Naar Humleankerne ere bragte i Huus, som bør skee paa samme Tid som de nedskiæres, da bør Humlen jo før jo heller afpilles og saa tyndt udspredes paa et luftigt Loft, som Pladsen maatte tillade, hvor den i de første 8 Dage, især om den ei ligger under een ottendeel Alens Tykkelse udspredt, engang daglig maa giennemhakkes med en Træerive, og siden hver 8de Dag. Naar den næsten er tør, som vil være Tilfældet efterat den i 3 a 4 Uger har nydt forommeldte Behandling paa Loftet, da rives den sammen i en Hob, i hvilken Tilstand den forbliver i 14 Dage, for som det kaldes at sammenbrændes. Skulle den derved have taget betydelig Varme, bør den atter udspredes og røres en Dags Tid, men i manglende Fald, eller om den ogsaa er lunken, bør den strax kommes i Kasser eller Tønder, hvori den stødes saa fast som muligt, og da uden at tage Skade kan giemmes 2, 3 og flere Aar.
Det andet og følgende Aar behandles Humlehaugen anderledes end første Aar. I April Maaned, saasnart Frosten eller Tællem er af Jorden, løshakkes og udpilles eenfierdedeel Alen fra Midten af hver Rod alle Sideskud, den gamle Rod rænses fra alt Ukrud, og Jorden jevnes dernæst som tilforn omkring Planten. Denne Behandling er saa nyttig og uundværlig for Humlen, at den hvert Foraar bør foretages. Naar Humlespirerne have naaet eenhalv Alens Længde, skrides til Stængningen af samme, men den behøver da længere Stænger end første Aar; de maa i det mindste være 8 til 10 Alen lange.
Den som mangler Stænger og derimod har bedre Forraad paa Halm, kan giøre sig Halmsimer som tykke Toug, og naar man har opstilt Lægter eller lange Troer paa Toppene af 2 a 3 høie Stænger, bindes Halmsimerne fra Jorden op paa Troerne og ned igien, og saaledes ført i Rader.
Efter at Stængningen er fuldført, ledes 4 til 5 af de stærkeste Humlespirer af hver Blok med Solen omkring Simen eller Stangen, Resten afskiæres ved Jorden. Om Spirerne ei af sig selv strax ville hæfte til Simerne eller Stængerne, da tilbindes de løselig med Bast. Naar en af disse er fuldkommen 2 Alen lang, da afskiæres dens Spidse, og saaledes studser man efterhaanden, saa at den anden omtrent bliver halvanden Alen længere end den første, den tredie halvanden Alen længere end anden, den fierde noget længere end den tredie, og den femte gaaer saa høit den kan. Rankerne faae paa denne Maade mange Sideskud, og frembringe altsaa langt mere Humle; thi allene Sideskuddene og ikke Rankerne bære Humle. En Humlehauge behandlet paa denne Maade har Humle fra den nederste til den øverste Deel af Simen eller Stangen, istæden for at man ellers kun seer Humle paa Toppen af Rankerne, og hvor da som oftest den ene Ranke qvæles af den anden, hvorved Humlen selv vorder ringe.
Norsk Landboeblad No 23
8. juni 1811
Ingen kommentarer:
Legg inn en kommentar