for at lære læse og skrive, men en egen Lyst virkede. Af de i min Pontoppidans Forklaring saa ofte findende Henviisninger til Bibelsprog og Bibelsteder fandt jeg Aarsag ofte at bede, mine Forældre vilde kjøbe en Bibel til mig. At faa en tillaans paa Landet den Tid var yderst vanskeligt, og at kjøbe hjemme umuligt. De lod derfor i min Alders 10de Aar kjøbe mig en fra Bergen, og hermed vare mine Ønsker for den Tid tilfredsstillede. Fra første Aar, jeg fik Evne at forrette noget, blev jeg tidlig vant med smaa og lette Arbeider, men fra 10de Aar maatte jeg dannes til Jorddyrker. Den lille vandyrkede Jordpart krævede Forbedring og jeg efter Kræfters Tiltagelse maate i Selskab med min Fader tage Haand i ved brugen af Jordhakke og Spade, til sine Tider Lee og Rive, til andre Tider Brækspade og Jernstour og Jordskuffe for at rydde og jevne stenige og tuede Engbund og Aager, ved Veiter bortlede Koldvæden og udtørre Myrer og Sumper. At holde Tjenestedreng fandt mine Forældre ei Leilighed paa et saa lidet givende Jordbrug. Min Fader maatte ogsaa ofte forsøge Havfiskerierne, fordi Jordafgrøden var knap og herfra blev jeg til strengeste Tarvelighed og travleste Arbeidsflid fremmet og opdragen. Mine Forældre fik ellers 2de Sønner, som døde unge og spæde, og 2de Døtre, af hvilke den ene, 5 Aar yngre end jeg, levede og dannedes til huuslige og Jordarbeidssysler, ogsaa tidlig.