Huusmoderen laver et velsmagende Maaltid for Høstfolket

Saa er da i disse Egne Indhøstningen saavidt til Ende, at de fleste Stede er i denne Uge indbierget den sidste Havresæd. Veiret er endnu godt, kun en og anden Regnilling. Varmen mellem 6 til 10 Grader. Vindene stille eller sagteblæsende Syd og Sydostlige. Barometret oven Ligevægten. Træfrugterme, naar undtages Hægge- og Rønnebær, vare meget mislige. Æbler faa og kom ikke til Modenhed. Hasselnødder gives endeel, men de Trefierdedele uden Kiærne. Blandt Jordfrugter vare Roer og Kaalrabi ganske maadelig, men Potetes lykkedes noget bedre. Løvet gulner og Birkeskoven har nu sin guldgule Farve. Sildefiskeriet er i denne Høst meget tilfældigt, som en Følge af Stormens Jagt. Endnu ikke megen Taage i Luften og de gamle Sneebræer i Fieldene, tæres endog i denne Maaned, som er sieldent.

            Norge har og sit Slags Høstegilder, om kun i de mindre Familiekredse, at Huusmoderen laver et velsmagende Maaltid for Høstfolket, oftest en Flødegrød, naar den sidste Afgrøde høstes; denne kaldes paa sine Steder Skuregrøden, og i samme Anledning har Zetlitz givet Bonden følgende Sang:

Mel. Nu have vi sviret saa længe.

Gud sagde: "Dit Brød skal du æde

I Ansigtets dryppende Sveed."

Men kierlig han givtede Glæde,

Med Møie, Arbeide, med Fred.

Flid ?, og kæder, gjør Ære,

Jo giør dig en Udtent til Ven.

O, Dagen maa milelang være,

For den, som spoerrækker dem hen.

Vi veed hvad det er at arbeide,

Vor Krop er ei ukiendt med Sveed.

Ei Helten, naar Landet har Feide,

Er mere geskiæftig og heed,

End vi, naar vort Jordsmon skal pløies,

Naar Pengegræs raaber; kom slaae!

Naar Agren i Knipper vil føies,

Og Stauren forgyldet vil staae.

Men saa har vi ogsaa den Glæde,

At føde vor Mund med vor Haand,

Vort Arbeides Frugter vi æde,

Og glade og frie i vor Aand.

Vi, Bønder i Norge, ei pløie,

Ei høste, ei tærske omsonst

Kun Himlen velsigne vor Møie,

Vi trygle ei Fremmedes Gunst.

Her sidde vi muntre og glade,

En dristig, en fribaaren Kreds,

Og trodse den Rige og Lade,

At være saa ganske tilfreds

Med Rætter og Viin, der med Fare,

Ham bragtes fra fremmede Hav,

Som vi, med vor Skuregrød vare,

Og Øllet, som agten os gav.

Norsk Landboeblad No 41

12. okt. 1810