majestætiske Storhed og Skiønhed

Ustadigt og stormende Veirligt, men mild Luft mellem to til fire Graders Varme. De fleste Dage denne Uge høi Havflod og Barometret lavt, af 27 Tommer eller lidt over. Den ny Iis paa Fiorde og Færskvande gaaer op igien. Paa Sneelaget er tøet og langs Søestranden Jorden for det meste bar.

Subskriptionsplan.

Prospekten af et af Norges største og meest karakteristiske Vandfalde; Fiskum kaldet, beliggende i Field- og Rigsgrændsebøigden Harran, under Overhaldens Præstegield, Nummedals Fogderie, nordre Trondhiems Amt, er af mig optaget for at blive stukket i Kobber.

            Den fiærne Beliggenhed, de uveisomme Fieldegne, Situationernes Steilhed, og overhovedet de mange Besværligheder der er at bekiæmpe baade tilfods og ved at passere Namselvens voldsomt rivende Strømme, forinden man kan komme paa den farlige, men ene fordeelagtige Standpunkt, hvorfra denne Foss viser sig i sin sande majestætiske Storhed og Skiønhed, er Aarsagen til, at den hidtil neppe har været bekiendt af Navnet, mindre offentlig fremstilt. I Bings Beskrivelse over Norge, nævnes den under Namsen Elv, Pag. 442 og 43, ligesom i Forbigaaende, blot som en stor Foss.

            Man har ikke kiendt de vigtige væsentlige Beskaffenheder som udmærker den og qvalificerer den til Rang med de bekiendte største Vandfalde, hvis tilgiængeligere Beliggenhed i blidere og mere beboede Egne, forlængst giorde dem til værdige Stenstænder for Malerens Pensel og Naturvennens Beundring. Fiskums fortrinlige Værd, som Foss betragtet, taber meer og vorder aldrig mindre, fordi Naturen placerede den i hiin ublide Egn.

            De faa Videnskabsmænd der - paa deres Reiser hørre tale om denne Foss, og med de høiere Følelser for Naturens Skiønheder - underkastede sig Besværligheden af at komme den nær, for at beskue den. høre dens bedøvende Brusen og beundre den, naaede kun saadanne Stand- og Synspunkter, hvorfra den ikke, uden med alt for stort Tab, kunde males. Men det stolte og rædsomtskiønne Syn de alligevel fandt, paalagde dem uskrømtede Tilstaaelser af den Sandhed: at Fiskum fuldkommen kunde staae ved Siden af de udmærkede Vandfalde, som de beqvemmere og nærmere have beskuet i Schweiz og flere Lande.

            Jeg havde endelig, dog ikke uden med megen Møie endog Fare, det Held at vinde min Standpunkt lige over for og nedenfor Fossen, kun paa 300 Alens Distanse fra den, paa Bierge der vare isglatte af den Grønske, som det uophørlige Regn hvormed Vandstyrtningen opfylder Luften, har frembragt.

            Her blev den da i sidstefvigte Septembermaaned første Gang malet, og jeg vil være stolt af at kunde indrømme denne mægtige Foss sin fortiente Plads, ved at lægge den for mine Medborgeres og hele det evropæiske Publikums bifaldende Øine.

            De væsentlige og sieldne Egenskaber, som saa udmærkende karakteriserer denne vor fremtrædende Foss, ere især følgende: 1. Den falder fra en næsten ganske horizontal Bierghøide med en fri Styrtning aldeles lodret ned. 2. Dette dens ualmindelige Fald er 39 Alen høit. 3. Dens Bredde er ligesaa ualmindelig, nemlig 290 Alne. 4. Dens Vandmasse er betydelig, da Namsen Elv er, næst Glommen, den største i Norge. 5. Den høres daglig paa en Distance af 2 norske Mile, men ved Østenvindens Komme, høres dens Bulder over 3 indtil 4 Mile ned i Bøigden, Længde og Tværdalenes høie Biergkiæder uagtet.

            Venner af Fædrelandets Mærkværdigheder, som attraae at eie den kobberstukne Efterligning, har jeg den Ære foreløbig at tilkiendegive for De, som ville behage at antegne sig som Subskribentere: at Kobberstykket vorder forfærdiget af en Kunster, hvis fine Stikning og skiønne Kolørit er almindelig berømt; at Prisen paa samme bliver 2 Rd. 48 ss, og at en udførlig Beskrivelse - efter de Saussure's Regler - over Namsen Elv, der danner denne Foss, kan i sin Tid mod 40 ss. følge Kobberet.

           

 Trondhiem, den 10de December 1810.Gunnerus, Auditeur.

Norsk Landboeblad No 6

 9. Februar 1811