onsdag 30. november 2011

Men idyllen kunne bli broten av ein nærgåande bamse



Bredlabbede Bamse med tunge Fjed,
Vor modnende Ager hvi træde du ned
Og Havren af Straaet bortdrager?
At Maaden dig bedre kan være bekvem,
Du liggende langsomt kun flytter dig frem
Og Ageren over dig rager.

Naturen gav Byggen et Vaaben mod dig,
Dens Avner i Halsen fasthængende sig,
At Bjørn, du maa hoste og skryde.
I stræben at svælge blir Garnerne fuld,
Her vrikkes paa Hoved og sparkes i Muld,
Tørt Gjæstebud blir de at nyde.

onsdag 23. november 2011

Han og kameratane hans kunne også jakte på fuglar...

Orrhane og orrhøne fra
Naumann: Naturgeschichte
der Vogel Mitteleuropas
wikipedia.org/wiki/Orrfugl
Min smukke Orhane, hvor mange de Fjed
I voksende Aar
Paa Afrang jeg driftig Skosolerne sled,
Tit Ønsket ei naaer.

I Krattet du lægte med surrende Røst,
Da hist og nu her.
Dog oftest før jeg der fik Bøsseskud løst
Dig Vingerne bær.

Men saa jeg dig sidde paa Birketræ-top,
Jeg var da ei seen,
I Sigte jeg tog din sortglinsende Krop,
Som svimled paa Green.

Til Knaldet stod Zelidon bag ved mit Knæe,
Straks skynder han sig,
Og sparsom han griber det faldende Kræe
At bære til mig.

Saa muntre og skyldfrie løb Dagene hen,
Jeg vandt eller ei.
Dog anden Gang lige fornøiet igjen
Gik Skytteren Vei.

Udaterte dikt, gjengitt i M. Aarflot ”Sivert Aarflot og hans samtid”, Volda 1951