Opskrivt paa at lave god Gammelost

1) Melken maa være tyk, at sige den maa være bleven til Skiør, denne sættes paa en sagte Varme, og bliver staaende saaledes at varmes, ganske langsomt, i det mindste 6 Timer, udi en stor Jerngryde. Kobberkiedel burde man ikke bruge dertil.



Gryte AMU.0113 Foto: R. Albertsen



2) Naar Melken saaledes har staaet i 6 Timer og al Osten har lagt sig ovenpaa, uden at koge, saa lægges tilstrækkelig Ild under Gryden, saa den koger op, og lad den saaledes koge, omtrendt i 4 Timer til Osten bliver rød. Der maa røres flittig om i Gryden, at Osten ikke svies.  Ilden tages da bort og Gryden bliver staaende en halv Time, hvorpaa Osten lægger sig til Bunds, den tynde Valle, eller Mysse øses af og Osten kommes udi en liden Trækasse eller saakaldet Ostekjørel, - som ikke maa være tæt, men rundt omkring passe smaa Huller, hvori­gjennem Vallen kan løbe ud. (Klæde maa der ikke lægges i Formen) - I denne Form skal Osten staae nogle Dage indtil den hænger sammen, derpaa tages den ud sættes paa et tørt Sted i 8 a 14 Dager. Med reen H?, som blødes udi kogende Vand, omvikles Osten tykt, og saa varm som man kan taale at behandle den med Hænderne. Derpaa lægges den med Halm omviklede Ost i en Halvtønde, eller Kasse, og sættes i Kjelderen, hvor den bliver staaende til den bliver moden. Mand bør bytte varm Halm paa den, og lade den atter staae, hvis den ikke moednes nok i den første Halm. - Hvor Osten er moden er den brun og blød, hvor den derimod er umoden er den hvidagtig og haard.

         Man iagttager, at Osten øss ganske varm af Gryden i Formen; thi ellers holder den ikke tilsammen.

Norsk Landboeblad No 12

23. mars 1811

Om Farving

Om Farving, fortsat fra No. 9.

At sorte Uldklæder i Almindelighed har mindre Varme og Varighed end andet slags farvede, er blandt flere Aarsager ogsaa denne, at de fleste paasatte sorte Farver medbringe saadanne Inndele?, som svækker eller tærer Uldstoffet. Man maatte derfore i de Bøygder hvor sortfarvede Klæder ere meget i Brug, hellere tilraade, at de brugte flere Klæder med Faarenes Farver, enten eens eller blandede, og ikke, som alt for meget skeer, koge hvide eller ? uldne Tøier til sorte. Men skal man have nogle sorte Klæder, saa maa man sørge for at bekomme sort eller mørkegraae Uld, som i et Afkog af Elle, Eeg- eller Aspe-Bark ec., og Smak, kan blive mørkere.

         Naar Ulden Tøi skulle, fra hvide eller lysgraae, farves sort, uden at lide i Farvingen, da maa det i en Blaakippe af Indigo og Urin først farves mørkeblaat, udvaskes i rindende Vand og alle løse Farvedeele vel afvrides, derefter koger man Bark og Frøeknopper af Svart Or (Elletræer), i Vand der har staaet et par Maaneder over Slibesteens Grums, og er forsigtigen afhældet, at intet af Grumset følger til Farvekiedelen. Tøiet bringes flere Gange i og af denne sorte Farve, til det bliver mørlt nok. Mørkegraat og brunsort Uldtøi kan og herudi farves sortere.

         I forbemeldte Slags Afkog af Ellebark og Frøknopper, kan til et Skaalpunds Vægt Uldtøi, kommes i Lod Galæble og i ? Brasiljetrær, som koger med Tøiet en Time, hvorefter det optager, skylles og tørres.

Hvo som vil have godt Smør maa iagttage følgende

Ugens første Dage stærk Blæst med Illinger, Regn og Slud; dog Luften ikke kold, men fra 0 til 4 Grader mildt, kun Onsdags Morgen omtrent 1 Grad Kulde, som inden Middag gik over, og siden Opholdsveir. Barometret staaet denne Uge stedse over Midelhøiden, og den 12te og 13de til 28 Tom. 5 Lin. Betyliget? er for denne Aarets Tid ualmindelig godt. Hasselnødetræer blomstre, Smørblomst-Soloie (Caltha valustris) vise Blomstknopper, Stæren kommer, Orrhanen høres i Morgenstunden, Smaafugle søge Skoven for at lege, Krager flokke sig, Meiser høres om Morgenen ved Husene, og mange Ting i Naturen hylder (skiønt vel tidlig) en gunstig Aartid. Nordlysene sees dog ikke.

            Noget nær lignende denne, og endda mildere, var Vinteren 1779, for det meste fra Nytaar til Paaske, da i Marti Maaned mange Landboefolk gik barbenet mellem de øverste Fieldgaarder, og Birkeløv, ved nogle Færskvandsbredder, sidst i Narts udsprunget, de største til omtrent som en Sølv Tiskillings Vidde. Men efter Paaske kom et færsk Sneelag, hvorudi det ny udsprungne Løv og andre spirede Vexter kreperede.

            Men i samme Sekulo findes for denne Egn blandt Forfædres Opregnelser, som en udmærket mild Vinter 1735, da, som det er antegnet, "her havdes Løv og Græs Marimesse, og paa mange Baade som brugtes til Kirkereiser Marimessedag (den 25 Marts) seilede man med Løv-Seil (Løvbusker), af hvilke Løvseil en Qvist blev indlagt i Alter-Skabet i Ørstens Kirke, og som Udgiveren saae ligge der til sidst i samme Sekulo. Benævn Vinter 1735 efterlod sig ingen haard Vaarknæk, som ellers ofte har fulgt milde Vintre.

Hvo som vil have godt Smør maa iagttage følgende:



 Smørkinne AMU.0108 Foto: R. Albertsen



1.    Rømmen maa ikke være over 3 Dage om Sommeren paa Melken, og ikke mere end 4 Dage om Vinteren, thi jo før Rømmen, eller Fløden, tages af Melken, jo sødere og bedre bliver Smørret.

2.    Rømmen maa ikke blive over 8 Dsge gammel førend den kiærnes, om Sommeren bør man kjerne to Gange ugentlig.

3.    Man bør ikke tætte Meøken.

4.    Melke-Ringerne, saavel som Kiærnen, maa vaskes saa tidt de skal bruges, og være fuldkommen rene, uden mindste Syrlighed eller Afsmag. Varm eller kogende Enelaug er dertil tienligst.

Blandede Efterretninger

Natten til søndags havde vi Tordenveir. Barometret sank derpaa til den sieldne Punkt 26 Tommer 7 Lin., men steeg noget strax igien; dog har det denne uge staaet ved eller under 27 T. Luften har været mild, og Tamperdag tøede Sneen som det havde været en Maidag, Termometret holdt 4 Grader Varme; siden af og til Sneeillinger. Selietræet bære gule Blomsterrankler, og Spurvene høres med Vaarlyd. Hverken Kyndelmis-Knude eller Fastelavns Frost har denne Vinter havt Sted. Vindene denne som forrige Uge mest sydlige. Fiskerierne endnu ikke fordeelagtigere.

Blandede Efterretninger.

Hans Majestæt Kongen har, ved Plakat af 3de Februar sidstleden, allernaadigst bestemt en Indfortsels?præmie af 1 Rdlr. for hver Tønde Smør, Flesk, saltet eller røget Kiød, Hvede, Rug, Erter, Malr, Byg og Havre, samt Gryn og Meel af fornævnte Kornsorter, som med fremmede eller indenlandske Skibe indføres til noget Sted i Norge fra Steder udenfor Samme.

? ;amdskab forundt en Belønning, af 3 Rdlr. pr. Læn af Skibets fulde Drægtighed, naar Indferselen sleer toø et Sted i Trondhiems eller Bergens Stifter; og 2 Rdlr. pr. Læst, naar Indførselen skeer til et Sted i Aggerhuus eller Christiansands Stifter.

For Kartofler, som indføres fra 1ste August til 1ste Oktober d. A., er allernaadigst tilstaaet Indførselspremie af 48 Sl. pr. Tønde.

Om Farving

           
Karmosinrødt paa Uldent: Til et Skaalpunds Vægt, kom rent Vand i en fortinet eller blank Kiedel, og naar det er vel varmt, kommes deri 4 Lod Allun, og 3 Lod bedste og reneste smaastødt rød Viinsten naar det er smeltet og vil koge kommes Tøier deri og lad det koge og deels omrøres i to Timer, tag det saa op og leg det hen at svales.

            Giør Kiedelen reen og kom reent færst Vand deri, naar det er vel varmt kommes deri 1 Lod og 1 Qvintin Concenelle, og et halvt Lod hvid Viinsteen og røres vel om, naar det vil koge kommes Tøiet deri og tørres vel, lad det saakoge i halvanden Time, tag det saa op og skyl det, saa er det færdigt.

            Høirødt paa Uldent, med Concenelle. Til 1 Skaalpunds Vægt: Først laves en Tinopløsning saaledes: Man tager 4 Lod bedste og reneste Skedevand, som blandes med lige meget reent Kildevand i en rummelig lille blank Flaske eller Glas, som deri efterhaanden lidt af Gangen, af et halvt Lod Farvertin, eller smaatskaaret Engelsk Tin, ligesom det opløses, men ikke meget paa en Gang. Naar man seer at alt Tinnet er opløst, kan denne Komposition endda staae Natten over før den bruges.

            Om Morgenen haves en fortinet eller meget blank skuret Kiedel, at passende Størrelse, derudi omtrent 4 Kander reent Kildevand, og kom deri medens det lunkes, 4 Lod fiinstødt og bedste Farvet Viinsten og et halvt lod ganske fiinstødt Cancenelle. I det samme det faaer et Opkog, hældes herudi henimod halvdelen af Tinopløsningen og omrøres; hvorefter Garnet, som forud maa være vædet i innkera? Vand og vel afvridet, kommes derudi, omrøres og ladet koge jævnt halvanden Time til all Farven er gaaet i Tøiet, hvorefter det tages op, svales og løselig skylles, saa er det beitset eller grundet.

            Til Farving giøres Kiedelen blank igien, og reent Vand tages, hvorudi kommes medens det varmes, et halvt Lod fiin hvid Viinsteen, 1 Lod udtværet hvid Stivelse og 1 Lod ganske fiin Concenelle, og naaar Farven begynder at ville koge, gydes derudi Resten at Tinopløsningen. Farven omrøres og gives et nyt Opkog, hvornæst Tøiet kommes derudi, vendes om at det ei bliver plettet, og kan koge i 3 Qvarteers Tid, tag det saa op og skyl det vel, saa er det færdigt.

            I nærværende Tid raader jeg ikke til megen Farving med den kostbare Concenelle, kun lidt Garn eller Traad til Udsyening paa Tørklæder, og deslige, som hører til Fruentimmernethed og Huusflidens Fremme.

Norsk Landboeblad No 9

 2. Mars 1811

Farving, anvendelig for Landboestanden,

(Naar Noget blev leveret til Farving, var oftest Fortingelsen at Farven maatte være af de bestandigste, der taalte baade Skin og Skuur, Blegning og Uveir, derfore anvises her først de varigste Kouleurer.)

            At farve Kaffebrunt, tages til hvert Skaalpunds Vægt 4 Lod Allun, 2 Lod rød Vunsteen og tilkoges eller beidses i 2 Timer, ligesom til Kraprødt, dernæst behandles og farvers med 6 Lod Krap, efter som meldt i forrige No. om Kraprødfarven. Herpaa tages Tøier op af denne Farvesuppe og deri kommes 3 Lod Smak, hvorudi Tøier igien kan koge i Qvarteers Tid. Tag det atter op og kom et halvt Lod Victril i Farvesuppen, og nu Tøiet igien i Farven at koge en lille Stund, til der bliver saa mørkt som man vil have det, hvorefter man tager Tøiet op og skyller det, og da er det færdigt.

            Fioler eller Fiolenbrunt: Til hvert Skaalpunds Vægt at beidse, tages 4 lod Allun, 2 Lod Viinsteen og koges halvanden Time med Tøiet, tag det op for at svales. Kom saa reent Vand i Kiedelen, derudi 4 Lod Brunspaan og 3 lod Fernambuk, lad disse 2de Dele tilligemed en haandfuld Aske koge en halv Time; lad saa Kiedelen komme af Kog og sie Spaanerne fra, kom saa Tøiet deri og lad det koge en halv Time, tag det saa op og tag noget af Farvesuppen i en Skaal, kom derudi omtrent 1 Lod Potaske som vel udtværes, og naar den er smeltet kommes den i Kiedelen og vel omrøres, kom Tøiet deri, rør det vel om til det bliver saa blaaligt i Kouleuren som man vil have det, men maa agtes, at det ikke maa koge efter at Potasken er kommet udi Farven; derefter tages det op og skylles vel.

            Nota: Da Potasken er ofte meget forskiellig af Godhed, kan Vægten ei saa nøie bestemmes, førend man har forsøgt den som skal bruges, entern ved denne eller andre Farver.

Monarkens Fødselsdag



Frederik VI

(født 28. januar 1768,

død 3. desember 1839)

var konge av Danmark 1808–1839

og av Norge 1808–1814.

(kilde: http://no.wikipedia.org/wiki/Fil:Frederik_VI.jpg)



Med denne Uges Begyndelse havde vi det Gode, atter at opleve en af Nordboernes kjereste Høitider: Monarkens Fødselsdag - Glæden var alvorlig og Ønskerne varme, for Kongens, Dronningens, de Kongelige Prindsessers og hele Kongehusets Velgaaende. Den muntre Ungdom valgte passende Sange, og som Bidrag til saadanne, bleve følgende trykte og udeelte til Brug for Egnens Ungdom, paa Kongens Fødselsdage.

Sange paa

Kongens Fødselsdag, d. 28. Jan. 1811

Mel. Hvor saare lidet vil der til ec.

Kong Fred'rik leve! nyde Held!

See mange Fødselsdage!

Da mellem Norges stolte Field

Skal Landboevel tiltage.

Ja Fred'riks Daad fieldpræntet staae

Og først med Verdens Fald forgaae,

En sildig Slægt og høre skal,

Hans Roes af Fædres Munde.