En smuk grøn Farve paa Uldent

Det er ved denne Aarets Tid, og førend Vaararbeidet begynder, at huuslige Landboefruentimre her og i Omegnen almindeligst væver og tilvirker de fleste uldne og linnede Tøier, og som det formodentlig vil fremme mangens Lyst til Huusfliden, naar de tillige selv kunne farve de Klædestykker, som de forfardiger, som roesværdigt, naar det kan skee enten allene eller for det meste med indenlandske Planter, hvorom jeg i dette Blads første Aargang har givet nogle korte Anviisninger og Anmærkninger, saasom i No. 24, Side 95, at farve Guult, Grønt og saakaldet Fægrerødfarve, samt No. 27, Side 109 og 10, hvilke der benævnte, med nogle flere Farveplanters Brug, fordrer en udførlig Beskrivelse. Men imidlertid, da maaskee mange ville farve, og ikke ere forsynede med de fornødne indenlandske Planter, eller deraf kunne udbringe de Farver de ønskede, vil jeg anvise nogle, hvorved deels udenlandske, deels indenlandske Planter eller tilvirkede Ingredientser, kunne bringes.

En smuk grøn Farve paa Uldent

Til et Skaalpunds Vægt eller a Marker uldent Garn eller Tøi, tages i Lod Victriol-Olie og er halvt Qvintin bedste Indigo, som stødes fiint, og i et stort Sukkerglas eller Flaske med viid og aaben Hals udmænges, helst med en Glaspind eller og en lille Stikke af Enertræ, som Smalenden af en Pibestik. Glasset maa være saa stort, at Farven ved Brusningen ikke gaaer over; den omrøres da og nogle Gange siden. Efter et Døgn, eller længere, kan denne Farve bruges. Men hænger en Kiedel paa Ilden med reent Vand, og mod det et koghedt, kommer Farven derudi og omrøres. Garnet eller Tøiet som skal farves, maa være vaadt og afvridet igien, og kommer da i Farven, hvor det vendes om før at tage jevn Kouleur. Kiedelen maa være paa Ilden, uden at koge, indtil at Farven er indtrukken, saa er det blaat, kan tages op og skylles.

majestætiske Storhed og Skiønhed

Ustadigt og stormende Veirligt, men mild Luft mellem to til fire Graders Varme. De fleste Dage denne Uge høi Havflod og Barometret lavt, af 27 Tommer eller lidt over. Den ny Iis paa Fiorde og Færskvande gaaer op igien. Paa Sneelaget er tøet og langs Søestranden Jorden for det meste bar.

Subskriptionsplan.

Prospekten af et af Norges største og meest karakteristiske Vandfalde; Fiskum kaldet, beliggende i Field- og Rigsgrændsebøigden Harran, under Overhaldens Præstegield, Nummedals Fogderie, nordre Trondhiems Amt, er af mig optaget for at blive stukket i Kobber.

            Den fiærne Beliggenhed, de uveisomme Fieldegne, Situationernes Steilhed, og overhovedet de mange Besværligheder der er at bekiæmpe baade tilfods og ved at passere Namselvens voldsomt rivende Strømme, forinden man kan komme paa den farlige, men ene fordeelagtige Standpunkt, hvorfra denne Foss viser sig i sin sande majestætiske Storhed og Skiønhed, er Aarsagen til, at den hidtil neppe har været bekiendt af Navnet, mindre offentlig fremstilt. I Bings Beskrivelse over Norge, nævnes den under Namsen Elv, Pag. 442 og 43, ligesom i Forbigaaende, blot som en stor Foss.

            Man har ikke kiendt de vigtige væsentlige Beskaffenheder som udmærker den og qvalificerer den til Rang med de bekiendte største Vandfalde, hvis tilgiængeligere Beliggenhed i blidere og mere beboede Egne, forlængst giorde dem til værdige Stenstænder for Malerens Pensel og Naturvennens Beundring. Fiskums fortrinlige Værd, som Foss betragtet, taber meer og vorder aldrig mindre, fordi Naturen placerede den i hiin ublide Egn.

            De faa Videnskabsmænd der - paa deres Reiser hørre tale om denne Foss, og med de høiere Følelser for Naturens Skiønheder - underkastede sig Besværligheden af at komme den nær, for at beskue den. høre dens bedøvende Brusen og beundre den, naaede kun saadanne Stand- og Synspunkter, hvorfra den ikke, uden med alt for stort Tab, kunde males. Men det stolte og rædsomtskiønne Syn de alligevel fandt, paalagde dem uskrømtede Tilstaaelser af den Sandhed: at Fiskum fuldkommen kunde staae ved Siden af de udmærkede Vandfalde, som de beqvemmere og nærmere have beskuet i Schweiz og flere Lande.

            Jeg havde endelig, dog ikke uden med megen Møie endog Fare, det Held at vinde min Standpunkt lige over for og nedenfor Fossen, kun paa 300 Alens Distanse fra den, paa Bierge der vare isglatte af den Grønske, som det uophørlige Regn hvormed Vandstyrtningen opfylder Luften, har frembragt.

            Her blev den da i sidstefvigte Septembermaaned første Gang malet, og jeg vil være stolt af at kunde indrømme denne mægtige Foss sin fortiente Plads, ved at lægge den for mine Medborgeres og hele det evropæiske Publikums bifaldende Øine.

            De væsentlige og sieldne Egenskaber, som saa udmærkende karakteriserer denne vor fremtrædende Foss, ere især følgende: 1. Den falder fra en næsten ganske horizontal Bierghøide med en fri Styrtning aldeles lodret ned. 2. Dette dens ualmindelige Fald er 39 Alen høit. 3. Dens Bredde er ligesaa ualmindelig, nemlig 290 Alne. 4. Dens Vandmasse er betydelig, da Namsen Elv er, næst Glommen, den største i Norge. 5. Den høres daglig paa en Distance af 2 norske Mile, men ved Østenvindens Komme, høres dens Bulder over 3 indtil 4 Mile ned i Bøigden, Længde og Tværdalenes høie Biergkiæder uagtet.

            Venner af Fædrelandets Mærkværdigheder, som attraae at eie den kobberstukne Efterligning, har jeg den Ære foreløbig at tilkiendegive for De, som ville behage at antegne sig som Subskribentere: at Kobberstykket vorder forfærdiget af en Kunster, hvis fine Stikning og skiønne Kolørit er almindelig berømt; at Prisen paa samme bliver 2 Rd. 48 ss, og at en udførlig Beskrivelse - efter de Saussure's Regler - over Namsen Elv, der danner denne Foss, kan i sin Tid mod 40 ss. følge Kobberet.

           

 Trondhiem, den 10de December 1810.Gunnerus, Auditeur.

Norsk Landboeblad No 6

 9. Februar 1811

Norsk Efterretninger

Mieldsnee er falden i Ugens første fire Dage, og siden klart og koldt til 6 Grader. Barometret 27 T. 4 til 8 L. Isen som i nogle Fiorde og Færskvande gik op i forrige Uge, lægges nu paany, og Færdselen paa Sneeføret kommer igien igang. Postens Ankomst hertil udeblev fra 18de til 31te f. M.

Med sidste post modtog Udgiveren, fra Hr. Foged Landmark, Følgende til offentlig Bekiendtgiørelse her i Distriktet:

            "Amtet har, under 4de d. M., tilkeindegivet mig, for offentlig at kundgiøre: at Hans Majestæt ved allerhøieste Resolution af 5te April f. A., allernaadigst har bemyndiget forrige Kongelige interimistiske Regieringskommision til at udstæde Tolvskillingssedler, der indtil videre skulle være i Omløb her i Riget; hvilke Sedler nu ere færdige og lyde saaledes:     No.Tolv Skilling.

Udstæd med Kongelig allernaadigst Tilladelse for Tolv Skilling. Christiania 1810. Efter Regieringskommisionens Autorisation.

           Disse Sedler ere forsynede med Kongeligt Stempel og underskrevne af een af efterfølgende Personer, nemlig: Kiøbmand P. J. Petersen, Major v. Hirsch, Fuldmægtig Niels Bing, Fuldmægtig N. C. Moglestue, Kapitaine v. Rosbach, Katheket Brun, og Kandidat P. L. Stabel, alle af Christiania.

Dette bekiendtgiøres herved til Enhvers Efterretning.

Brandal, den 17de Januar 1811.

A. Landmark."

Planeten Venus er den skiønneste iblandt alle Planeter

Sidste Torsdags-Morgen, som den eneste i 2de Uger har her havt klart Veir, havde vi paany den Fornøielse at kunde observere Planeten Venus som Morgenstierne, og hver klar Morgen i denne Vinter vil sees at komme frem mellem Østen og Syden. I sidste December gik den saa nær Solen, at den ei kunde sees, men sidste Tirsdag var den i Selskab eller Sammenkomst med Maanen, hvilket efter Almanakkens Anviisning vil i dette Aar skee den 19de Februar, 21de Marts, 19de April, 18de Maji, 16de Juni, 17 Juli, og da tillige med Jupiter, videre: 16de August, hvorefter den igien nærmer sig Solen, og først ved Aarets Slutning eller ved Begyndelsen af 1812 vil komme frem som Aftenstierne. - Om denne Planet har de Stiernekyndige givet os saadan Beskrivelse:

            "Planeten Venus er den skiønneste iblandt alle Planeter. Dens Glands er saa stærk, at den, der har et skarpt Syn, kan endog see den om Morgenen nogen Tid efter Solens Opgang. Denne prægtige Stierne sees enten i Østen førend Solens Opgang, eller efter dens Nedgang i Vesten. Dens egen Bevægelse, naar den end antages meget lempeligen, er den dog 1 Grad, 36 Minuter 8 Sekunder, eller omtrent 3 Fuldmaanebredder, hvorudover den strax falder i Øinene. Af alle Planeter er Venus den som afviger meest fra Ekliptiken, thi dens Afvigelse er 8 totrediedeels Grader. Dens Vandring omkring Solen fuldendes næsten i 223 Dage, og Bevægelsen omkring dens egen Axel skeer i 23 Timer og 20 Minuter. Venus er ellers omtrent een Tiendedeel mindre end vor Jordklode, og er, i sin Middelafstand, ikke over 20 Millioner Mile borte fra Jordkloden."

Norsk Landboeblad No 4

 26. Januar 1811

Noget om Nordens Runerie.

det mørske alfabet

Blant flere Oldlevninger og Sæder, der kunne regnes fra Odin og hans hedenske Lærdoms Tider, er Runerie og det saakaldte Paatrie endnu ikke ganske tabt af Sigte.

            Runerie synes have Benævnelsen af det gamle Ord Runs, en dundrende eller skaldrende uforklarlig Lyd, ligesom man derfra har deels endnu det navn runsel paa en stor eller myndig Person, naar han giør megen Mundbulder eller Prat i et Selskab. - Runekvedjara og Runerødjara høres ogsaa endnu benævnt, især i Fjeldbygderne.

            De første ere saadanne som gierne lader sig høre, med forskjellige Slags, som man kalder, gammelt Priim og Riim i syngende Toner. Det andet er saadanne som gierne repeterer Fabler, gamle Historier og Ordsprog i en egen Slags læsende Methode.

Godt Smør og God Gammel-Ost.

Godt Østerlands Smør

Melkering, Austefjord museum (AMU-0092) Foto: Ragnar

Man holder Melkekollene (Melkeringerne) eller Askene vel rene, ved at koge stærk Enelaug og lade staae i dem en Stund hver Aften, før Melken sies i dem; tillige at sætte Melken i et Huus hvor ei Røg og usund Damp er, samt ei lader Rømmen staae hvor den ? eller fryser, som foraarsager ond Smag paa Smøret. Ved Kierningen haver man at tage i Agt, at der ei bliver Traakiernet, som man pleier kalde det naar det bliver tyndt og ei vil samle sig, hvilket kan afhielpes ved at kaste lidt Allun i Kiernen, og er Rømmen kold da at have lidt varmt Vand deri naar den begynder at beiske: tillige ved Optagningen at skylle det vel i 2 a 3 Vand, og salte det vel med Cadis Salt - Hvor denne Maade bruges, har Erfaringen lært: at det efter 2 a 3 Aar er befunden at være lige godt.

Tilbagesyn paa nysafvigte Aar.

Aaret begyndte med Kulde fra 4 til 6 Grader. Isen lagdes stærk paa de fleste Ferskvande og Landeveiene bleve let fremkomme­lige. Vindene fra Norden, dog ikke meget stærkblæsende. Barometret steeg den 4de til 28 Tommer, som er en sielden Høide.

Den 1ste Januar 1811.

Ærværdige Landsmand som føler det Held,

            At leve og ældes i Norden,

Hvor Danmarkes Sletter med Norriges Field,

            Er Frederiks Tvilling-Arv vorden.

Hvert kommende Aar vi med Glæde skal see,

            Som Fyrsten os elsker og skjønner

Al Veldaad, - alt Vel: alle Dage ham Skee!

            Og Himlen med Velbehag lønner.

Tilbagesyn paa nysafvigte Aar.

Aaret 1810 har vi ogsaa den Lykke at kunde antegne blandt de gode Aar, endskiønt Foraarskulden og derpaa følgende langvarige Sommertørke aarsagede mange Steder Høe og Korn gav mindre end i andre Aar, samt de fleste Have- og Træfrugter mislykkedes; saa gaves derimod andre Gaarde og Egne, hvor, ved Kornhøsten, intet savnedes mod de bedste Aar, og den største Lykke, at den i Almindelighed blev udeskadiget af Frost. Fiskerierne har, ligesom de fleste Aar, faldet ujevnt og tilfældigt. Blandt Priser paa Fiskevare har især Sild, her i Egnen, steget til Fiirdobbelt imod forrige Aar, ligesom og Tran. - I lignende Forhold har ogsaa Smør og Flesk steget, og andre Varer til dobbelt og tredobbelt, især hvad som hører til Føde og Klæder. Som en Slags Nødvendighed synes fordre, at man baade maa ønske og haabe Standsning i Betalingers Stigende, saa bliver nok Aaret 1810 mærkeligt eller egentlig den Forskiel betydelig der ville gives imellem hvad man kunde anslaae Landets Produkter for ved Aarets Ende, mod dets Begyndelse. - Under en saadan hyppig Vare- og Pengeomsætning, favnes dog eller gives betydelig Mangel paa Skillemynt, mod hvad som heraf kunne behøves.

Norsk Landboeblad No 1

Løverdagen den 5. Januar 1811