Men bjørnen gjesta åkeren likevel kor vel dei vakta. Og so fann han på ei råd til å halde han burte:

Men hvilken en Feighed er hos dig nedlagt:

Salpeter og Svovldunst gjør dig forsagt,

Ei mere paa Stedet du hviler.

Hvis krudrøfte Lapper af Papir og Blaar

Hist i og om Ageren gjemte man faar,

Du Bamse fra Flaaten straks iler.

Naturen har mange forborgene Ting,

Og simpleste Raad kan i hastigste Sving

Et Onde modstaa og afvende.

Thi lader os love Almagten med Flid,

Som Middelet skaber og rammer den Tid

Fornuften dens Nytte skal kjende.

Udaterte dikt, gjengitt i M. Aarflot ”Sivert Aarflot og hans samtid”, Volda 1951