Sogneselskaben for Almuens Fremme i Voldens Præstegjeld

Gjentagende maa vi prise Forsynet, naar vi hensee til Aarstiden, og hvor betids og vel Jordfladens Afgrøde i denne Egn blev indhøstet, saa at de fleste Familier allerede nu har aftærsket, og tillavet sig en hyggelig Vinter-Provision, samt see sig forsynede med løfterigt Sædekorn til nærmeste Foraar.

Derimot erindre vi os denne Maaneds første Dage forrige Aar, da vi endnu bekymringsfuld syslede paa Agrene og Marken, ved at faae tørret og indbjerget det bedærvede eller mavre Korn, som truede med Døden, men blev imod Manges Formodning, den vigtigste Lære og Kundskabs Artikel, som i sit Slags, og saa heldigen har virket paa Landboen, mere end 100 Aar.

Denne Efterhøst, har Veiret været ugentlig afvexlende med Regn, Snee, Tørveir, tørre og milde Vinde, oftest sydlige og vestlige, men vore Fjelde allerede i 6 Uger sneebedækte.

Fiskerierne ville her ingensteds lykkes.

 

Om Sogneselskabet.

Sogneselskaben for Almuens Fremme i Voldens Præstegjeld, stiftet paa Universitetsfesten i Decbr 1811, holdt sit 6te ordentlige Møde, og første Generalforsamling paa Ørstenvig sidstleden 1ste Novbr, hvor, og til hvilken Tid, Præmier for første gang skulde uddeles. Men som Selskabets Kasse var svag, havde endeel bekomne Skrifter at betale, saa troede Bestyreren, at passende Bøger vilde opmuntre mere, end nogle faa eller flere Dalers Penge, og derfore af sit Bogtrykkerie og lille Litteratur-Samling sammenhæftede forskiellige almeennyttige Stykker, med et foran eget Tittelblad: "Præmiebok ec.", og med disse og et lille Penge-Tillæg, bleve følgende, som af Selskabet tilkjendt Præmie, belønnede:

Kongeligt aabent Brev, angaaende Banke og Penge-Væsenet i Kongeriget Danmark og Norge.

At give Pengevæsenet i Vore Riger og Lande mere Eenhed, Løden og Fasthed, at tilsikre den offentlige og private Formue stødigere Værd, ere Hovedformaalene for Vor Forordning af 5te Januari d. A. og for den Fundats af samme Dato, ved hvilken Vi have ? Rigsbanken. Da Vi ingensinde tabe disse vigtige Formaal af Sigte, for hvis Opnaaelse imidlertid senere indtrufne, den Gang uforudseelige Omstændigheder have lagt nye Hindringer i Veien, saa have vi været betænkt paa, hvorledes der til Samme kunde fremvirkes ved flere og kraftigere Midler. Til den Ende have Vi taget følgende allerhøieste Beslutninger og Bestemmelser:

1. Rigsbanken skal gaae over til at blive privat, under et nationalt Interesseskab, og sættes under dettes Forvaltning og Bestyrelse. Til at indtræde som Interessentere skulle alle de have Adgang, hvis Hæftelser til Banken beløbe sig til 100 Rbdlr, og derover, saaog de, som, naar de skylde Mindre, ville tillæge indtil 100Rbdlr; endvidere de som ved flere mindre Summer ville forene sig til en saadan Sum, og endelig de, som, uden at skylde, frivilligen ville indskyde indtil 100 Rbdlr, eller derover.

2. Beløbet af de 6 pCt, som for Rigsbanken ere hæftede med 1ste Prioritets Ret i alle faste Eiendomme, og som forrentes til Banken med 6½ pCt aarlig, vedbliver at være Bankens Grundfond, men saaledes, at det, som Enhver heraf skylder eller har betalt i Forhold til sin faste Eiendoms Værd, skal være og blive ham i Tiden kan vente sig Udbytte, naar Udbytte ved Siden af de Forpligtelser, som Banken paaligge, kan giøres mulig, og dette Udbytte da først mindre, siden fremgaaende større indtil 4 pCt kan opnaaes. Videre Indskud, end bemeldte 5 pCt. af faste Eiendommes Værd eller hvad ellers frivilligen tilskydes, skal ikke kunne paalægges Nogen i den Egenskab af Bank-Interessent.

...og gid Flere heraf maa lære den for Alle saa meget vigtige Kornbesparelse!

Torsdagen den 30te Sept. Af Udgiveren.

Om nogle, for ubekiendte eller lidet bekiendte, kornbesparende Fødemidler.

Potetesæbler er en Frugt, som ikke her er bleven benyttet til Folkeføde førend næstafvigte Høsttid, da den er befunden især anvendelig i Fladbrøddei. Æblene koges og siden enten bankes og mases til en fiin og seig Dej, hvorudi at spæde med Vand, Kornmeel, ja endog Lettekorns- og Avnemeel, kan indæltes, og deraf bages Fladebrød, hvorved Potetesæblene give samme Fordeel til Velsmag og Sejhed, som om man havde blandet Dejen med Rugmeel. Ved Potetæbledejen vinder man en Fladbrødleiv paa hver Mark Meel.

Men som Potetæblene er meget vanskelige ved Masing og Bankning at faae fine, især Kjernene og Knotten af den Stilk de hænge paa, saa har Nogle, strax efter de vare kogte, malet dem paa Meelqværnen, ligesaa man maler Drav; hvorved de hastigst blive til en fiin Dej tyk som en Grød, der strax indæltes med Meel, og uden at henstaae, som sagt, bages, og giver et drøyt og velsmagende Brød; ja, paalidelige Landboere have sagt mig, at de ikke fandt større Nytte ved i sidste Sommer at blande Rugmeel mellem Avne- og Halmmeel, end nu af Potetæblerne.

Naar Æbledejen er malet, maa Qværn-Overstenen hæves af, og Meelsøydingen afvaskes vel med Vand, ellers vil Dejmassen stivne og saaledes fastlime Qværnen. Naar man vil mase og lave anden Mad end Fladbrød af Potetæblerne, kan man først i reent Vand afkoge Bedskheden, og siden med nyt Vand, hvorudi lidet Saltkoge dem møre og til bedre Smag.

Deklaration.

Sidste No. lovede tvende ny Anordninger, men i Gaaraftes indløb fra Romsdals Amt - med Erindring om Bekiendtgiørelse og indrykkende i dette Blad, for efter Hans Høihed Statholderens Betaling snarest mueligt at komme til almuens Kundskab - følgende Krigs-

Deklaration.
Fra den Tid Freden mellem Danmark og Sverrig var sluttet i Jønkøping, har Hans Majestæt oprigtig og uafladelig bestræbt Sig for at vedligeholde Venskab og god Forstaaelse med dette Naborige, men har tillige ikke kunnet dølge for Sig Selv, at den svenske Regiering, langt fra at besieles af samme Aand, kun alt for ofte har givet Beviser paa et modsat Sindelav.

Ved hiin Fred haves Sverrig forbunden sig til, at bortfierne Danmarks Frenders Krigsskibe og Krydsere fra sine Kyster. De vedbleve imidlertid, ei allene at anholde danske Skibe til under den svenske Kyst, men tage dem endog i svenske Havne. Den danske Regierings gjentagne Besværinger over det Tab, som derved tilføiedes Danmarks og Norges Handel, bleve sielden besvarede, aldrig afhjulpne. Den svenske Kyst i Kattegattet forblive saaledes efter Freden i den samme fiendtlige Stilling til Danmarks Skibsfart, hvori den havde været under Krigen. Krigserklæringen, som den svenske Regiering lod seg formaae til at udstæde med England, frembragte i den Henseende ingen Forandring; og, etterat Freden igjen var sluttet med Storbritanien, udbredte Faren for den danske Skibsfart sig over hele den svenske Kyst. Den danske Sømand kunde haabe, under et venskabeligt Naboelands Kyster; at være betrygget mod Overfald og Opbringelse. Han maatte see, at en Regiering, der ikke sielden brammer med Frihed og Selvstændighed, vilde, for sin egen Værdigheds Skylld, hævde sine Territorisk-Rettigheder mod enhver Fornærmelse. Men han fandt sig skuffet i sin Forventning, naar han i Farens Øieblik søgte Beskyttelse og Redning paa svensk Grund, hvor Fiendens bevæbnede Fartøier ubehindrede ventede paa deres Bytte. Berøvet sin Eiendom og ofte forfulgt af Fienden, endog op i Landet, kunde han blot beklage sit Tab, men maatte tillige føle en billig Harme over Naboelandets Uvirksomed i at beskytte sine Kyster.

Om Høstpløining

Sigd, Austefjord museum (AMU.0138)
Foto: Ragnar H. Albertsen

Saa er nu dette Aars mærkelige Sommer og Høsttid nær til Ende; og neppe kan nordenfieldske Landboere optegne noget, i Henseende Veirlaget, mere gunstigt og behageligt Aar, end nærværende. I disse Dage seer vi Mueligheden af hvad man sielden tiltroede denne Egns Klima, nemlig: at vore Agre kunde bære 2de Gange Frugt; thi dersom noget af de Agre, hvor Kornet blev afskaaret sidst i Juli, var da bleven strax pløiede og tilsaaede, vilde de, om Veiret vedbliver lige gunstigt til næste Maaned, givet Grøde, eftersom de Korn der spildtes i Agrene under Skuren, og derefter spirede, allerede paa sine Steder er skudt i Ax.

Det sidste Korn kom i Laden ved Augusti Udgang, men Høet og Haaet er paa nogle Gaarder endda ikke alt indhøstet. Fiskerierne have i sidste Maaneder ei villet lykkes; end ikke Sild nogensteds at ville gaae til.

Om et stærkere Haglveir i Danmark samme Tid, læses saaledes: Den 20de Juli rasede et Uveir paa Vestkanten af Jylland, fra Ølgod Sogn og indtil det nederste af Tistrup Sogn, og paa samme Tid og samme Maade rasede det i Sielland ved Holbek, som i lige Linie er 25 Mile derfra. De Iisstykker der faldt paa begge Steder vare saa store som Dueæg, og laae endnu uagtet den stærke Hede anden Dagen sammenfrosen i flere Klumper. Al Sæd paa Marken, endog Kleveren, blev ødelagt saavidt denne Haleg traf.

Kornskuren og tordenveiret

Kornskuren er i denne Egn nu i fuld Drift, og paa nogle Gaarder hvor Varmen meest har virket, som især i Nordalsfiordene, allerede forbi. Mærkeligt bliver det for Eftertiden, at i dette Aar inden Juli Maaneds Udgang var paa mange Gaarder Kornet saavidt modent, at de Familier som trængte dertil fik tærsket, malet Meel, og saaledes inden 1ste August havde madyrket sig (lavet sig Fødemidler) af Aarets Grøde.

At Kornhøstens Frugter, som dels meget fortrængte af Varmen, staaer tyndt paa Ageren, og at her ialmindelighed vel tidligt maa begyndes paa sammes Forbrug, bliver en vigtig Anledning endnu at opmuntre Landboen til den bedste Sparsomhed med det nye Kornmeel, og at anvænde alle Midler, som kan drøye dets Brug; især gientages hvad før i dette Blad er anviist om Kiødmad og Kraftsuppe af Beenknokler.

Fiskerierne hersteds har i denne Maaned Intet givet.

Træfrugter ere saa sieldne, at paa mange Æble- Kirsebær- Plomme- Hægge- og Hassel-Træer ikke sees en eneste Frugt. Ribsene bleve vantrivelige, Stikkelsbær nogenledes, men vilde Bær med det Mindste.

Aarstiden Hundedagene er snart forhaanden...

Aarstiden Hundedagene er snart forhaanden, og den ofte omtalte Hundedages Varme hærsker allerede frygtelig; da Jordbunden tillige er saa tør som den kun sielden har været, og hvor Bierge eller Our rager op mod Overfladen, der sees nu Engene som rødbrun soelbrændte. Agrene har paa nogle Steder deels lidt meget som fortørrede og paa flere…? Fare, om Himlen ei snart skienker en vederqvægende Regn. Ugræsset, som man saa Uger siden ikke syntes saa vel om, er dog, i disse varme Dage, bleven et naturligt Værn for mange ellers fortørrende Agre.

Ekset, sommeren 2009 

Høidagsvarme (fra Kl. 9 t 6) har, i forige og denne Uge staaet mellem 18 t 22 Gr. i Skygge og 30 i Sol.

 

De fleste Elve og Bække, der ikke have Udspring fra Snebræer, Ferskvande eller Dybgrunds Opkomekilder, ere nu optørrede, og den Reisende maa, paa sine Steder, tilbagelægge Miles Veie uden at finde det ham saa kiære og lædskende Vand. Den 19de steeg Solvarmen til 35 Gr. og medens man da svævede mellem Haab og Frygt for den spæde Kornvext, fremkom fra Østen Kl. 6 et hæftig Tordenveir som gav i 12 Minutter Stødregn og lidt for og efter tynde Draaber.  Herpaa klarnede Luften indtil Kl. 8 a 9 da et lignende Tordenveir gik forbi. Begges Regn var vederqvægende for Væxterne men utilstrækkelig paa den optørrede Jord. Dog Varmen spaaer snart mere Regn.