En Ven jeg kun kiender af Brevvexling, har i Brev som jeg for nogle Uger siden modtog, blandt Andet udtrykt sig saaledes: "Paa egne og Fleres Vegne fra vores Bøygd, bedes Landboebladets Udgiver om nogle Efterretninger for vores Ungdom, som skal ud i Verden, hvorledes de skal folke sig (opføre sig), at de ei for meget skal ansees og hedde Hejmalinger, Fielddølinger og saadant som jeg og mine Jamnaldringer i vor Ungdom ofte maatte taale."
 |
"Man bør ikke føre Noget tilbake fra sin Tallerken paa Fadet, ei heller Noget tilbage paa Tallerkenen som man har haft i Munden, ei heller bør man yttre Kræsenhed eller Ekkel." Tallerken, Austefjord museum (AMU-0127) Foto: Ragnar |
Svar: Ven! at Du nævner Din Egne Ungdom skal ud i Verden, vil jeg ønske og formode, Du ei mener de skulle begive sig til omflakkende Handelskarle, som mange Bøigder alt for meget oversvømmes af, og mange unge Mennesker derved afvænnes fra Jorddyrkningsflid og den ædle Tarvelighed, der bedst kan fremme en Egne Velstand. Men der gives og mange nyttige og lovlige Reiser og Veie for en Ungdom, hvor han ved en sædelig Opførsel kan erhverve sig Medmenneskers Yndest og fremme sit eget Vel. Og paa den givne Anmodning vil jeg, af hvad jeg ellers havde tænkt, om ei saa strax, for det første meddele nogle korte, men almindelige, Sædeligheds-Regler.
Man bør beflitte sig paa en fornuftig Velanstændighed i sit udvortes vilkaarlige Væsen, og rette sig efter den som ved god Sædvane er indført i den Egn hvor man er opdragen eller opholder sig, paa det man ei skal være velopdregne Folk til Anstød, men meget mere blive dem, med hvilke man omgaaes, behagelig, end ogsaa ved det første Indtryk, følgelig bør alt tvungent og besynderlig sært Væsen undgaaes; følgende Regler kunde især anmærkes:
Først: I Henseende Legemets Stilling:
- Hovudet bør man vænne sig til at holde opreist ud af Skuldrene og lige, Bryster fremad, Maven ind, alle sælsomme Fordreielser, Ansigtsrynker, samt ufornødne Bevægelser bør man stræbe at undgaae.
- Gaaer man, da bør Fødderne sættes ud ad, Trinnen maa være ordentlige, hverken for store eller for smaa. Kroppen maa ei vanke hid eller did, og man vogter sig i Gangen saavel fra at stylpre som hoppe.
- Staaer man, da bør Kroppen holdes lige, Knæerne stive, Hænderne lader man, naturligst, falde ned ad, og Fødderne sætter man frem ad fra hinanden.
- Sidder man, da maa det ene Knæ ei længes over det andet, ei heller maa det skee med Fødderne, men disse sættes sammen uden at skurre paa Gulvet og uden at bomble med Benene. Hovudet maa man ei støtte med Haanden og Armene er det uanstendigt at lægge på Bordet.
