Det er ved denne Aarets Tid, og førend Vaararbeidet begynder, at huuslige Landboefruentimre her og i Omegnen almindeligst væver og tilvirker de fleste uldne og linnede Tøier, og som det formodentlig vil fremme mangens Lyst til Huusfliden, naar de tillige selv kunne farve de Klædestykker, som de forfardiger, som roesværdigt, naar det kan skee enten allene eller for det meste med indenlandske Planter, hvorom jeg i dette Blads første Aargang har givet nogle korte Anviisninger og Anmærkninger, saasom i No. 24, Side 95, at farve Guult, Grønt og saakaldet Fægrerødfarve, samt No. 27, Side 109 og 10, hvilke der benævnte, med nogle flere Farveplanters Brug, fordrer en udførlig Beskrivelse. Men imidlertid, da maaskee mange ville farve, og ikke ere forsynede med de fornødne indenlandske Planter, eller deraf kunne udbringe de Farver de ønskede, vil jeg anvise nogle, hvorved deels udenlandske, deels indenlandske Planter eller tilvirkede Ingredientser, kunne bringes.
En smuk grøn Farve paa Uldent
Til et Skaalpunds Vægt eller a Marker uldent Garn eller Tøi, tages i Lod Victriol-Olie og er halvt Qvintin bedste Indigo, som stødes fiint, og i et stort Sukkerglas eller Flaske med viid og aaben Hals udmænges, helst med en Glaspind eller og en lille Stikke af Enertræ, som Smalenden af en Pibestik. Glasset maa være saa stort, at Farven ved Brusningen ikke gaaer over; den omrøres da og nogle Gange siden. Efter et Døgn, eller længere, kan denne Farve bruges. Men hænger en Kiedel paa Ilden med reent Vand, og mod det et koghedt, kommer Farven derudi og omrøres. Garnet eller Tøiet som skal farves, maa være vaadt og afvridet igien, og kommer da i Farven, hvor det vendes om før at tage jevn Kouleur. Kiedelen maa være paa Ilden, uden at koge, indtil at Farven er indtrukken, saa er det blaat, kan tages op og skylles.
Vil man nu have det grønt, saa tages 6 Lod Guulspaan, som kommes i rent Vand og koges et Qvarters Tid, og efterat det er frasiet Spaanerne, sættes Badet paa Ilden igien. Førend det koger udmænges det udi 4 Lod Allun, 1 Lod Gurgemei, et halvt Lod Salmiak og opkoges tilsammen, kom saa det blaae Garn deri mens det er vaadt, og koges omtrent en Time, tages derefter op og skylles, og hænges i Skygge for at tørres.
For dem som ikke kiende Victriloljens ædsende Virkning, vil jeg anmærke, at de ville vogte sig med den, og ikke lade mindste Draabe af Olien eller Farven komme paa Linnedtøi eller andre tørre Klæder, da den sætter Hul deri. - Ellers er forbemeldte Farve ikke anvendelig paa Lintøi.
For at give denne Farve end mere Fasthed, giorde jeg adskillige Forsøg, i en Tid af over 20 Aar, da jeg som Daleboer fandt Leilighed, især om Vinteren, blandt Andet at sysle med Farving for Omegnens Beboere, og farvede aarlig nogle Hundrede Pund paa Landet virkede Varer. Naar da, som oftest, jeg havde havt en større Deel at farve Kraprød, og Tøiet var af Farvesuppen optaget, lod jeg den sætte sig og klares, hældede derpaa den tynde og rødlige men til Rødt udbrugte Farvesuppe af, delede den, og brugte Halvdelen til den Blaae, og den anden halve Deel til den Gule, til openbeskrevne grønne Farve.
En anden Maade, naar ikke havdes et brugt rødt Farvebad, tog jeg til den Blaae et Lod Krap til hver Mark Tøi, og til den gule Farve en Mark Birkeløv og Jamne, hvorved sparedes Halvdelen af Gunkspaan og Gurgemeje, og Farven blev bestandigere, men ei fuldt saa livlig grøn som det fachtisk Grønne.
Kraprødt, som her i Egnen kaldes Kiævsierødt, farves saaledes: Til 9 Pund eller en fierdedeels Vog, tages en Mark rød Viinsteen og 2 Mark Alun, disse knuses noget og kommes i reent Vand i en Kiedel af vel en Halvtøndes Størrelse og sættes paa Ilden. Naar det er saa varmt at Allun og Viinsteen er smeltet, kommes Garnet eller Tøiet deri og koges sagte, men jevnt, i vel 2 Timer, og af og til vendes eller snoes om med en Kiæv. Efter denne Tilkogning, som kaldes Beidsningen, udskylles Tøiet vel, Badet bortslaaes og Kiedelen giøres blank igien.
Til Farvingen tages et nyt Bad af reent Vand, hvorudi, medens det lunkes, udtværes 2 Skaalpund eller 4 mark god Krap, og henimod sydheedt, da kommes Tøiet dernedi, som med Flid vendes og omrøres for at tage jevnt med Farven; den staaer paa Ilden, uden at koge, en Times Tid og tilsidst kan gives et lille Opkog et halvt Minut, men maa ikke koges længe, ellers bliver Farven mat. Derefter tages Ilden fra, Tøiet tages op, skylles og tørres.
Naar jeg, som oftest, til samme Tid havde nogle Marker at farves Cochenillerødt, saasom Høirødt og Karmosin, farvede jeg disse først for at benytte det brugte Farvebad til det Kiærsierødes Beidsning og fandt Fordeel derved. Men nu er Cochenillfarving saa kostbar, at jeg lidet kan anbefale den, derimod for denne Gang en for Lanboefolk anvendelig og temmelig bestandig bruun Farve paa Uldent:
Til et Pund eller 3 Mark, kommes reent Vand i en Kiedel og derudi 6 Lod Sandel, 4 lod Smak og 1 Lod Galæbler fiinstødt, lad det koge en Time og imidlertid vel omrøres, tag det saa op og lad det svales, kom saa et halvt Lod Victril i den samme Suppe som er i Kiedelen, naar den er smeltet og Kiedelen koger, kommes Tøiet igien deri og røres bestandig, til det bliver saa mørkt som man vil have det, vil man have det mærkere end det er naar det har kogt et godt Qvarteer, kan man tage det op og komme lidet mere Victril i Suppen, og igien komme Tøiet deri, til det bliver saa mørkt som man vil have det, da man tager det op og skyller det vel reent, saa er det færdigt.
Staalgraat at farve: Kom reent Vand i en Kiedel, og derudi Smak 4 Lod, Galæble 1 Lod Fiinstødt, naar det koger kommes Tøiet derudi og omrøres 1 Time, tag det op og lad det svales, kom saa i samme Suppe 1 Qvintin Victril, naar Kiedelen igien koger kommes Tøiet deri, lad det koge og røre vel deri, til det er saa mørkt man vil have det, siden tages det op og skylles, saa er det færdigt.
Smak kan habes nok her i Landet af den Mængde Meelbærriisblade som her gives. Og i Mangel af Galæbler kan deels bruges Ellebark, Egebark eller andre Træers Bark, med flere Slags.
Norsk Landboeblad No 7
16. Februar 1811
Ingen kommentarer:
Legg inn en kommentar