Om nogle Urters Nytte, Giødningscompos og papirmangel

St. Hansaften medførte hvad den foregaaende Dag spaaede: et meget behageligt Veirligt med Solskin,  et Par duggende Regnillinger, og med Morgenen St. Hansdag atter blank Solskin.
         Udgiveren, som i disse Dage besøgte nogle Naboesogners Strande og Biergsider, for at betragte nogle Oldlevninger, og optegne hvorvidt endeel Urter i de mod Solen vendende Biergsider vare nu tidligere blomstrende end de fleste andre Aar, og fandt Forskiellen af fire til fem Uger. Den 25de hørtes Torden i en fiern Afstand.
         I dette ellers løfterige Sommer vil dog Seifiskerie med Sækkenodt ikke hersteds lykkes.

Engsyre, Rumex acetosa

Om nogle Urters Nytte.Suurkaal, eller Norsk Engsyre, er en af de Urter som mange, og især de som boer ved Søekanten og spiser forskiellige og tildeels feed og usund Fiskmad, burde føre sig til Nytte. Suurkaal er et herligt Middel mod Skiørbug, saavel naar den grasserer paa Skibe, som paa Landjorden. Den kan spises baade raa og kogt. Den er især god til Flesk og salt Mad, saasom den forhindrer noget af det Onde, som feed og megen salt Spise foraarsager. Af den Suurkaal, som tillaves raa, kan man og udpresse Saften, og deraf drikke hver Morgen og Aften en halv Pægel i Skiørbug med megen Nytte, om den endog er kommen temmelig vidt. Man kan og dyppe Klude deri og lægge paa brændte Saar.

         Veibred (Forfærdrenes saakaldte Lækiengsblad) Disse Blade læge naar man lægger dem paa ferske Saar, hvor man f. Ex. har stødt, hugget eller skaaret sig, og hvor Saaret ei er for dybt, saa og paa gamle Saar. De ere og gode at lægge paa Saar af Spanskefluer.

Om Jord til Giødningscompost (Fortsat fra forrige No.). b) Jord omkring Hasseltræer har og næsten samme Beskaffenhed i Giødningblandinger, da de mange Nøddehamser og store Løv, som Hasseltræet fælder, formerer en god Jordart. Ved at borttage og benytte sig af denne, forholder man sig ligesom er sagt (i forrige No.) om Oretræet. Næst disse bliver
c) Lyngjord en fordeelagtig Giødselblanding, men her maa man tillige benytte Græssvoren, som let forraadner naar den lægges i en Dynge. Lyngtorvjord er formeret af de mange Lyngnaale eller Blade, som aarlig fældes, og af de mange Rødder og Grene, der har forraadnet, og den Lyng, som endnu er uforraadnet, giør og sin Nytte at forøge Giødselens Værd.

Da Udgiveren ved igientagne Forsøg ikke kan bekomme mere Trykpapir fra Bergen førend til Vinteren, fra Eger ikke heller, og de i sidste Efteraar bestilte 70 Riis fra Christiania, for at afsendes derfra med dette Aars Begyndelse, endda ikke her ere ankomne; saa er Landbladets Udgiver for Nærværende sat i den ubehagelige Nødvendighed, at lade Bladets Fortsættelse for en Tid hvile - ønskende imidlertid: jo før jo hellere igien at kunde fremkomme for de høie, ærede og gunstige Abonnentere.
        Paa en lille Beholdning af halvandet Riis større Trykpapir, vil et Par Følgestykker i dette Mellemrum besørges tilsendt.

Norsk Landboeblad No 26

29. juni 1811