af hvad den kongelige Generalpostdirektion

Til Følge af hvad den kongelige Generalpostdirektion i Skrivelse af 30te Marts d. M. har paalagt mig, angaaende Forsendelsen og Convolutteringen af det Norske Landboblad, skulle jeg ikke undlade herigiennem at bede Dhrr. Abonnentere af Landbobladet behagentlig herefter at ville forskaane mig for den Correspondance, som hidtil har været mig tilegnet, Landbobladets bestilling eller Opsigelser betræffende, men at enhver Abonent herefter behagentlig ville henvende sig, hvad Bladets Bestilling eller Opsigelse angaar, til Dhrr. Postmestere under hvis Postdistrikt enhver Abonent har Bostæd. Til hvad Tid enhver Forandring bør indmeldes, vil hos vedkommende Postmestere erfares.

            Ogsaa være det mig tilladet, ved denne leilighed at erindre de Abonnenter og respective Postcontoirer, som ei endnu for forrige Aar have berigtiget første eller andet Halvaars Contingent for Bladet, efter tilstillede Regninger, samme nu, jo før jo bedre, at afgiøre, saafremt jeg ikke skal sættes i den meget ubehagelige Nødvendighed, at lade indføre en Liste paa de Resterende, i selve Landbobladet.

          

  Borgensunds Postcontoir, den 14de Maji 1811.

                                   Randulff.

Potet og tobakk

I denne Maaned sættes Poteter - en Væxt, hvis Dyrkning endnu modtager adskillige Forbedringer og Opdagelser. At have gode Sæde-Poteter er vigtigt, og at have havt dem giemte eller overvintrede hver Art for sig, eller i sit eget Værelse, ville være fordeelagtigt; og ikke, som almindelig skeer, at man i samme Kielder, ja i samme Bing af Kielderen lægger de lange røde og knudrede, de hvide og glatte, de gule, de fiolette, kort sagt, meget forskiellige Urter lader man ligge sammen, som om Vinteren, og i Foraaret naar de begynde at udvikle nye Skud, modtage hinanders Uddampninger, hvilket Udgiveren synes maa være en stor Aarsag til at de udarter, saa hvert Slags taber paa frodig Vext og naturlig Godhed og er noget som overlades til Fleres Betænkning.

Klisje: ÆGTE NORSK TOBAK.
Frå Volda bygdetun.

I forrige Aargang handlede Udgiveren af og til om Tobakken (...) Men Hovedaarsagen hvoraf Tobakken saa let udarter er: at man i Almindelighed udsaaer det i Norges avlede Frøe.

            Til videre Oplysning har Udgiveren modtaget et fra Selskabet for Norges Vel i dette Aar udgivet trykt Skrift, om Tobaksplantens Dyrkning i Norge, af hvilken den væsentlige Indhold, og hvad som i dette Blad ei før er berørt, uddrages, og ved Bladets Fortsættelse vil meddeles:

            Tobakken lader sig dyrke i Norge. Skiønt Bladene ikke blive saa gode som de amerikanske, efterdi de ikke faae i den Grad som hine, den passende og bedøvende Egenskab, saa ere de dog meget bedre at røge, ved Humle, Humleblade, Enerbark, og flere andre Plantedele.

Liden Varme om Dagene...

Liden Varme om Dagene og de fleste Nætter nogen, dog for Kornsæden hidtil ikke skadelig, Kulde, har vi havt denne Uge, og Iistappene fra Tagene hænge i Morgenstunden alenlange. Forrige Uges færske Sneelag tøede ved Solens Virkning op fra de dyrkbare Jorder, og denne Uges Onsdag et nyt Sneelag, som ligeledes tøer ved Solskin. Paa nogle Øer og i Dale, var den færske Snee enhalv Alen, men høit til Fields mere, da den faldt meget ulige; men liden Regn i denne Tid. Vindene mere sagte end blæsende, men dog fra Nordrekanten og kolde. Skovene som vare færdige at grønnes ved udspringende Løv, staaer nu i Stade. Erlen er kommen; men Giøgen, som ofte er hørt ved Korsmisse, endnu ikke. Imidlertid formodes, at en Vinter, hvis Strænghed i sin Tid var omspaaet og af endeel Almuesfolk nok befrugtet, er denne Gang gaaet forbi med det Mildeste, som norske Vinter mellem Snese Aar, kan til en Sieldenhed vorde optegnet.

I denne Maaned er, som før anmærket, bedste Tid at udsaae Byg: Bygsæden fordrer her i Egnen bedste Giødsel, dog med den Forskiel, at paa kolde og fugtige Agre nytter bedst Smale eller Saude (Faare) Giødsel, da den er varmende, og paa tørre og sansdige Agre Koegiødsel og Myrmuld, naar den med disse Slags Qvægurin er vel igiennemdrænket. At Giødselen udbredes ovenpaa den udsaaede Byg og tillige med den nedharves i Muldens Overflade, har paa sine Steder en større Nytte, end at den er udbredt og ikke nedharvet, og derved udsættes i tørt Veir for Sol og Vind. Og som Bygavlen er, især i nærværende Tider, Landet saa vigtig, saa fordrer næsten enhver Egn og Jordkyn, samt efter visse Slags Vinter- og Foraarsveirligt, egne Regler for Væxtens Fremme, som ved flere Steders kyndige Jorddyrkeres Iagttagelser og Anviisninger, kunde bidrage til noget Heelt.

            Naar Bygsæden er forbi, er først Tid at udsaae Liinfrøet, og derefter sættes Potetes. Imidlertid dyrkes Haven og udsaaes Rodkaal og andre Urters Frøe, samt sættes tidlige og sildige Erter, indtil udi Juni, da Næper kan saaes til endog forbi St. Hansdagstider. For øvrigt er Vaartiden dyrebar for saa mange nyttige Væxters Dyrkning, at jeg ei kiender nogen større Fornøielse, end at opmuntre til dens nyttige Anvendelse, og udbeder mig at kyndige Landmænd korte, men tydelige Anviis­ninger, om hvad som passer bedst paa de eller hine Egne, men maa og bede, at de forundte Anviisninger portofrit hidsendes.

Norsk Landboeblad No 18

4. mai 1811

Bygg, havre og Efterretninger af Statstidenden

Indtil Torsdags Aften var Veiret ganske godt; Varmen om Dagene ved, lidt under eller over, tempereret. Luften for det meste klar, men dog Nætterne for denne Tid meget mørke, saa at man med bare Øine har seet Stierner at 6te Størrelse, og i skyet Veir igien saa dunkelt, at Fieldenes Dannelse var utydelig at see, altsaa for Seilende ikke vel giørligt at reise mellem Kystenbs Skiærgaarde om Natten. At Nordlysene ere saa ganske bortfiærnede, er vel en Aarsak til mere mørke Nætter. En stor Deel af Havresæden er udsaaet og man har ønsket en mild Regn, men Fredags Morgen fik vi i Følge med kolde Vinde et nyt Sneelag, som, hvis det ei vil ligge for længe og medfføre Frost, kan have samme Nytte som en god Regn, da de Gamles Ordsprog herom lyder: April Sniø, er saa go so Saudegiø. Barometret har staaet høit, men sank foran Sneeveiret. Torskefiskeriet ophørte med Paaskeugen. Silden er fornummet i denne Uge at søge ind til Fiordene.

Det er ikke saa almindeligen bekiendt, som det paa flere Steder vilde være til største Nytte at udsaae Havren foran Pløiningen, som kaldes Undersaaening, hvor Jorden er sandig og tør, befriet fra Koldvæde og i Pløiningstiden tillige er tørt Veir, er af mange her i Egnen forsøgt med Fordeel: Man udsaaer Kornet paa Halmstubbene, et Økt eller en Stund før man kommer med Ploven, hvorved bruges den Forsigtighed at Sædekornet ikke forstyrres, men kun jevnt ned pløies med Plove som alminde­ligst gaaer 4 Tommer dybt. Furen jevnes med Hakkegrævene og Harving er man befriet for. Til denne Slags Sæd pløies her kun een Gang, og skal Ageren giødes, skeer det foran Saaeningen. Der, som haves saadant Jordkyn, at denne Maade kan bruges, vil Nogle paastaae, at efter et Par Aars Forsøg lykkes det bedre end de første, og ville sige, at Jorden eller Korn­arten kommer ligesom i Vane med den Slags Dyrkningsmaade og Væxt, og at Ageren derefter bliver mere løs end ved Ovensæd og Ovengiødning. Men, Udgiveren tilraader ikke denne Maade paa kold og fugtig Grund, ei heller naar Ageren er blød af meget Regn eller Sneevand.

En mild Paaske-Uge og det smukkeste Foraars Veir

En mild Paaske-Uge og det smukkeste Foraars Veir har man havt her i disse Dage. - Nogle har begyndt Pløining til Havresæden, som for denne Egn synes vel betids. Ved disse Dage at have besøgt endeel bratte og mod Middagen vendende Søstrande og Biergsider, som i forrige Aargang under No. 28 ere beskrevne, har Udgiveren fundet endeel Vexter blomstrende, hvorilandt: Vaarlyst, Primula, Seedsimmer, Anemone, og Guldsoleie, Hieracium. Derforuden paa fladere Jordbund, ere Planterne ikke ualmindelig hyppige at spire. Steendolpen, Motacilla oenanthe, om hvilken Landmanden siger: han kommer med den sidste Vaarsnee, som kaldes Steendolpe-Riden, er i Gaar først seet. Linerlen og Giøgen er af Vaarfugle endnu tilbage, og af Søfugle Tenden. Vindene mest syd og ostlige. Luften mere klart end skyet.

En Plovmands Sang.

af Zetlitz.

Troløse Bølger maa Sømanden pløie,

Angest og Fare draer med ham fra Land,

Tit uden Binding blir farefuld Møie:

Nogen opslængt paa den fremmede Strand

Trygler han Huuslye og Føde og Klæder,

Mødes saa til med et krænkende Nei,

Tænker misundsom paa Landmandens Glæder.

Mine de er' Mon jeg føler ei?

Fiskeren iler fra brødløse Hytte,

Hungrende Hustrue og pialtede Smaae,

Søgende Havets det usikre Bytte

Vaad og udmattet som tiest han maae,

Døden at flye gaae tomhændet tilbage;

Taarer nedstrømme paa furede Rand

Landmandens Lykke forøger hans Klage

O, han har Ret. Men den Lykke er min.

Skiønsoomme Ager med Lysat kan jeg pløie,

Sielden drak Jorden uskiønsom min Sved,

Sielden sveg Haabet Jordbrugerens Møie,

Sielden den eu blege Hunger kom ned

Til hans lyksalige fredende Hytte,

I ?lig var Glæden hans smilende Giæst -

Jeg ei min Plov med en Jægt vil bortbytte,

Ei med en Kiøbmandsskib pløiende Hest.

Kom mine Grander, lad beenstærke Heste

Trælle for Ploven, omsonst det ei er.

Føde for os og vor trængende Næste,

Fandt vi jo jevnlig paa Furene her.

Dyrkede Agre er Guld værd, vor Møie

Lønner mangfoldig den gavmilde Høst

Gud see til den, som har intet at pløie!

Tung er hans Lod, vi bør være hans Trøst.

Du som de gavmilde Hænder oplader,

Føde og Klæde og Fryd sender ned,

Qvægets Opholder og Menneskets Fader,

See til vor Møie og signe vor Sverd!

Signer du ei da forgiæves vi svede,

Spildt er vor Klygt og vort Haab og for Tid,

Selv kan vi ikke en Avne berede -

Herre vort Herskab vær naadig og blid!

 

Norsk Landboeblad No 16

20. april 1811

Løvetand, Kaffe og de tarveligste Klæder.

Løvetand: Denne af sin Nytte, og lægende Egenskab mod Gigt og skiørbuttiske Tilfælde, endnu ikke blandt norske Landboere nok bekiendt Plante, hvis første Blade nu titter fram af Jorden, og viser hvor dens nyttige Rod er at finde. Den kan tages baade i Foraaret og i Efteraaret, og naar man vil tage den i og efter denne Tid, saa maa det være betids førend den viser sit guldgule Blomst, der kaldes Laxeblomst, eller før den faaer sin indhule Stilk, der kaldes Kappeloup, under hvilket Navn den er almindeligst bekiendt, fordi Børn kløve Stilken og holde den i Munden, da den ruller sig sammen i ringede Dangler, som kaldes Kappeloup. Navnet Løvetand synes den have derfra, at de fra Roden fremliggende Blade have Tagger lignende Rovdyrs Tænder. En hvidagtig Saft viser sig naar Stilken  afskiæres, og naar Plantens mange gule Blomstblade ere samlede, staar Toppen som kronet med en hvid Uld, der kaldes Løvetandens Paryk. Stænglerne ere runde, glatte, hule og hver bær kun eet mangebladet Blomst. - Disse ere dens væsentligste Kiendemærker.

            Om Plantens Nytte læses i Hornemanns Plantelære Pag. 412:

            Den er een af de bedste Bieurter. Planten ædes gierne af Qvæget, dens spæde Blade kunne bruges til Salat, og Blomsterne, før de udspringe, til Kappers; Roden er brugelig til Kaffe og til at sætte paa Brændeviin, i Island spises den raae og stegt paa Gløder.

litt om kolde Nætter, Pløiningen og Odelsretten

Vindene roligere end forrige Uger. Luften tildeels eller ganske klar; koldere om Nætterne, og i Morgenstunden, til 2 a 3 Grader. Barometret oftest ved Middelhøiden, Nordlysene ikke bemærkede, og neppe vil sees i dette Foraar. Torskefiskerierne ved Sundmørs søndre Kyster ingen; ved det Nordre som forrige Uges.

Paa saa mange Steder, som i denne Aarets Tid Agergiødselen skal udkiøres for Pløiningen, og der, som for Nærværende, ikke gives Sneeføre, er det bedst at kiøre i Morgenstunden, naar Jorden, som oftest, er rimfrossen eller koldsnerpet. Hestene trættes ei heller saa meget da, som i en varmere Tid paa Dagen. Paapasselige Landboere lader derfor Hestene faae noget i Otter at æde, og omtrent Kl. 4 begynder at kiøre den førs i muldig Vand med Sand eller Sandblandet Jord, og i stenig eller Aurbund med god Muldte Økt, hviler igien fra Kl. 6 til 7, og derfra igien kiøres til Kl. 9, siden til Middag, og efter Middag hviles oftest 2 Timer og kiøres i ? Øktet, naar Jorden er blød og opvarmet af Middagssolen. Ved slige Leiligheder tages og tidligt Aftenroe baade for Folk og Dyr, at kunne være des muntrere i en for Arbeidets Fortgang nyttigere Morgenstund.