Fra sidste Løverdag er Luften alt mere og mere formildet og opvarmet. Veirlaget afvexlende Regn og Solskin. De fleste Træer faaer Løv. Den første Kornsæd kommer op. Varmen om Middagen i Skygge har deels naaet til 16 Grdr. Giøgen høres endda ikke. Dagskiær Midnat fra forrige Uge seet. Heggen blomstrer.
Om Tobak, begyndt i forrige No.
I vort Land er det nødvendigt at saae Frøet af den almindelige Tobak i Mistbænke. Det af Soldater-Tobakken kan saaes i en almindelig Haveseng. Mistbænkene maa anlægges mod Sønden, for at Solen kan virke den hele Dag paa dem, have Skiul mod Nordens barske Kulde og Vind, og paa et tørt Sted, hvor man er sikker for Vand. Der graver man en Grav til en Alens Dybde, fra 1 til over 2 Alens Bredde, og lang efter Behag. Om denne tømres Mistbænken, eller i Mangel deraf giøres en Ramme af Bord, hvilke begge skal være paa Bagsiden 1 Alen; men paa Forsiden en halv Alen høi, og forsynes med dertil indrettede Vinduer; eller i Mangel deraf med Rammer, hvorpaa er fastgiort Papir, som er giennemtrukken med en eller anden Olje, eller og med simple gode Lemmer, hvilke igien dækkes med Matter eller Halm. Først i April fyldes en saadan Mistbænke med vel foderblandet Hestemøg, som bliver liggende i 7 a 8 Dage for at brænde sammen, og derefter trædes fast og jevnes, at det kommer til at ligge allevegne lige høit. Herpaa lægges i 1 Qvarteer tyk, fiin, god og feed Muldjord, som bliver liggende i 2 Dage for at giennemvarmes. Derpaa omspades Jorden og jevnes, og Frøet saaes og bedækkes med en fierdedeel Tomme fiinfældet Jord. For at Frøet skal komme hastigere op, sættes det i 24 Timer i Blød i Vand, tørres derpaa først og siden saaes det. Fra den Dag af Frøet er saaet, vandes Mistbænken hver Eftermiddag med Vand, som har staaet i Solen, for at det ikke skal skade ved sin Kulde, indtil Planterne begynde at komme op, men efter den Tid iukkun saa ofte det giøres fornødent. Hver Morgen tages Matterne af Mistbænken og gives Luft under Vinduerne eller Lommerne. Naar Planterne ere først blevne nogenledes store, tages Vinduerne eller Lemmerne af i godt og stille Veir, for at vænne Planterne til Luften; men om Aftenen maa Mistbænken atter tildækkes med Vinduer eller Lemmer og Matter, saalænge man frygter for Nattekulde.
Paa et Stykke i Mistbænken, som er 1 Alen langt og 1 Qvarter bredt, kan der avles omtrendt 1000 Planter; altsaa behøves ikke hele Bænken til Tobak, men man kan saae i smaa Afdelinger ved Siden af Tobakken, Kaal, Løg, Sellerie, Blomsterfrøe og flere Sorter, som enten ikke kan saaes i en almindelig Haveseng, eller som man vil have tidligerre frem. Og bliver Omgangsmaaden med Mistbænken den samme, som ovenfor er lært.
Førend midt i Juni Maaned kan man ikke med Sikkerhed udplante Tobakken, da den ikke taaler mindste Frost, naar undtages den Norske. Udplantningen skeer naar Planterne have 4 til 6 Blade. Jorden, hvor den skal plantes, maa være vel giødslet, og dybt og godt spadet eller pløiet. Hvis ikke dette skeer, bliver Tobakken ussel af Vext og faaer smaa og tynde Blade. En løs Muldjord er hertil den bedste, og paa et høitliggende Sted, hvor ikke Vandet kan blive staaende; thi det taaler den ikke. Som før er lært, kan man meget godt betiene sig af et Stykke Jord, som ligger nedenfor Møddingen, thi derved kan man fordeelagtigen giøre Brug af hvad der løber fra den. Skulde Jorden ei være muldblandet nok, kan man jo med ringe Bekostning til et lidet Stykke, kiøre noget god Jord derpaa.
Naar det Stykke som man vil beplante er færdigt, afmaales 5 Qvarter brede Senge, og 2 Qvarter brede Gange. Jorden kastes af Gangene op paa Sengene og udjevnes, saa at de blive noget høie. Paa hver Seng plantes 2 Rader, og 1 Alen imellem hver, som strax efter vandes, og siden saa ofte det behøves.
To til tre Uger efter at Planterne ere satte, hyppes de, og alt Ugræs lugges bort saa tidt det behøves.
Norsk Landboeblad No 20
18. mai 1811
Ingen kommentarer:
Legg inn en kommentar