Farving, anvendelig for Landboestanden,

(Naar Noget blev leveret til Farving, var oftest Fortingelsen at Farven maatte være af de bestandigste, der taalte baade Skin og Skuur, Blegning og Uveir, derfore anvises her først de varigste Kouleurer.)

            At farve Kaffebrunt, tages til hvert Skaalpunds Vægt 4 Lod Allun, 2 Lod rød Vunsteen og tilkoges eller beidses i 2 Timer, ligesom til Kraprødt, dernæst behandles og farvers med 6 Lod Krap, efter som meldt i forrige No. om Kraprødfarven. Herpaa tages Tøier op af denne Farvesuppe og deri kommes 3 Lod Smak, hvorudi Tøier igien kan koge i Qvarteers Tid. Tag det atter op og kom et halvt Lod Victril i Farvesuppen, og nu Tøiet igien i Farven at koge en lille Stund, til der bliver saa mørkt som man vil have det, hvorefter man tager Tøiet op og skyller det, og da er det færdigt.

            Fioler eller Fiolenbrunt: Til hvert Skaalpunds Vægt at beidse, tages 4 lod Allun, 2 Lod Viinsteen og koges halvanden Time med Tøiet, tag det op for at svales. Kom saa reent Vand i Kiedelen, derudi 4 Lod Brunspaan og 3 lod Fernambuk, lad disse 2de Dele tilligemed en haandfuld Aske koge en halv Time; lad saa Kiedelen komme af Kog og sie Spaanerne fra, kom saa Tøiet deri og lad det koge en halv Time, tag det saa op og tag noget af Farvesuppen i en Skaal, kom derudi omtrent 1 Lod Potaske som vel udtværes, og naar den er smeltet kommes den i Kiedelen og vel omrøres, kom Tøiet deri, rør det vel om til det bliver saa blaaligt i Kouleuren som man vil have det, men maa agtes, at det ikke maa koge efter at Potasken er kommet udi Farven; derefter tages det op og skylles vel.

            Nota: Da Potasken er ofte meget forskiellig af Godhed, kan Vægten ei saa nøie bestemmes, førend man har forsøgt den som skal bruges, entern ved denne eller andre Farver.

            Mørkerødt at farve: Et Skaalpunds Vægt Tøi eller Garn beidses med 4 Lod Allun, 2 Lod Viinsten, een og enhvalv Time ligesom til Stoler. Dernæst kommes 5 Lod Fernambut i reent Vand i Kiedelen, lad det koge enhalv Time, sie Spaanerne fra, kom Tøiet deri og lad koge vel enhvalv Time, tag saa Tøiet op og behandle Farven med Potaske ligesom er sagt i næstforrige. Vil man have Tøiet mere mørkt, kan bruges god Birkaske til det bliver mørkt nok. Tag det saa op, skyl det og lad det tørres.

            Blaat farves i de fleste Huusholdninger her i Omegnen, men de adskillige Tilsætninger af Lud, Allun og Victril, som Nogle bruger, er ofte til mere Skade end Mange ville troe.

            Jeg vil derfor anvise en simpel, men temmelig sikker Maade. Til et Skaalpunds Vægt, tages omtrent fire Kander Urin (af sunde Personer), lader den staae i 14 Dage for at sætte sig, siden hældes det Klare sagte fra i en Spand eller lille Farverbalje, der er forsynet med et Laag, tag saa 2 Lod god Indigo, riv den i en Morter med Urin, lader den sætte sig og hælder det Tynde fra, slaae lidt Urin derpaa igien og riv paanyt, og saaledes bliver ved med at rine den i klart Urin til Indigoen er ganske opløst. Tre til fire Gange i hvert Døgn røres den Farve om, og om man vil, kan haves deriblandt et halvt Lod Krap. Efter et Par Døgn kan farves herudi, da man, naa? Tøiet eller Garnet ?, bringers i Farven, maa haandtere det vel, at det strax bliver jevne vaadt, lader Farven derpaa staae rolig i 2 Timer, trækker Tøiet derefter op for at luftes, og ned i Farven igien, at haandteres som første Gang, og saaledes til man faaer det saa mørkt man vil have det. Farven maa staae paa et Sted som ikke er for koldt, men heller at den kan føles som halv lunken.

Norsk Landboeblad No 8

 23. Februar 1811