Men bjørnen gjesta åkeren likevel kor vel dei vakta. Og so fann han på ei råd til å halde han burte:

Men hvilken en Feighed er hos dig nedlagt:

Salpeter og Svovldunst gjør dig forsagt,

Ei mere paa Stedet du hviler.

Hvis krudrøfte Lapper af Papir og Blaar

Hist i og om Ageren gjemte man faar,

Du Bamse fra Flaaten straks iler.

Naturen har mange forborgene Ting,

Og simpleste Raad kan i hastigste Sving

Et Onde modstaa og afvende.

Thi lader os love Almagten med Flid,

Som Middelet skaber og rammer den Tid

Fornuften dens Nytte skal kjende.

Udaterte dikt, gjengitt i M. Aarflot ”Sivert Aarflot og hans samtid”, Volda 1951

Men idyllen kunne bli broten av ein nærgåande bamse

Bredlabbede Bamse med tunge Fjed,

Vor modnende Ager hvi træde du ned

Og Havren af Straaet bortdrager?

At Maaden dig bedre kan være bekvem,

Du liggende langsomt kun flytter dig frem

Og Ageren over dig rager.

Naturen gav Byggen et Vaaben mod dig,

Dens Avner i Halsen fasthængende sig,

At Bjørn, du maa hoste og skryde.

I stræben at svælge blir Garnerne fuld,

Her vrikkes paa Hoved og sparkes i Muld,

Tørt Gjæstebud blir de at nyde.

Han og kameratane hans kunne også jakte på fuglar...

Orrhane og orrhøne fra
Naumann: Naturgeschichte
der Vogel Mitteleuropas
wikipedia.org/wiki/Orrfugl

Min smukke Orhane, hvor mange de Fjed

I voksende Aar

Paa Afrang jeg driftig Skosolerne sled,

Tit Ønsket ei naaer.

I Krattet du lægte med surrende Røst,

Da hist og nu her.

Dog oftest før jeg der fik Bøsseskud løst

Dig Vingerne bær.

Men saa jeg dig sidde paa Birketræ-top,

Jeg var da ei seen,

I Sigte jeg tog din sortglinsende Krop,

Som svimled paa Green.

Til Knaldet stod Zelidon bag ved mit Knæe,

Straks skynder han sig,

Og sparsom han griber det faldende Kræe

At bære til mig.

Saa muntre og skyldfrie løb Dagene hen,

Jeg vandt eller ei.

Dog anden Gang lige fornøiet igjen

Gik Skytteren Vei.

Udaterte dikt, gjengitt i M. Aarflot ”Sivert Aarflot og hans samtid”, Volda 1951

Landets Lykke

 Jeg Sivert K. Aarflot blev født 1759 d. 23de October...

Da mig Sivert Knudsen Aarflot er ihændekommen en Anmodning at opgive mit Føde-Aar og Sted, Giftermaal, Næringsvei og Embede, tror jeg ei upasseligt forantegnet en kort Efterretning om de gode Forældre, fra hvilke jeg har min første physiske og moralske Frembringelse.

            Min Fader Knud Pedersen (den yngste blandt 12 Sødskende) var født paa en Dalebogaard Follisdal i Ørsten Sogn 1726 og siden mellem trange og tarvelige Kaar oppdragen hos sine Forældre, indtil det første af de tre haarde Uaar 1740-41-42 indtraf, da man maatte begive sig ud imod Havkanten at fortjene Brødet, først som Jætergut at vogte Kvæg og siden ved Fiskerier.

            I sin Alders 19de Aar kom han tilbage til sin Fødeegn, enda ei begyndt at lære læse i Bog, men hos en sig beslægtet Huusbonde Anders Aarsæter blev saavidt underviist, at han 22 Aar gammel blandt andre, deels yngre, deels ældre blev antagen til Confirmation og kunde ellers siden al sin Tid læse godt dansk Prent. Han blev ved strabadserligt Land- og Søbrug fra unge Aar vant til haardført Levnet. Aaret 1756 bygslede han sig en lille Gaardpaart i Dalebo, hvis rette Matriculeringsnavn er Aarflot, men af Nabobygdefolk nævnes ofte Stølen, fordi den ikke langt i Fortiden var optagen af en Sæterstøl (Sommerfæhave), altsaa endnu vandyrket og sjelden gav aarlig Næring for 3de Mennesker, saa som Mand, Kone og Tjenestepige. For denne Gaardparts Jordbrug gav min Fader 16 Rdlr. Bygselpenge og 12 Rd. Afstaaelse til de gamle Fratrædende (den Tid alt i Sølvorter). Han giftede sig med Pigen Siri Rasmusdatter, som havde tjent der paa Garden, men et Aar derefter døde denne fra ham, og han blev da Enkemand.

            Min Moder Berithe Axelsdatter, født paa en Dalebogaard Barstad 1728 Nyaarsaften, (hendes Fader var en temmelig vel oplyst Bonde og vidste fra Oldslægters Fortællinger meget af det Historiske). I 12te Alders Aar sattes hun først til at lære Bogstav-Kundskab, havde et godt Nemme og en god Faders Hjelp, (hendes Moder var ei boglærd som og de fleste i de Tider). I de ommeldte Uaar maatte hun og forlade Forældres Hjem, men fik og oftest omhyggelige Huusbondsfolk, som fremmede hendes Kundskaber og Vel. Hun gik til Confirmation samme Aar, som min Fader, tjente siden paa Dalebogaarde og øvede sig i de fleste til en anstændig Bonde-Huusholdning fornødne Forretninger. 1758 valgte min Fader hende, de bleve trolovede i November og Copulerede 3die Juledag. Denne min gode Moder lever endnu, gaaer næsten hver Dag paa Fødderne og ofte med en munter Sindsstemning tager saa smaalig Haand i ved Huusholdningen og Markarbeider efter eget Behag og naar Veiret er godt. Men min gode Fader, som en Følgde af haarde Strabadser baade ved Sø- og Landbrug var i sine sidste Leveaar meget gebræklig, døde i Januar 1794.

Denne sjølvbiografien, i form av eit brev til professor R. Nyerup, er truleg skriveni 1815; det beste haldepunktet for det er at yngstedottera her er 15 år, og vi veit at ho vart fødd i år 1800.

Huusmoderen laver et velsmagende Maaltid for Høstfolket

Saa er da i disse Egne Indhøstningen saavidt til Ende, at de fleste Stede er i denne Uge indbierget den sidste Havresæd. Veiret er endnu godt, kun en og anden Regnilling. Varmen mellem 6 til 10 Grader. Vindene stille eller sagteblæsende Syd og Sydostlige. Barometret oven Ligevægten. Træfrugterme, naar undtages Hægge- og Rønnebær, vare meget mislige. Æbler faa og kom ikke til Modenhed. Hasselnødder gives endeel, men de Trefierdedele uden Kiærne. Blandt Jordfrugter vare Roer og Kaalrabi ganske maadelig, men Potetes lykkedes noget bedre. Løvet gulner og Birkeskoven har nu sin guldgule Farve. Sildefiskeriet er i denne Høst meget tilfældigt, som en Følge af Stormens Jagt. Endnu ikke megen Taage i Luften og de gamle Sneebræer i Fieldene, tæres endog i denne Maaned, som er sieldent.

            Norge har og sit Slags Høstegilder, om kun i de mindre Familiekredse, at Huusmoderen laver et velsmagende Maaltid for Høstfolket, oftest en Flødegrød, naar den sidste Afgrøde høstes; denne kaldes paa sine Steder Skuregrøden, og i samme Anledning har Zetlitz givet Bonden følgende Sang:

Mel. Nu have vi sviret saa længe.

Gud sagde: "Dit Brød skal du æde

I Ansigtets dryppende Sveed."

Men kierlig han givtede Glæde,

Med Møie, Arbeide, med Fred.

Flid ?, og kæder, gjør Ære,

Jo giør dig en Udtent til Ven.

O, Dagen maa milelang være,

For den, som spoerrækker dem hen.

Erindringer ved Kornskuren



Tust,  Austefjord museum (AMU-043) Foto: Ragnar A.

Atter fik vi godt Høstveir og velkomment Biergeveir for Høe og Korn; men Kornet bliver ikke saa jævnt modent eller saa almindelig kiærnerigt som de 2de forløbne Aar, hvilket deels Tørke, deels det for kort siden indtrufne Uveir aarsagede. Men for den Frost som ofte skader, især i Fieldbøigderne, er Kornsæden hidtil befriet og synes ville undgaaes, da Luften endnu er mere varm end kold.

Erindringer ved Kornhøsten.

1. Vær for alting paapasselig med Kornskuren, naar Kornet er modent, og vær aarvaagen naar det er Biergeveir.
2. Naar Korn bierges, da udsøg, adskil og hæng tilbage de fugtige Kiærv; denne Omhyggelighed lønner sig vel, thi et fugtigt Kiærv i Kornstaalet kan giøre før omkringliggende mugne og skimlede.
3. Naar du opskiær dit Korn, saa udsøg det jævneste, men i mindste Lag modne, til Sædekorn, thi haardt eller drøiet modent Korn er ikke det fordeelagtigste Sædefrøe.
4. Men reent og frit for Ugræs maa Sædekorn Æmnet være, thi høstes og tærskes Tidsler, arve eller Nælder der iblandt, saa udsaaes lettelig Noget deraf i næste Foraar.
5. Ligesom man i nærværende Høst forsigtigen vælger sit Sædekorn-Æmne, og siden omhyggelig behandler, renser og forvarer det for Utøi og Fugtighed, saaledes kan man i en tilkommende Høst vente sig Afgrødens mere eller mindre Foldighed.

Norsk Landboeblad No 38

21. sep. 1810

 

Islandsk Mosen



Islandslav. Plansje fra Flora Danica.
(Foto henta frå no.wikipedia.org)

Islandsk Mosens Anvendelse og Nytte som Lægemiddel, er endnu ikke tilfuldt opdaget. Den bør, som de fleste andre medisinske Planter, tages de Tider den er kraftigst eller giver bedst Virkning i de Sygdomme den anprises til Brug; saaledes har Udgiveren, der i flere Aar har beskiæftiget sig med dens Samling, befundet, at naar den skal bruges som lægemiddel for Mennesker, maa den være samlet før den er fuldvoxen og medens Bladene endnu ere grønagtige, da ere de meget gode for dem som have en svag Mave og slet Fordøielse, at spises som Sallat eller nogle Stykker ovenpaa Maden, da den modstaaer Opstød, Væmmel og Mavepin. For Qvæg har den oftere nyttet naar den er fuldvoxen og af brun Farve, da den tillige er mere besk, hvorom i sin Tid mere skal meddeles. For denne Gang bliver kun tilføiet hvad Lægerne Mangor og Tode skriver om den i dansk Landaposthek.

"Islandsk Mos er et herligt Middel for Brystet, i tæremnde Febre, Blodgang, Blodhoste og Mavepine af skarpe Gifter. Den kan bruges paa flere Maader. Til Vælling toer og rensker man Mosen, giver den et godt Opkog i Vand, at noget af Bitterheden gaaer bort; derefter hakkes ogkoges den, et Lod a 2 Potter Melk, saalænge, indtil den bliver en tynd Vælling, som enten spises saaledes som den er, eller og afsies og giøres til Vælling med lidt Hvedemeel eller sigtet Rugmeel. Den kan og males til Meel, og blandet med ligesaameget andet Meel, bruges til Grød eller Vælling. Vil man bruge den i Blodgang, maa den ikke koges i Melk, men Vand. Til Brød tages noget mere end til Vælling. Man kan og tage en Skeler(?) af den, og spise en Theekopfuld med lidt Rugbrød til. Nogle støde den i en Jernmorter med Vand til en fiin Moos, tørre den siden paa en Steentallerken til Pulver, og tage en Theeskee fuld deraf nogle Gange om Dagen. Man kan og bruge den som Thee, enten allene eller blanded med Brystthee. - Mangor."

Islandsk Mos hører til de bedste Midler, som ikke noksom kunne berømmes. Det maa tilvisse have et Opkog først, hvori det taber sin Ureenlighed, sin Bitterhed, og bliver mere skikket til Brug. Jeg har seet en Mand, som brugte hele tredsinstyve Pund islandsk Mos, og kom sig igjen af en Tæring etter Ønske. - Tode."

Norsk Landboeblad No 36

7. sep. 1810

Sædeligheds-Regler

En Ven jeg kun kiender af Brevvexling, har i Brev som jeg for nogle Uger siden modtog, blandt Andet udtrykt sig saaledes: "Paa egne og Fleres Vegne fra vores Bøygd, bedes Landboe­bladets Udgiver om nogle Efterretninger for vores Ungdom, som skal ud i Verden, hvorledes de skal folke sig (opføre sig), at de ei for meget skal ansees og hedde Hejmalinger, Field­dølinger og saadant som jeg og mine Jamnaldringer i vor Ungdom ofte maatte taale."

"Man bør ikke føre Noget tilbake fra sin Tallerken paa Fadet, ei heller
Noget  tilbage paa Tallerkenen som man har haft i Munden, ei heller bør

man yttre Kræsenhed eller Ekkel."

  Tallerken, Austefjord museum (AMU-0127) Foto: Ragnar

            Svar: Ven! at Du nævner Din Egne Ungdom skal ud i Verden, vil jeg ønske og formode, Du ei mener de skulle begive sig til omflakkende Handelskarle, som mange Bøigder alt for meget oversvømmes af, og mange unge Mennesker derved afvænnes fra Jorddyrkningsflid og den ædle Tarvelighed, der bedst kan fremme en Egne Velstand. Men der gives og mange nyttige og lovlige Reiser og Veie for en Ungdom, hvor han ved en sædelig Opførsel kan erhverve sig Medmenneskers Yndest og fremme sit eget Vel. Og paa den givne Anmodning vil jeg, af hvad jeg ellers havde tænkt, om ei saa strax, for det første meddele nogle korte, men almindelige, Sædeligheds-Regler.

           
Man bør beflitte sig paa en fornuftig Velanstændighed i sit udvortes vilkaarlige Væsen, og rette sig efter den som ved god Sædvane er indført i den Egn hvor man er opdragen eller opholder sig, paa det man ei skal være velopdregne Folk til Anstød, men meget mere blive dem, med hvilke man omgaaes, behagelig, end ogsaa ved det første Indtryk, følgelig bør alt tvungent og besynderlig sært Væsen undgaaes; følgende Regler kunde især anmærkes:

Først: I Henseende Legemets Stilling:

1. Hovudet bør man vænne sig til at holde opreist ud af Skuldrene og lige, Bryster fremad, Maven ind, alle sælsomme Fordreielser, Ansigtsrynker, samt ufornødne Bevægelser bør man stræbe at undgaae.
2. Gaaer man, da bør Fødderne sættes ud ad, Trinnen maa være ordentlige, hverken for store eller for smaa. Kroppen maa ei vanke hid eller did, og man vogter sig i Gangen saavel fra at stylpre som hoppe. 
3. Staaer man, da bør Kroppen holdes lige, Knæerne stive, Hænderne lader man, naturligst, falde ned ad, og Fødderne sætter man frem ad fra hinanden. 
4. Sidder man, da maa det ene Knæ ei længes over det andet, ei heller maa det skee med Fødderne, men disse sættes sammen uden at skurre paa Gulvet og uden at bomble med Benene. Hovudet maa man ei støtte med Haanden og Armene er det uanstendigt at lægge på Bordet.

Z Æ Ø

Z z                          Zobler

Av Zobler faaes det Foderskin,
Hvori de store svøbes ind.

Æ æ                       Æseler

Æseler har dovne Lemmer,
Og en Skryden tidt istemmer.

Ø ø         Ørne.

En Ørn kan meget gammel blive,
Og holder sig ved Rov i Live.

Eegset, 1815.
Trykt og tilkjøbs hos S. Aarflot.

U V X Y

U u                         Ulve.

En Ulv på Luur ved huset gaaer,
Og stieler Bondens Lam og Faar.

V v                          Vædere

En Væder ligger paa hver Side,
Et halv Aars Tid, Det maae I vide.

X x                          Xanthus

Xanthus den malede Søhest,
Med Neptuns Sabel passed bedst.

Y y                          Ygler.

Man slige Ygler seer paa Landet,
Men andre finder man i Vandet.

Q R S T

Q q                         Qvæg.

Har Bonden meget Qvæg paa Stalde,
Da kan man ham lykksalig kalde.

R r                          Ræve.

Man Ræven ej forgjeves hader,
Thi Bondens Høns og Lam den skader.

S s                          Svaner.

En Svane stolt paa Vandet flyder,
Og største Rang blandt fugle nyder.

T t                           Tigere.

En Tiger er af Katte-Art.
Er glubsk og løber med en fart.

N O P

N n Norge.

Om Norge kiære Fødeland,
Er smukt mit barn du vide kand.

O o Oxer.

En arrig Oxe eller Tyr,
Er et ubændigt voldsomt Dyr.

P p Paafugle.

Paafuglen haver smukke Fiere,
Hans Been av Saar Dog fulde ere.

K L M

K k                          Kamele.

Kamelerne ret Skabte ære ,
Til store Byrder frem at bære.


L l                           Lover.

Stort Mod og Styrke har en Løve,
Som-Den ej vil mod smaa Dyr øve.

M m                        Madbord.

Mit Barn tak Gud du Mad  kan faae,
I Staal og fat på bordet staae.

G H J

G g                         Gedebukke.

En Gedebukk er stolt av Skjegget,
Og er til Vrede let opegget.

H h                         Hjorte.

En Hiort er rask og høyt kan Kneyse,
Og let til Fods kan langt omreise.

J j                           Jorden.

Europa, Afrika, og Asien.
Amerika og Sydindien.

C D E F

C c                         Crocodiller.

Naar Crocodillen ynksom græder,
Han allersnarest Folk opæder.

D d                         Drager.

I Indien man finder Drager,
Som ingen Skade for aarsager.

E e                         Elephanter

En Elephant saa tam kan blive,
At folk den styre kan og drive.

F f                           Falck.

En Falk til Jagten kan avrettes,
Og Kongens lyst tide deri sættes.

Billed-ABC-Bog for gode Børn

See her, Barn lille! Vises dig,
Hvor Dyr og andre Ting afbildes,
Lær nu at læse skikkelig,
Og blandt Bogstaver ej forvildes,
Saa tidt du seer Figurerne
Saa maa du paa hver Bogstav see.

A a                         Abekatter.

En Abekat blant Dyrene
Meest findes liig et Menneske.

B b                         Bjørnen.

Naar Biørnen folk hver Sommer truer
Hver Vinter han paa Labben suer.

Om nogle Urters Nytte, Giødningscompos og papirmangel

St. Hansaften medførte hvad den foregaaende Dag spaaede: et meget behageligt Veirligt med Solskin,  et Par duggende Regnillinger, og med Morgenen St. Hansdag atter blank Solskin.
         Udgiveren, som i disse Dage besøgte nogle Naboesogners Strande og Biergsider, for at betragte nogle Oldlevninger, og optegne hvorvidt endeel Urter i de mod Solen vendende Biergsider vare nu tidligere blomstrende end de fleste andre Aar, og fandt Forskiellen af fire til fem Uger. Den 25de hørtes Torden i en fiern Afstand.
         I dette ellers løfterige Sommer vil dog Seifiskerie med Sækkenodt ikke hersteds lykkes.

Engsyre, Rumex acetosa

Om nogle Urters Nytte.Suurkaal, eller Norsk Engsyre, er en af de Urter som mange, og især de som boer ved Søekanten og spiser forskiellige og tildeels feed og usund Fiskmad, burde føre sig til Nytte. Suurkaal er et herligt Middel mod Skiørbug, saavel naar den grasserer paa Skibe, som paa Landjorden. Den kan spises baade raa og kogt. Den er især god til Flesk og salt Mad, saasom den forhindrer noget af det Onde, som feed og megen salt Spise foraarsager. Af den Suurkaal, som tillaves raa, kan man og udpresse Saften, og deraf drikke hver Morgen og Aften en halv Pægel i Skiørbug med megen Nytte, om den endog er kommen temmelig vidt. Man kan og dyppe Klude deri og lægge paa brændte Saar.

         Veibred (Forfærdrenes saakaldte Lækiengsblad) Disse Blade læge naar man lægger dem paa ferske Saar, hvor man f. Ex. har stødt, hugget eller skaaret sig, og hvor Saaret ei er for dybt, saa og paa gamle Saar. De ere og gode at lægge paa Saar af Spanskefluer.

Aarets længste Dage bleve dog ikke de blideste...

I Haven blomstrer: Syringetræet,
Eiketræet, Hyld, Pione, Reiserlillie, Akkeleje
og Brandguulenuje, med flere.

Aarets længste Dage bleve dog ikke de blideste, men kolde Regnbyer, og Snee i den øvre Luft, som hvidtede Egnens Fieldtoppe, samt vestlige og tilsidst nordlige Vinde, har hærsket denne Uge. Imidlertid ere Enge og Agre komne til den største Vext, som en St. Hansaften nogensinde kan ønskes.

Mange torvbelagte Huustage sees nu blaalig af en sielden Mængde Stifmodersblomster, og paa Mængden af disse Blomster, samt at Rommetræets Blomster staaer længere hvide end almindelig, spaaer endeel Landbofolk et uroeligt og fugtigt Veirligt i næstliggende Maaneder, eller som det nævnes: et Røyte-Sommer, naar Høtørreveir skulle mangle. Fiskeriet hindres nu ved Uveir.

Blant Jordarter tienlige til Giødnings Compost, ere de bedste: at den Jord som findes omkring gamle Ellerødder, helst hvor den saakaldte Svartore voxer i nogen Mængde, og ellers næsten i alle Øre eller Elleskove, hvor der er nogenlunde dyb Jord. Saadan Fortrinlighed har Jorden omkring disse Slags Træer vundet af de mange nedfaldne Elle-Kongler, som tillige med Løvet ere forraadnede, og derved har samlet sig en Mængde Muld og fra minneralske Syrer befriet Vextjord.

Om Saugmask at opsamle og benytte.

De fleste Dage denne Uge Regnveir, med afvexlende sydlige og vestlige Vinde. Rønnetræer og Skovabild i fuld Blomster. Vinterrugen begynder at skyde Ax eller blomstre; de første Potetes Blade kommer nu frem. De øverste Sætterdale og Fieldheder sees nu som spraglede af den halv borttøede Snee. Nogen Blandings-Sild er fisket med Nodt, og sælges før i Rdlr. Tønden.

Om Saugmask at opsamle og benytte.

Den Giødsel som med Saugmask er blandet er meget fordeelagtig især for Bygjædens Vext og Trivelse, da den giør en tung og sej Agerjord let og mør, og tillige hindrer Ugræset fra at formeres, thi man veed, at alt Træmask giør Ageren renere for Ugræs.

I Faare- og Gedestalden er Saugmasket helst anvendeligt, til at blandes blandt Giødselen, ved det at man daglig tager noget deraf og strøer under Smalerne, og nedtræder det vel med Skoesaalerne, at der ikke skal lægge sig i Ulden. At denne Slags Strøelse forfrisker Luften i Stalden, og befordrer Smalernes især Faarets Trivelse, kan man formode af Furetræets balsamiske Lugt, og synes have Beviis derfore ved det: at hvor nu har begyndt at bruge Furesliser som Strøelse i Smalefiøserne, har disse Slags Qvæg lykkedes bedre.

Skulde ved nogle Saugbruge ei være Qvægavl eller Agerland, for Eierne selv at anvende Saugmasket, vilde det uden Tvivl blive kiøbt af Jorddyrkende Landmænd, og vorde Egnen til megen Nytte.

 

Norsk Landboeblad No 24

15. juni 1811

Om Humleavl, fortsat og sluttet.

Om Farving, forsat fra No.22

Naar Humleankerne ere bragte i Huus, som bør skee paa samme Tid som de nedskiæres, da bør Humlen jo før jo heller afpilles og saa tyndt udspredes paa et luftigt Loft, som Pladsen maatte tillade, hvor den i de første 8 Dage, især om den ei ligger under een ottendeel Alens Tykkelse udspredt, engang daglig maa giennemhakkes med en Træerive, og siden hver 8de Dag. Naar den næsten er tør, som vil være Tilfældet efterat den i 3 a 4 Uger har nydt forommeldte Behandling paa Loftet, da rives den sammen i en Hob, i hvilken Tilstand den forbliver i 14 Dage, for som det kaldes at sammenbrændes. Skulle den derved have taget betydelig Varme, bør den atter udspredes og røres en Dags Tid, men i manglende Fald, eller om den ogsaa er lunken, bør den strax kommes i Kasser eller Tønder, hvori den stødes saa fast som muligt, og da uden at tage Skade kan giemmes 2, 3 og flere Aar.

Det andet og følgende Aar behandles Humlehaugen anderledes end første Aar. I April Maaned, saasnart Frosten eller Tællem er af Jorden, løshakkes og udpilles eenfierdedeel Alen fra Midten af hver Rod alle Sideskud, den gamle Rod rænses fra alt Ukrud, og Jorden jevnes dernæst som tilforn omkring Planten. Denne Behandling er saa nyttig og uundværlig for Humlen, at den hvert Foraar bør foretages. Naar Humlespirerne have naaet eenhalv Alens Længde, skrides til Stængningen af samme, men den behøver da længere Stænger end første Aar; de maa i det mindste være 8 til 10 Alen lange.

om poterter og humle

Liden Varme, kun 4 til 6 Grader. Færsk Snee lagdes paa vore Fieldtoppe, Heeder og Biergsider, lige ned mod de dyrkede Jorder, hvorfra den tøer opad om Dagene. Vindene meest nordvestlige, og hindrende for dem, som i denne Uge havde bestemt sig for at forsøge Fiskeriet paa Havet.


Endnu i denne Maaneds første Uger kan sættes Poteter; og naar man mangler Agerjord dertil, tage de tiltakke med Drivtang, Søe- og Elvemudder, Veitedynd ec., naar enhver af disse ere noget i Forveien oplagte, og tilstrækkelig tykt udbredte paa Skiærv eller tørre Rabber.
I disse Slags Jord sættes de noget tættere end i Agerjord, og kun Kjimen eller Øiet af Poteterne, som udskiæres med saa liden og tynd en Kniv, at Kjimestykket (der skiæres noget dybt inden fra og ei behøves tykkere end en Hasselnød) ikke brister under Udskiæringen. Disse Kjimer tages helst af store Poteter. Saadanne Slags har Udgiveren ogsaa i Agerland lagt efter Ploven, og efter en Skieppe udskaarne Kjimer, høstet omtrent 100 Skiepper Poteter.
De Poteter hvoraf Kjimerne eller Øinene saaledes ere udskaarne taaler ikke at giemmes længe førend de forbruges til mad. - Af een Tønde Sæde-Poteter faaes ofte en Skieppe Kjimer, altsaa ere syv ottedele sparede.


Af et af det Kongl. Selskab for Norges Vel udgivet trykt Skrivt om Humleavl, vil Udgiveren her indtage Følgende:

Til en Humlehauges Anlæg bør vælges en Plads, der er i Lye for Nord og Nordvest, og har Soel fra Østen og Syden. Det bedste Jordsmon til en Humlehauge er sandblandet Muld, men ogsaa i anden Jord kan Humlen trives og vorde frugtbringende, naar den blot ikke er alt for mager eller sumpig. I første Tilfælde maa den først forbedres ved Giødning, passende Jordblanding og Dyrkning, og i sidste ved Vand, Aflednings-Grøvter og Opfyldning. For at rense Pladsen for Ukrud og giøre den beqvemmere til Humle Anlæg dyrkes den eet eller to Aar i Forveien med Kartofler eller andre jordrensende Væxter. Arealets Størrelse beroer vel som oftest paa det Lokale, eller paa Hensigten med Anlægget, om det alene skal tiene til Huusfornødenhed eller tillige til Handel. Haugen maa være vel indfredet, og bedst om det er Steengjerdet.

Fortsættelse om Tobak

Varmen og Veirliget for Vexterne særdeles drivende. Fieldsneen tøer, og Elvene nedstyrte skummende og brusende. Giøgen og Agerhønen hørtes med denne Uges Begyndelse. Mange Engblomster, som i visse Aar ei have været seete førend ved St. Hansdag, kommer nu frem. Ribs- og Kirsebærtræer blomstre, og nogle Eble-Blommer viser sig. Fiskerierne, som i denne og forrige Uge har været forsøgte paa Havet, har for Nogle lønnet Umagen, for Andre faldet mislige. Barometret steget lidt høiere end forrige Uge, men nu igien falder. Termometret oftest mellem 10 og 16 G. B. dog, op i Dalene mellem de sneebedækte Fielde, er det mere varmt om Dagene, og koldere om Nætterne.

Fortsættelse om Tobak.

Saasnart Tobaksplanterne have faaet 12 til 15 Blade, begynde gierne Blostrerknopperne at vise sig: men disse brækkes af, for at de nærende Vædsker i desto større Mængde skal ledes hen til Bladene, hvorved de blive fyldigere og større. De Planter som ere bestemte til at bære Frø, maa ikke afknoppes, men i det Sted omhyggelig bindes til en Kjep. Efter at Tobakken paa anførte Maade er afknoppet, udskyder der ved Bladstilkene smaae Skud, som ligeledes maa afbrættes efterhaanden, som de kommer fram, paa det at Bladene ikke ved disse Skud skal tabe sin Væxt. Dette Arbeide maa gientages saa ofte det viser sig Knoppe og Skud.

            Forsøk har lært, at det er mere skadeligt end gavnligt, at afbrække Knoppene og Skudene paa Soldater-Tobakken: thi jo oftere man brækker dem af, desto flere skude igien frem, saa at Hensigten ikke opnaaes. Det er derfor bedst at lade denne Sort Tobak voxe som den vil indtil sidst i August, og da først afskiære alle Blomsterknopperne, undtagen paa de Planter man har bestemt til at bære Frøe.

            Om Tobakkens Modenhed, Afbrydning, Tørring og Svedning, kan læses i dette Blads første Aargang Pag. 155, indtil udførligere Efterretning, enten ved dette Blad, eller paa Grund af nedenstaaende Bekiendtgiørelse, kan meddeles:

            Christiania, den 26de April. Da Tobakkens Brug er aldeles uundværlig for Nordmanden, og Erfarenhed i senere Tid har lært, at denne Plante med nogenledes Held kan opelskes her i Landet, saa har Hs. Majestæt, for at fremme denne vigtige Industriegreen, allernaadigst behaget igiennem sit Oeconomie og Commerce-Collegium, at tilstille Statholderskabet et tilstrækkeligt Antal af Professor Vegtrups Veiledning til Tobaksavl, til gratis Fordeling blandt Almuen.

om tobak

Fra sidste Løverdag er Luften alt mere og mere formildet og opvarmet. Veirlaget afvexlende Regn og Solskin. De fleste Træer faaer Løv. Den første Kornsæd kommer op. Varmen om Middagen i Skygge har deels naaet til 16 Grdr. Giøgen høres endda ikke. Dagskiær Midnat fra forrige Uge seet. Heggen blomstrer. 

            Om Tobak, begyndt i forrige No.

I vort Land er det nødvendigt at saae Frøet af den almindelige Tobak i Mistbænke. Det af Soldater-Tobakken kan saaes i en almindelig Haveseng. Mistbænkene maa anlægges mod Sønden, for at Solen kan virke den hele Dag paa dem, have Skiul mod Nordens barske Kulde og Vind, og paa et tørt Sted, hvor man er sikker for Vand. Der graver man en Grav til en Alens Dybde, fra 1 til over 2 Alens Bredde, og lang efter Behag. Om denne tømres Mistbænken, eller i Mangel deraf giøres en Ramme af Bord, hvilke begge skal være paa Bagsiden 1 Alen; men paa Forsiden en halv Alen høi, og forsynes med dertil indrettede Vinduer; eller i Mangel deraf med Rammer, hvorpaa er fastgiort Papir, som er giennemtrukken med en eller anden Olje, eller og med simple gode Lemmer, hvilke igien dækkes med Matter eller Halm. Først i April fyldes en saadan Mistbænke med vel foderblandet Hestemøg, som bliver liggende i 7 a 8 Dage for at brænde sammen, og derefter trædes fast og jevnes, at det kommer til at ligge allevegne lige høit. Herpaa lægges i 1 Qvarteer tyk, fiin, god og feed Muldjord, som bliver liggende i 2 Dage for at giennemvarmes. Derpaa omspades Jorden og jevnes, og Frøet saaes og bedækkes med en fierdedeel Tomme fiinfældet Jord. For at Frøet skal komme hastigere op, sættes det i 24 Timer i Blød i Vand, tørres derpaa først og siden saaes det. Fra den Dag af Frøet er saaet, vandes Mistbænken hver Eftermiddag med Vand, som har staaet i Solen, for at det ikke skal skade ved sin Kulde, indtil Planterne begynde at komme op, men efter den Tid iukkun saa ofte det giøres fornødent. Hver Morgen tages Matterne af Mistbænken og gives Luft under Vinduerne eller Lommerne. Naar Planterne ere først blevne nogenledes store, tages Vinduerne eller Lemmerne af i godt og stille Veir, for at vænne Planterne til Luften; men om Aftenen maa Mistbænken atter tildækkes med Vinduer eller Lemmer og Matter, saalænge man frygter for Nattekulde.

af hvad den kongelige Generalpostdirektion

Til Følge af hvad den kongelige Generalpostdirektion i Skrivelse af 30te Marts d. M. har paalagt mig, angaaende Forsendelsen og Convolutteringen af det Norske Landboblad, skulle jeg ikke undlade herigiennem at bede Dhrr. Abonnentere af Landbobladet behagentlig herefter at ville forskaane mig for den Correspondance, som hidtil har været mig tilegnet, Landbobladets bestilling eller Opsigelser betræffende, men at enhver Abonent herefter behagentlig ville henvende sig, hvad Bladets Bestilling eller Opsigelse angaar, til Dhrr. Postmestere under hvis Postdistrikt enhver Abonent har Bostæd. Til hvad Tid enhver Forandring bør indmeldes, vil hos vedkommende Postmestere erfares.

            Ogsaa være det mig tilladet, ved denne leilighed at erindre de Abonnenter og respective Postcontoirer, som ei endnu for forrige Aar have berigtiget første eller andet Halvaars Contingent for Bladet, efter tilstillede Regninger, samme nu, jo før jo bedre, at afgiøre, saafremt jeg ikke skal sættes i den meget ubehagelige Nødvendighed, at lade indføre en Liste paa de Resterende, i selve Landbobladet.

          

  Borgensunds Postcontoir, den 14de Maji 1811.

                                   Randulff.

Potet og tobakk

I denne Maaned sættes Poteter - en Væxt, hvis Dyrkning endnu modtager adskillige Forbedringer og Opdagelser. At have gode Sæde-Poteter er vigtigt, og at have havt dem giemte eller overvintrede hver Art for sig, eller i sit eget Værelse, ville være fordeelagtigt; og ikke, som almindelig skeer, at man i samme Kielder, ja i samme Bing af Kielderen lægger de lange røde og knudrede, de hvide og glatte, de gule, de fiolette, kort sagt, meget forskiellige Urter lader man ligge sammen, som om Vinteren, og i Foraaret naar de begynde at udvikle nye Skud, modtage hinanders Uddampninger, hvilket Udgiveren synes maa være en stor Aarsag til at de udarter, saa hvert Slags taber paa frodig Vext og naturlig Godhed og er noget som overlades til Fleres Betænkning.

Klisje: ÆGTE NORSK TOBAK.
Frå Volda bygdetun.

I forrige Aargang handlede Udgiveren af og til om Tobakken (...) Men Hovedaarsagen hvoraf Tobakken saa let udarter er: at man i Almindelighed udsaaer det i Norges avlede Frøe.

            Til videre Oplysning har Udgiveren modtaget et fra Selskabet for Norges Vel i dette Aar udgivet trykt Skrift, om Tobaksplantens Dyrkning i Norge, af hvilken den væsentlige Indhold, og hvad som i dette Blad ei før er berørt, uddrages, og ved Bladets Fortsættelse vil meddeles:

            Tobakken lader sig dyrke i Norge. Skiønt Bladene ikke blive saa gode som de amerikanske, efterdi de ikke faae i den Grad som hine, den passende og bedøvende Egenskab, saa ere de dog meget bedre at røge, ved Humle, Humleblade, Enerbark, og flere andre Plantedele.

Liden Varme om Dagene...

Liden Varme om Dagene og de fleste Nætter nogen, dog for Kornsæden hidtil ikke skadelig, Kulde, har vi havt denne Uge, og Iistappene fra Tagene hænge i Morgenstunden alenlange. Forrige Uges færske Sneelag tøede ved Solens Virkning op fra de dyrkbare Jorder, og denne Uges Onsdag et nyt Sneelag, som ligeledes tøer ved Solskin. Paa nogle Øer og i Dale, var den færske Snee enhalv Alen, men høit til Fields mere, da den faldt meget ulige; men liden Regn i denne Tid. Vindene mere sagte end blæsende, men dog fra Nordrekanten og kolde. Skovene som vare færdige at grønnes ved udspringende Løv, staaer nu i Stade. Erlen er kommen; men Giøgen, som ofte er hørt ved Korsmisse, endnu ikke. Imidlertid formodes, at en Vinter, hvis Strænghed i sin Tid var omspaaet og af endeel Almuesfolk nok befrugtet, er denne Gang gaaet forbi med det Mildeste, som norske Vinter mellem Snese Aar, kan til en Sieldenhed vorde optegnet.

I denne Maaned er, som før anmærket, bedste Tid at udsaae Byg: Bygsæden fordrer her i Egnen bedste Giødsel, dog med den Forskiel, at paa kolde og fugtige Agre nytter bedst Smale eller Saude (Faare) Giødsel, da den er varmende, og paa tørre og sansdige Agre Koegiødsel og Myrmuld, naar den med disse Slags Qvægurin er vel igiennemdrænket. At Giødselen udbredes ovenpaa den udsaaede Byg og tillige med den nedharves i Muldens Overflade, har paa sine Steder en større Nytte, end at den er udbredt og ikke nedharvet, og derved udsættes i tørt Veir for Sol og Vind. Og som Bygavlen er, især i nærværende Tider, Landet saa vigtig, saa fordrer næsten enhver Egn og Jordkyn, samt efter visse Slags Vinter- og Foraarsveirligt, egne Regler for Væxtens Fremme, som ved flere Steders kyndige Jorddyrkeres Iagttagelser og Anviisninger, kunde bidrage til noget Heelt.

            Naar Bygsæden er forbi, er først Tid at udsaae Liinfrøet, og derefter sættes Potetes. Imidlertid dyrkes Haven og udsaaes Rodkaal og andre Urters Frøe, samt sættes tidlige og sildige Erter, indtil udi Juni, da Næper kan saaes til endog forbi St. Hansdagstider. For øvrigt er Vaartiden dyrebar for saa mange nyttige Væxters Dyrkning, at jeg ei kiender nogen større Fornøielse, end at opmuntre til dens nyttige Anvendelse, og udbeder mig at kyndige Landmænd korte, men tydelige Anviis­ninger, om hvad som passer bedst paa de eller hine Egne, men maa og bede, at de forundte Anviisninger portofrit hidsendes.

Norsk Landboeblad No 18

4. mai 1811

Bygg, havre og Efterretninger af Statstidenden

Indtil Torsdags Aften var Veiret ganske godt; Varmen om Dagene ved, lidt under eller over, tempereret. Luften for det meste klar, men dog Nætterne for denne Tid meget mørke, saa at man med bare Øine har seet Stierner at 6te Størrelse, og i skyet Veir igien saa dunkelt, at Fieldenes Dannelse var utydelig at see, altsaa for Seilende ikke vel giørligt at reise mellem Kystenbs Skiærgaarde om Natten. At Nordlysene ere saa ganske bortfiærnede, er vel en Aarsak til mere mørke Nætter. En stor Deel af Havresæden er udsaaet og man har ønsket en mild Regn, men Fredags Morgen fik vi i Følge med kolde Vinde et nyt Sneelag, som, hvis det ei vil ligge for længe og medfføre Frost, kan have samme Nytte som en god Regn, da de Gamles Ordsprog herom lyder: April Sniø, er saa go so Saudegiø. Barometret har staaet høit, men sank foran Sneeveiret. Torskefiskeriet ophørte med Paaskeugen. Silden er fornummet i denne Uge at søge ind til Fiordene.

Det er ikke saa almindeligen bekiendt, som det paa flere Steder vilde være til største Nytte at udsaae Havren foran Pløiningen, som kaldes Undersaaening, hvor Jorden er sandig og tør, befriet fra Koldvæde og i Pløiningstiden tillige er tørt Veir, er af mange her i Egnen forsøgt med Fordeel: Man udsaaer Kornet paa Halmstubbene, et Økt eller en Stund før man kommer med Ploven, hvorved bruges den Forsigtighed at Sædekornet ikke forstyrres, men kun jevnt ned pløies med Plove som alminde­ligst gaaer 4 Tommer dybt. Furen jevnes med Hakkegrævene og Harving er man befriet for. Til denne Slags Sæd pløies her kun een Gang, og skal Ageren giødes, skeer det foran Saaeningen. Der, som haves saadant Jordkyn, at denne Maade kan bruges, vil Nogle paastaae, at efter et Par Aars Forsøg lykkes det bedre end de første, og ville sige, at Jorden eller Korn­arten kommer ligesom i Vane med den Slags Dyrkningsmaade og Væxt, og at Ageren derefter bliver mere løs end ved Ovensæd og Ovengiødning. Men, Udgiveren tilraader ikke denne Maade paa kold og fugtig Grund, ei heller naar Ageren er blød af meget Regn eller Sneevand.

En mild Paaske-Uge og det smukkeste Foraars Veir

En mild Paaske-Uge og det smukkeste Foraars Veir har man havt her i disse Dage. - Nogle har begyndt Pløining til Havresæden, som for denne Egn synes vel betids. Ved disse Dage at have besøgt endeel bratte og mod Middagen vendende Søstrande og Biergsider, som i forrige Aargang under No. 28 ere beskrevne, har Udgiveren fundet endeel Vexter blomstrende, hvorilandt: Vaarlyst, Primula, Seedsimmer, Anemone, og Guldsoleie, Hieracium. Derforuden paa fladere Jordbund, ere Planterne ikke ualmindelig hyppige at spire. Steendolpen, Motacilla oenanthe, om hvilken Landmanden siger: han kommer med den sidste Vaarsnee, som kaldes Steendolpe-Riden, er i Gaar først seet. Linerlen og Giøgen er af Vaarfugle endnu tilbage, og af Søfugle Tenden. Vindene mest syd og ostlige. Luften mere klart end skyet.

En Plovmands Sang.

af Zetlitz.

Troløse Bølger maa Sømanden pløie,

Angest og Fare draer med ham fra Land,

Tit uden Binding blir farefuld Møie:

Nogen opslængt paa den fremmede Strand

Trygler han Huuslye og Føde og Klæder,

Mødes saa til med et krænkende Nei,

Tænker misundsom paa Landmandens Glæder.

Mine de er' Mon jeg føler ei?

Fiskeren iler fra brødløse Hytte,

Hungrende Hustrue og pialtede Smaae,

Søgende Havets det usikre Bytte

Vaad og udmattet som tiest han maae,

Døden at flye gaae tomhændet tilbage;

Taarer nedstrømme paa furede Rand

Landmandens Lykke forøger hans Klage

O, han har Ret. Men den Lykke er min.

Skiønsoomme Ager med Lysat kan jeg pløie,

Sielden drak Jorden uskiønsom min Sved,

Sielden sveg Haabet Jordbrugerens Møie,

Sielden den eu blege Hunger kom ned

Til hans lyksalige fredende Hytte,

I ?lig var Glæden hans smilende Giæst -

Jeg ei min Plov med en Jægt vil bortbytte,

Ei med en Kiøbmandsskib pløiende Hest.

Kom mine Grander, lad beenstærke Heste

Trælle for Ploven, omsonst det ei er.

Føde for os og vor trængende Næste,

Fandt vi jo jevnlig paa Furene her.

Dyrkede Agre er Guld værd, vor Møie

Lønner mangfoldig den gavmilde Høst

Gud see til den, som har intet at pløie!

Tung er hans Lod, vi bør være hans Trøst.

Du som de gavmilde Hænder oplader,

Føde og Klæde og Fryd sender ned,

Qvægets Opholder og Menneskets Fader,

See til vor Møie og signe vor Sverd!

Signer du ei da forgiæves vi svede,

Spildt er vor Klygt og vort Haab og for Tid,

Selv kan vi ikke en Avne berede -

Herre vort Herskab vær naadig og blid!

 

Norsk Landboeblad No 16

20. april 1811