Smuler er ogsaa Brød

Med dette gamle Ordsprog som Fædrene ikke uden Aarsag har brugt, vil Udgiveren besvare Nogle som sige: at de sankede Vexter forslaae saa lidet, og med det samme anviser han til Geitnaskofen, som findes baade i lave Egne og høie Fielddale, hvor den er størst, og vil i anstundende Sommer komme mange til Hielp.

Denne Vext er en af de smukkeste Lavslægter. Har ude paa Bladene en stærk sort Farve, som naar den i Vand, forandrer sig noget mod den Grønne: men naar Bladene ere tørre og brydes over, ere de ganske hvide i Brudet.

Vexten ligner meget en sort Kokarde, kan være af Størrelse som en Sølvmyntskrone (en Sølvdaler), ja Nogle mindre, men i høie Fieldegne Mange større, i Almindelighed til 2 Tommer tvertover.

Tørret og malet giver den et Meel, som mellem Brødlav­slægterne har den bedste Velsmag, og til Brøddej ligner Rugens Seighed; derfor maa den her, ligesom hos vore Nabofolk i Island, anprises blandt de ypperste vildvoxende Brødplanter.

Denne kan og spises som Brød i sin naturlige Form, til Kiød, Flesk, Smør, Brim eller anden Suul, eller og karvet, mør kogt og banket, bruges med Fordeel og Velsmag i Kiødholler og flere Slags Madlavninger.

Den største Mængde og fuldkomneste Vexter af denne Slags, findes paa vore Fieldes mørkblaae Egge og Tinder, hvilke mangesteds ere af Geitnaskof saa tæt bevoxne, som Fiærens Stene med Tang; men som saadanne Fieldsegge ere for det meste utilgiengelige, saa kan ikke tillades at vove der meget, kun hvad derforuden findes paa tilgjengelige Steder. Af denne skal og følge Prøver, skiøndt ei af største Slags.

Foruden føranomhandlede, bruge Islænderne i Mangel af Meel, mange grønne Urter baade blandt Kiød- og Fiske-Sod, samt som Salat, saasom: Karvegræs, Syrer, Heimulblade og flere; mest især maa jeg nævne Mannagræs, af hvilke kan faaes det saa bekiendte Mannagryn, og jeg har seet fattige Folk i nogle af de øvrige knappe Aaringer, om Sommeren at sanke en god Deel deraf.

 

Norsk Landboeblad No 5
28. april 1813

 

Uår og kornmangel

Blandt Vaarvirkninger hører, at Stæren saaes i vore Træer d. 16de. Tielden ankommen til vore Søstrande d. 18de. Paask­lillien fremskudt i Tverhaand over Jorden, og har sat Blomsterknop. Ribs og Stikkels Løvknopper aabnes. Silletræet har Palmer (Blomster). Skaden bygger Rede, Orfugle leege. Ingen Iis i Søer undtagen de øverste Fieldvandes, og ingen gammel Vintersnee paa de dyrkbare Jorder; men Fieldegnene jævnt belagde. Martsmaaned, har hele Tiden her i Egnen været anseet for at have sine Merkværdigheder. Derfra vare de fleste, de Gamles Udsigter, om Aaret skulde medføre Krig eller Fred.  Om Qvægfodertrangen vilde vorde dræbende.  Om Vintersnebræen var borte, eller var under Optøing, at Pløiningen i en haabfuld Tid kunde foretages. Om Fiskerierne vilde vær hjelpende eller berigende for en Egn m. m. Men aldrig, aldrig, det Udgiveren har Efterretninger om, har nogen Martsmaaned i flere Aarhundrede gaaet forbi med større Skygge end Nærværende, da saa mange Familier ikke mere eie en Haandfuld Korn, hverken til Brød eller at kaste i deres Ager.

under nærværende trange Tider...

Fladbrød

Har Udgiveren intet andet for dette Blads Forsendelse, saa nyder han dog under nærværende trange Tider, en, ved Fleres Bevidnelser opmuntrende Bevisthed, at hans Anvisninger især for Hielp i Brødmangel, er benyttede. Her meddeles nok et af flere Familier forsøgt Hielpemiddel: Af tør Fisk som kiøbes for at blødes og ludes til Spisning, maa førend den lægges i Vand, alle Fiære, Finner, Ugger, Finnerødder, Ørnebeen, Benene imod Sporen og Sporstykket frahugges, hakkes smaa, og endmere tørres paa en Røgstue-Ovnhelle, lige som Korn tørres eller i en lind Kiølne Varme, og males til Meel som skeer bedst maar man lader det først en Gang gaae igiennem Qværnen til et grovt Meel, og siden males det anden Gang til et finere. Har man noget Lettekorn at male iblandt den hakkede tørre Fisk, meleres den bedre; og giver et godt og styrkende Fladbrød. Men her vil anmærkes: at man ei maa tørre dette Slags Fiskeskrot paa Gryde over Ild; thi da svier Fiskeskindet som aarsager ringere Smag paa Brødet.

            Som Tillæg til hvad før er skrevet om Brød af Islandskmos: For at faae frosent Kornmeel sammenhængende til Fladbrøddei, koges en tynd Velling af Islandsmos, der under Afkiølingen stivner til en Gelee, hvorudi Melet indæltes og det heraf bagede Fladbrød maa steges vel rørt.

Norsk Landboeblad No 2

6. februar 1813

Den 28de Januar

Frederik VI fødsel 28. januar 1768

Vort Bryst af Troeskabs Lue brænder,

Naar Fredriks Navn vi nævne skal;

Thi Han - o Held os - viis erkiender

Sit høie, faderlige Kald.

O Konge! hør et skiønsomt Folk,

Hvis Mand er Hiertets sandrue Tolk.

Bliv ved Dit Norges Tarv at fremme -

O, det er sødt at skabe Held;

Og høre Glædens Inderstemme

Fra Dal til Dal, fra Field til Field;

O nyd da længe denne Løn,

Det ønsker varmt hver Norges Søn!

Disse og flere passende Sange feiredes Dagen, og de varmeste Ønsker for Kongen, Dronningen, Kronprintssessen og hele Kongehusets Velgaaende, opsendtes til Forsynets evige og algode Fader.

Norsk Landboeblad No 2

6. februar 1813

Liim og Læderfedt

Et slags Liim. Efter Forsøg meddelt af Gaardmand og Violinmager Elling Løvold her i Volden. 

Vaartorskens Fladmager (Luftblære) udtages frisk, renses fra Slim og dens sorte Rogge (Hinde), skylles i Vand og ophænges i et luftigt Værelse, saa at Sol og Regn ei kommer til den. Naar man vil lime, tages en ganske tør Mage og koges i Vand til den er vel igiennemkogt, og derpaa medens Magen er varm støder den, i en Steen eller Træmorter, til den bliver saa ganske fin at der findes intet haardt tilbage, og hvis Limen under Støbningen vil være for tyk, spædes lidt deri af det Vand Magen blev kogt udi. Saadant Liim, kan bruges til al Slags grovt Træarbeide man vil have limet, og er meget anvendeligt i Steden for andet Liim, som nu falder kostbart at kiøbe.  Det Vand Magen blev kogt udi, tiener og til Brug som godt Limvand.

Ved Aarets slut

Aarets tvende sidste Uger har vi her havt de fleste Slags Veirligt, som en Vintertid kan medføre: Ganske Klart, stærkeste Frost, som her paa Stedet falder, den 21de; formildende Luft d. 22de, vestlige og sydlige Skyer d. 23de og 24de, Tøveir, Slud og Regn d. 25, 26 og 27de, stor Vandflom d. 28de, Tordenveir og stormende Vinde d. 29de, og Nordvest, Storm, Hagel og Snefog d. 30 og 31te.

     For mange at de gamle Landboefolk, som gierne ville som spaaende erindre sig de gamle Julemærker, vart det en gunstig Naturvirkning at Luften gav milde Skyfald eller Draaber Julenatten, og derved bebudende et paafølgende frugtbart Aar.

     Men særdeles velkommen var Regnen og Vandflommen, som afløste en ikke ubetydelig Mangel paa Møllevand, som hærskede før Juul. - Intet Fiskerie i disse Uger.

     Aarets korteste Dag blev iagttaget: A. Dagens Længde, fra første Daggrye, som saaes igiennem Fieldskarene over den sydostlige Horisont Kl. 6, 48 m., indtil sidste Dagrand mod Vesten Kl. 5, 18 m., altsaa den Reisendes Dag, som helst regner fra Morgengrye til Qveldglimtet er siunket, som her var 10 Timer 30 Minuter. B. Soeldagen, fra Solen først bestraalede vore Fieldtoppe Kl. 9, 30 m., f. M, til dens Skin Kl. 2, 33 m. eft. M. igien forlod os. At Soelstraalerne og Dagskiæret sees hersteds længere efter end før Middag, er Aarsagen at de gaaer op bag Fielde, men ned bag Vestens Havbue, hvor Dunsternes større Mængde forøger Refractionen. C. Havdes og den korteste Dags Morgen den Fornøielse at see i Sydost Planeterne Mars og Venus at fremkomme foran Daggryet, og oven Vesten Jupiter at gaae i Selskab med Maanen, hvilken Sammenkomst ogsaa findes anført i Almanakken, ligesom og til hvilke Døgn Maanen igien kom til de førstnævnte Planeter, neml. Mars d. 28de og Venus d. 29de.

Norsk Landboeblad No 12

30. des. 1812

Om Kraftsuppe og Gelee af Been

Knokler og Been af Øxer eller Koer ere de kraftigste, der næst af Faar og andre Smaler; men de ringeste ere Kalvebeen. Naar Been henligger om Sommeren, maa alt det kiødagtige og Sener afskrabes. Har Benene ligget saalænge at de skimle og lugte ilde, eller Andre har samlet dem, saa man ei veed om de ere rene; maa de rensekoges.

     De kommes da hele i en Gryde med saa meget Vand at det staaer over dem, og koges (uden Laag) et halvt Qvarteer; derpaa demper man Ilden, skummer Fedtet af; Benene tages op og skylles. Soddet eller suppen af denne Afkogning, som seer noget ureen ud, er dog nemlig til at give Sviin.

 

Gryte. Stiftinga Sunnmøre Museum SM.003500

     
 De Been man vil have Kraftsuppe af, knuses og stødes i en Stampemaskine, et dybt Trong eller Hakkebøye, med en blank Staalhammer og siden med en Steenskølle (af de Slags som man i nogle Huusholdninger støder Salt med), stødes finere til det bliver som en deiagtig Masse; der dog ikke kan forvares om Sommeren over otte Dage, uden at tage Skade eller faae Avsmag.