søndag 23. oktober 2011

Landets Lykke

 Jeg Sivert K. Aarflot blev født 1759 d. 23de October...


Da mig Sivert Knudsen Aarflot er ihændekommen en Anmodning at opgive mit Føde-Aar og Sted, Giftermaal, Næringsvei og Embede, tror jeg ei upasseligt forantegnet en kort Efterretning om de gode Forældre, fra hvilke jeg har min første physiske og moralske Frembringelse.

            Min Fader Knud Pedersen (den yngste blandt 12 Sødskende) var født paa en Dalebogaard Follisdal i Ørsten Sogn 1726 og siden mellem trange og tarvelige Kaar oppdragen hos sine Forældre, indtil det første af de tre haarde Uaar 1740-41-42 indtraf, da man maatte begive sig ud imod Havkanten at fortjene Brødet, først som Jætergut at vogte Kvæg og siden ved Fiskerier.

            I sin Alders 19de Aar kom han tilbage til sin Fødeegn, enda ei begyndt at lære læse i Bog, men hos en sig beslægtet Huusbonde Anders Aarsæter blev saavidt underviist, at han 22 Aar gammel blandt andre, deels yngre, deels ældre blev antagen til Confirmation og kunde ellers siden al sin Tid læse godt dansk Prent. Han blev ved strabadserligt Land- og Søbrug fra unge Aar vant til haardført Levnet. Aaret 1756 bygslede han sig en lille Gaardpaart i Dalebo, hvis rette Matriculeringsnavn er Aarflot, men af Nabobygdefolk nævnes ofte Stølen, fordi den ikke langt i Fortiden var optagen af en Sæterstøl (Sommerfæhave), altsaa endnu vandyrket og sjelden gav aarlig Næring for 3de Mennesker, saa som Mand, Kone og Tjenestepige. For denne Gaardparts Jordbrug gav min Fader 16 Rdlr. Bygselpenge og 12 Rd. Afstaaelse til de gamle Fratrædende (den Tid alt i Sølvorter). Han giftede sig med Pigen Siri Rasmusdatter, som havde tjent der paa Garden, men et Aar derefter døde denne fra ham, og han blev da Enkemand.

            Min Moder Berithe Axelsdatter, født paa en Dalebogaard Barstad 1728 Nyaarsaften, (hendes Fader var en temmelig vel oplyst Bonde og vidste fra Oldslægters Fortællinger meget af det Historiske). I 12te Alders Aar sattes hun først til at lære Bogstav-Kundskab, havde et godt Nemme og en god Faders Hjelp, (hendes Moder var ei boglærd som og de fleste i de Tider). I de ommeldte Uaar maatte hun og forlade Forældres Hjem, men fik og oftest omhyggelige Huusbondsfolk, som fremmede hendes Kundskaber og Vel. Hun gik til Confirmation samme Aar, som min Fader, tjente siden paa Dalebogaarde og øvede sig i de fleste til en anstændig Bonde-Huusholdning fornødne Forretninger. 1758 valgte min Fader hende, de bleve trolovede i November og Copulerede 3die Juledag. Denne min gode Moder lever endnu, gaaer næsten hver Dag paa Fødderne og ofte med en munter Sindsstemning tager saa smaalig Haand i ved Huusholdningen og Markarbeider efter eget Behag og naar Veiret er godt. Men min gode Fader, som en Følgde af haarde Strabadser baade ved Sø- og Landbrug var i sine sidste Leveaar meget gebræklig, døde i Januar 1794.

Denne sjølvbiografien, i form av eit brev til professor R. Nyerup, er truleg skriveni 1815; det beste haldepunktet for det er at yngstedottera her er 15 år, og vi veit at ho vart fødd i år 1800.

onsdag 12. oktober 2011

Huusmoderen laver et velsmagende Maaltid for Høstfolket

Saa er da i disse Egne Indhøstningen saavidt til Ende, at de fleste Stede er i denne Uge indbierget den sidste Havresæd. Veiret er endnu godt, kun en og anden Regnilling. Varmen mellem 6 til 10 Grader. Vindene stille eller sagteblæsende Syd og Sydostlige. Barometret oven Ligevægten. Træfrugterme, naar undtages Hægge- og Rønnebær, vare meget mislige. Æbler faa og kom ikke til Modenhed. Hasselnødder gives endeel, men de Trefierdedele uden Kiærne. Blandt Jordfrugter vare Roer og Kaalrabi ganske maadelig, men Potetes lykkedes noget bedre. Løvet gulner og Birkeskoven har nu sin guldgule Farve. Sildefiskeriet er i denne Høst meget tilfældigt, som en Følge af Stormens Jagt. Endnu ikke megen Taage i Luften og de gamle Sneebræer i Fieldene, tæres endog i denne Maaned, som er sieldent.
            Norge har og sit Slags Høstegilder, om kun i de mindre Familiekredse, at Huusmoderen laver et velsmagende Maaltid for Høstfolket, oftest en Flødegrød, naar den sidste Afgrøde høstes; denne kaldes paa sine Steder Skuregrøden, og i samme Anledning har Zetlitz givet Bonden følgende Sang:

Mel. Nu have vi sviret saa længe.
Gud sagde: "Dit Brød skal du æde
I Ansigtets dryppende Sveed."
Men kierlig han givtede Glæde,
Med Møie, Arbeide, med Fred.
Flid ?, og kæder, gjør Ære,
Jo giør dig en Udtent til Ven.
O, Dagen maa milelang være,
For den, som spoerrækker dem hen.