Planeten Venus er den skiønneste iblandt alle Planeter

Sidste Torsdags-Morgen, som den eneste i 2de Uger har her havt klart Veir, havde vi paany den Fornøielse at kunde observere Planeten Venus som Morgenstierne, og hver klar Morgen i denne Vinter vil sees at komme frem mellem Østen og Syden. I sidste December gik den saa nær Solen, at den ei kunde sees, men sidste Tirsdag var den i Selskab eller Sammenkomst med Maanen, hvilket efter Almanakkens Anviisning vil i dette Aar skee den 19de Februar, 21de Marts, 19de April, 18de Maji, 16de Juni, 17 Juli, og da tillige med Jupiter, videre: 16de August, hvorefter den igien nærmer sig Solen, og først ved Aarets Slutning eller ved Begyndelsen af 1812 vil komme frem som Aftenstierne. - Om denne Planet har de Stiernekyndige givet os saadan Beskrivelse:

            "Planeten Venus er den skiønneste iblandt alle Planeter. Dens Glands er saa stærk, at den, der har et skarpt Syn, kan endog see den om Morgenen nogen Tid efter Solens Opgang. Denne prægtige Stierne sees enten i Østen førend Solens Opgang, eller efter dens Nedgang i Vesten. Dens egen Bevægelse, naar den end antages meget lempeligen, er den dog 1 Grad, 36 Minuter 8 Sekunder, eller omtrent 3 Fuldmaanebredder, hvorudover den strax falder i Øinene. Af alle Planeter er Venus den som afviger meest fra Ekliptiken, thi dens Afvigelse er 8 totrediedeels Grader. Dens Vandring omkring Solen fuldendes næsten i 223 Dage, og Bevægelsen omkring dens egen Axel skeer i 23 Timer og 20 Minuter. Venus er ellers omtrent een Tiendedeel mindre end vor Jordklode, og er, i sin Middelafstand, ikke over 20 Millioner Mile borte fra Jordkloden."

Norsk Landboeblad No 4

 26. Januar 1811

Noget om Nordens Runerie.

det mørske alfabet

Blant flere Oldlevninger og Sæder, der kunne regnes fra Odin og hans hedenske Lærdoms Tider, er Runerie og det saakaldte Paatrie endnu ikke ganske tabt af Sigte.

            Runerie synes have Benævnelsen af det gamle Ord Runs, en dundrende eller skaldrende uforklarlig Lyd, ligesom man derfra har deels endnu det navn runsel paa en stor eller myndig Person, naar han giør megen Mundbulder eller Prat i et Selskab. - Runekvedjara og Runerødjara høres ogsaa endnu benævnt, især i Fjeldbygderne.

            De første ere saadanne som gierne lader sig høre, med forskjellige Slags, som man kalder, gammelt Priim og Riim i syngende Toner. Det andet er saadanne som gierne repeterer Fabler, gamle Historier og Ordsprog i en egen Slags læsende Methode.

Godt Smør og God Gammel-Ost.

Godt Østerlands Smør

Melkering, Austefjord museum (AMU-0092) Foto: Ragnar

Man holder Melkekollene (Melkeringerne) eller Askene vel rene, ved at koge stærk Enelaug og lade staae i dem en Stund hver Aften, før Melken sies i dem; tillige at sætte Melken i et Huus hvor ei Røg og usund Damp er, samt ei lader Rømmen staae hvor den ? eller fryser, som foraarsager ond Smag paa Smøret. Ved Kierningen haver man at tage i Agt, at der ei bliver Traakiernet, som man pleier kalde det naar det bliver tyndt og ei vil samle sig, hvilket kan afhielpes ved at kaste lidt Allun i Kiernen, og er Rømmen kold da at have lidt varmt Vand deri naar den begynder at beiske: tillige ved Optagningen at skylle det vel i 2 a 3 Vand, og salte det vel med Cadis Salt - Hvor denne Maade bruges, har Erfaringen lært: at det efter 2 a 3 Aar er befunden at være lige godt.

Tilbagesyn paa nysafvigte Aar.

Aaret begyndte med Kulde fra 4 til 6 Grader. Isen lagdes stærk paa de fleste Ferskvande og Landeveiene bleve let fremkomme­lige. Vindene fra Norden, dog ikke meget stærkblæsende. Barometret steeg den 4de til 28 Tommer, som er en sielden Høide.

Den 1ste Januar 1811.

Ærværdige Landsmand som føler det Held,

            At leve og ældes i Norden,

Hvor Danmarkes Sletter med Norriges Field,

            Er Frederiks Tvilling-Arv vorden.

Hvert kommende Aar vi med Glæde skal see,

            Som Fyrsten os elsker og skjønner

Al Veldaad, - alt Vel: alle Dage ham Skee!

            Og Himlen med Velbehag lønner.

Tilbagesyn paa nysafvigte Aar.

Aaret 1810 har vi ogsaa den Lykke at kunde antegne blandt de gode Aar, endskiønt Foraarskulden og derpaa følgende langvarige Sommertørke aarsagede mange Steder Høe og Korn gav mindre end i andre Aar, samt de fleste Have- og Træfrugter mislykkedes; saa gaves derimod andre Gaarde og Egne, hvor, ved Kornhøsten, intet savnedes mod de bedste Aar, og den største Lykke, at den i Almindelighed blev udeskadiget af Frost. Fiskerierne har, ligesom de fleste Aar, faldet ujevnt og tilfældigt. Blandt Priser paa Fiskevare har især Sild, her i Egnen, steget til Fiirdobbelt imod forrige Aar, ligesom og Tran. - I lignende Forhold har ogsaa Smør og Flesk steget, og andre Varer til dobbelt og tredobbelt, især hvad som hører til Føde og Klæder. Som en Slags Nødvendighed synes fordre, at man baade maa ønske og haabe Standsning i Betalingers Stigende, saa bliver nok Aaret 1810 mærkeligt eller egentlig den Forskiel betydelig der ville gives imellem hvad man kunde anslaae Landets Produkter for ved Aarets Ende, mod dets Begyndelse. - Under en saadan hyppig Vare- og Pengeomsætning, favnes dog eller gives betydelig Mangel paa Skillemynt, mod hvad som heraf kunne behøves.

Norsk Landboeblad No 1

Løverdagen den 5. Januar 1811

En Maade at brygge Øl, som ikke er almindelig bekiendt...

En Maade at brygge Øl, som ikke er almindelig bekiendt, men simpel og meget nyttig for tarvelige Landboehuusholdninger, især i Kornmangelstider, ved, at meelmalet Malt at faae godt Øl og siden benytte det aftrukne Meelmakt, til Blanding i Fladbrøddei. Det skeer saaledes: Maltet skraaes ikke, men males som et grynagtigt Meel (ikke for meget fiint). Naar man deraf vil brygge og har Karrene færdige, da, til en Kiedel af en Tøndes Størrelse, tages en Vog Maltmeel og udrøres med koldt Vand i Kiedelen, til den er saa fuld som den kan beqvemt sydes, derpaa lægges Brænde under Kiedelen og strax maa man begynde med en bred Spade at røre ganske flittigen, især frem og tilbage over Bunden, at intet af Melet skal lægge sig paa Bunden eller svies, man lader det syde dobbelt saalænge som fersk Fisk koges, derpaa øses det op i Baljer eller Bøtter og saa hastigt som mueligt slaas op paa Kostekarret, hvorover maa være lagt og uden paa Stavene fasthæftet et grovt Hamplærrets Lagen, dannet til en Bug, som en halv Sæk, ned i Karret, hvorigiennem Vørten (Urten) sies. Under Lageners Bug haves et lille Bræt paa et Stillads fra Karrets Bund, hvorpaa Lagenet hviler, at det vaade Maltmeel ei skal strække Lagenet for meget ud. Har man en mindre eller større Kiedel, proportioneres det tørre Maltmeel derefter. Mellem hver Kiedel som paaslaaes, dækkes Kostekarret over med et Klæde. Naar Alt er kogt og paakommet, løses Kostekarrets Tap, og man kan have kogheed Enelaug til at slaae skaaleviis indover Maltet i Lagenet, for at lave til et tyndere Øl; dog maa man ikke pine dette Malt for meget ud, men strax efter og i næst-paafølgende Dage, før det taber sin Fugtighed og Sødme af sidste Vørt, (der, som sagt, ei maa være ganske udpint), opbruge og bage det blandt godt Havremeel til Fladbrød, som bliver bedre end Manges Lættebrød, især af godt Bygmalt, og saaledes kan af samme Korn faaes baade Øl og Brød. Det kan og koges til en saakaldet Bagstegrød.

                At Islandsk Mos kan bruges baade iblandt Humle og isteden for Humle, er af Flere her i Omegnen forsøgt.

Norsk Landboeblad No 51

 21. desember 1810

Imidlertid, da Vanen har hos Nogle giort Kaffe og Thee til Nødvendigheder...

Et stort Sneefald har giort de fleste Veie vanskelig at fremkomme. - Sildefiskeriet har i denne Uge ophørt, da, ligesom til andet Fiskerie, Veiret ikke har været gunstig.

                I Anledning et Stykke i et Brev fra en Naboe-Egn:

"I den gode Tid havde vi Leilighed at forskaffe os til Juni noget Brændeviin eller Aquaviter, Hvedekavringer og lidt Kaffe, Thee og Sukker, at vi i Julen baade kunde traktere vore Slægtninger og om en fornem Mand kom til os, vare vi dog ei saa forlegne som det seer nu ud, da alt saadant er over den Priis, at vi kan eie det - Hvad Surogat vil Landboebladets Udgiver tilraade isteden for Kaffe og Thee? - Jordnødder samlede vi ei i Sommer til saa langt Forraad og vor Ærenpriis er snart opbrugt."

                Svar: Her kan Udgiveren ikke meddele noget fyldestgiørende Svar, da han ligefrem maa tilstaae: at han ei kan ret bedømme hverken Kaffe eller Theers Godhed, langt mindre Surogaters Smag for sammes Elskere, da, endskiønt han har ofte i Fornemmelse og nogle Venners Huse, nydt baade Kaffe og Thee og fundet sig vel derved, har han dog ikke hidtil kjøbt til Forbrug i egen Huusholdning over et Par Skaalpund Thee og Kaffe tilsammen, og det af følgende Aarsag eller Grunde: deels har han troet ikke at maatte bibringe sine Huusfolk eller Børn Smag paa Noget, som de hverken kunde forskaffe sig, eller sysle med, uden at spilde mangen til mere nyttigt anvendelig Time, deels at han har en alt for svag Tiltroe til disse forbenævnte og flere Lækkeriers Virkninger for norske Landboeres Styrke og Sundhed. Imidlertid, da Vanen har hos Nogle giort Kaffe og Thee til Nødvendigheder, har Udgiveren, som for en Deel kiender nogle Planter, af og til forhen lagt og endnu vil finde Leilighed at sige sine Tanker om een og anden han troer anvendelig for dem, som ønsker Thee- eller Kaffesurogat, men denne Gang anmærker: at Malt, passelig brændt, som og Rug. Dog, disse Kornsorter saaledes forbrugte, er den endda ikke for at tilraade, da ham i det samme faldt ind at tænke om de ældre norske Landboere, som vare Helte, Kæmper og hærdede Landmænd, der ryddede de Agre og Enge som vi nu langt mageligere pløie og afmeie, og disse Oldmønstre kiender hverken Kaffe, Thee, Sukker eller Brændevine.

Hvad din Mands arbeidsom Haand, Bringe ind med Møje...

Den 1ste og 2den d. M. havde vi Snee og Sneefog, som efterlod et Lag færsk Snee til enfierdedeels Alen, derpaa gik Veiret om til Sønden, Luften blev mildere, nogle Regnillinger indtraf, som tillige med de sydvestlige Vinde bragte Sneen i tøe og gav Qværnebør (Møllevand), det mange allerede længtes efter. Sildefiskeriet er i disse Dage forstyrret og ophørt i Østefjorden, deels ved det intrufne Uveir, deels derved at en Hval kom ind paa den Bugt Sildestimlen har holdt sig samlet og adspredte den. Om den igien vil samles der eller i andre Fiordens Vige, kan endnu ikke sees.

Det er en sand Fornøielse for Udgiveren, i sin Sirkel at see i mange Landboeres Huse, hvorledes man i denne Tids lange Vinteraftener beskiæftiger sig med at braage, skiætte og hægle hiemmeavlet Hamp og Liin, og af det ? Slags nogle Landboeqvinder og Piger allerede begyndt at spinde Rindingsgarn til Lærreder og rudede Tørklæder m. m., hvilket tillige med egne virkede og med Egnens Væxter farvede Vadmel og Stoff? Tøier, vil saavel til Kirkegang, som andre Hædersdages Dragt, kiæde dem mere ærværdigt, end de blommede og med falsk Glands overdragne Bomulds Silke og andre fremmede Tøier, som Strømmen deels forhen har villet drive ogsaa ind paa Mørernes, med slig Luxus mindst bekiente, Egne. Og ikke vanhædrer det Landboeren, at adskillige Kiøbstædsfolk kalder de simpleste og stærkeste Klædesorter: Møretøi.