Farving, anvendelig for Landboestanden,

(Naar Noget blev leveret til Farving, var oftest Fortingelsen at Farven maatte være af de bestandigste, der taalte baade Skin og Skuur, Blegning og Uveir, derfore anvises her først de varigste Kouleurer.)

            At farve Kaffebrunt, tages til hvert Skaalpunds Vægt 4 Lod Allun, 2 Lod rød Vunsteen og tilkoges eller beidses i 2 Timer, ligesom til Kraprødt, dernæst behandles og farvers med 6 Lod Krap, efter som meldt i forrige No. om Kraprødfarven. Herpaa tages Tøier op af denne Farvesuppe og deri kommes 3 Lod Smak, hvorudi Tøier igien kan koge i Qvarteers Tid. Tag det atter op og kom et halvt Lod Victril i Farvesuppen, og nu Tøiet igien i Farven at koge en lille Stund, til der bliver saa mørkt som man vil have det, hvorefter man tager Tøiet op og skyller det, og da er det færdigt.

            Fioler eller Fiolenbrunt: Til hvert Skaalpunds Vægt at beidse, tages 4 lod Allun, 2 Lod Viinsteen og koges halvanden Time med Tøiet, tag det op for at svales. Kom saa reent Vand i Kiedelen, derudi 4 Lod Brunspaan og 3 lod Fernambuk, lad disse 2de Dele tilligemed en haandfuld Aske koge en halv Time; lad saa Kiedelen komme af Kog og sie Spaanerne fra, kom saa Tøiet deri og lad det koge en halv Time, tag det saa op og tag noget af Farvesuppen i en Skaal, kom derudi omtrent 1 Lod Potaske som vel udtværes, og naar den er smeltet kommes den i Kiedelen og vel omrøres, kom Tøiet deri, rør det vel om til det bliver saa blaaligt i Kouleuren som man vil have det, men maa agtes, at det ikke maa koge efter at Potasken er kommet udi Farven; derefter tages det op og skylles vel.

            Nota: Da Potasken er ofte meget forskiellig af Godhed, kan Vægten ei saa nøie bestemmes, førend man har forsøgt den som skal bruges, entern ved denne eller andre Farver.

Monarkens Fødselsdag



Frederik VI

(født 28. januar 1768,

død 3. desember 1839)

var konge av Danmark 1808–1839

og av Norge 1808–1814.

(kilde: http://no.wikipedia.org/wiki/Fil:Frederik_VI.jpg)



Med denne Uges Begyndelse havde vi det Gode, atter at opleve en af Nordboernes kjereste Høitider: Monarkens Fødselsdag - Glæden var alvorlig og Ønskerne varme, for Kongens, Dronningens, de Kongelige Prindsessers og hele Kongehusets Velgaaende. Den muntre Ungdom valgte passende Sange, og som Bidrag til saadanne, bleve følgende trykte og udeelte til Brug for Egnens Ungdom, paa Kongens Fødselsdage.

Sange paa

Kongens Fødselsdag, d. 28. Jan. 1811

Mel. Hvor saare lidet vil der til ec.

Kong Fred'rik leve! nyde Held!

See mange Fødselsdage!

Da mellem Norges stolte Field

Skal Landboevel tiltage.

Ja Fred'riks Daad fieldpræntet staae

Og først med Verdens Fald forgaae,

En sildig Slægt og høre skal,

Hans Roes af Fædres Munde.

En smuk grøn Farve paa Uldent

Det er ved denne Aarets Tid, og førend Vaararbeidet begynder, at huuslige Landboefruentimre her og i Omegnen almindeligst væver og tilvirker de fleste uldne og linnede Tøier, og som det formodentlig vil fremme mangens Lyst til Huusfliden, naar de tillige selv kunne farve de Klædestykker, som de forfardiger, som roesværdigt, naar det kan skee enten allene eller for det meste med indenlandske Planter, hvorom jeg i dette Blads første Aargang har givet nogle korte Anviisninger og Anmærkninger, saasom i No. 24, Side 95, at farve Guult, Grønt og saakaldet Fægrerødfarve, samt No. 27, Side 109 og 10, hvilke der benævnte, med nogle flere Farveplanters Brug, fordrer en udførlig Beskrivelse. Men imidlertid, da maaskee mange ville farve, og ikke ere forsynede med de fornødne indenlandske Planter, eller deraf kunne udbringe de Farver de ønskede, vil jeg anvise nogle, hvorved deels udenlandske, deels indenlandske Planter eller tilvirkede Ingredientser, kunne bringes.

En smuk grøn Farve paa Uldent

Til et Skaalpunds Vægt eller a Marker uldent Garn eller Tøi, tages i Lod Victriol-Olie og er halvt Qvintin bedste Indigo, som stødes fiint, og i et stort Sukkerglas eller Flaske med viid og aaben Hals udmænges, helst med en Glaspind eller og en lille Stikke af Enertræ, som Smalenden af en Pibestik. Glasset maa være saa stort, at Farven ved Brusningen ikke gaaer over; den omrøres da og nogle Gange siden. Efter et Døgn, eller længere, kan denne Farve bruges. Men hænger en Kiedel paa Ilden med reent Vand, og mod det et koghedt, kommer Farven derudi og omrøres. Garnet eller Tøiet som skal farves, maa være vaadt og afvridet igien, og kommer da i Farven, hvor det vendes om før at tage jevn Kouleur. Kiedelen maa være paa Ilden, uden at koge, indtil at Farven er indtrukken, saa er det blaat, kan tages op og skylles.

majestætiske Storhed og Skiønhed

Ustadigt og stormende Veirligt, men mild Luft mellem to til fire Graders Varme. De fleste Dage denne Uge høi Havflod og Barometret lavt, af 27 Tommer eller lidt over. Den ny Iis paa Fiorde og Færskvande gaaer op igien. Paa Sneelaget er tøet og langs Søestranden Jorden for det meste bar.

Subskriptionsplan.

Prospekten af et af Norges største og meest karakteristiske Vandfalde; Fiskum kaldet, beliggende i Field- og Rigsgrændsebøigden Harran, under Overhaldens Præstegield, Nummedals Fogderie, nordre Trondhiems Amt, er af mig optaget for at blive stukket i Kobber.

            Den fiærne Beliggenhed, de uveisomme Fieldegne, Situationernes Steilhed, og overhovedet de mange Besværligheder der er at bekiæmpe baade tilfods og ved at passere Namselvens voldsomt rivende Strømme, forinden man kan komme paa den farlige, men ene fordeelagtige Standpunkt, hvorfra denne Foss viser sig i sin sande majestætiske Storhed og Skiønhed, er Aarsagen til, at den hidtil neppe har været bekiendt af Navnet, mindre offentlig fremstilt. I Bings Beskrivelse over Norge, nævnes den under Namsen Elv, Pag. 442 og 43, ligesom i Forbigaaende, blot som en stor Foss.

            Man har ikke kiendt de vigtige væsentlige Beskaffenheder som udmærker den og qvalificerer den til Rang med de bekiendte største Vandfalde, hvis tilgiængeligere Beliggenhed i blidere og mere beboede Egne, forlængst giorde dem til værdige Stenstænder for Malerens Pensel og Naturvennens Beundring. Fiskums fortrinlige Værd, som Foss betragtet, taber meer og vorder aldrig mindre, fordi Naturen placerede den i hiin ublide Egn.

            De faa Videnskabsmænd der - paa deres Reiser hørre tale om denne Foss, og med de høiere Følelser for Naturens Skiønheder - underkastede sig Besværligheden af at komme den nær, for at beskue den. høre dens bedøvende Brusen og beundre den, naaede kun saadanne Stand- og Synspunkter, hvorfra den ikke, uden med alt for stort Tab, kunde males. Men det stolte og rædsomtskiønne Syn de alligevel fandt, paalagde dem uskrømtede Tilstaaelser af den Sandhed: at Fiskum fuldkommen kunde staae ved Siden af de udmærkede Vandfalde, som de beqvemmere og nærmere have beskuet i Schweiz og flere Lande.

            Jeg havde endelig, dog ikke uden med megen Møie endog Fare, det Held at vinde min Standpunkt lige over for og nedenfor Fossen, kun paa 300 Alens Distanse fra den, paa Bierge der vare isglatte af den Grønske, som det uophørlige Regn hvormed Vandstyrtningen opfylder Luften, har frembragt.

            Her blev den da i sidstefvigte Septembermaaned første Gang malet, og jeg vil være stolt af at kunde indrømme denne mægtige Foss sin fortiente Plads, ved at lægge den for mine Medborgeres og hele det evropæiske Publikums bifaldende Øine.

            De væsentlige og sieldne Egenskaber, som saa udmærkende karakteriserer denne vor fremtrædende Foss, ere især følgende: 1. Den falder fra en næsten ganske horizontal Bierghøide med en fri Styrtning aldeles lodret ned. 2. Dette dens ualmindelige Fald er 39 Alen høit. 3. Dens Bredde er ligesaa ualmindelig, nemlig 290 Alne. 4. Dens Vandmasse er betydelig, da Namsen Elv er, næst Glommen, den største i Norge. 5. Den høres daglig paa en Distance af 2 norske Mile, men ved Østenvindens Komme, høres dens Bulder over 3 indtil 4 Mile ned i Bøigden, Længde og Tværdalenes høie Biergkiæder uagtet.

            Venner af Fædrelandets Mærkværdigheder, som attraae at eie den kobberstukne Efterligning, har jeg den Ære foreløbig at tilkiendegive for De, som ville behage at antegne sig som Subskribentere: at Kobberstykket vorder forfærdiget af en Kunster, hvis fine Stikning og skiønne Kolørit er almindelig berømt; at Prisen paa samme bliver 2 Rd. 48 ss, og at en udførlig Beskrivelse - efter de Saussure's Regler - over Namsen Elv, der danner denne Foss, kan i sin Tid mod 40 ss. følge Kobberet.

           

 Trondhiem, den 10de December 1810.Gunnerus, Auditeur.

Norsk Landboeblad No 6

 9. Februar 1811

Norsk Efterretninger

Mieldsnee er falden i Ugens første fire Dage, og siden klart og koldt til 6 Grader. Barometret 27 T. 4 til 8 L. Isen som i nogle Fiorde og Færskvande gik op i forrige Uge, lægges nu paany, og Færdselen paa Sneeføret kommer igien igang. Postens Ankomst hertil udeblev fra 18de til 31te f. M.

Med sidste post modtog Udgiveren, fra Hr. Foged Landmark, Følgende til offentlig Bekiendtgiørelse her i Distriktet:

            "Amtet har, under 4de d. M., tilkeindegivet mig, for offentlig at kundgiøre: at Hans Majestæt ved allerhøieste Resolution af 5te April f. A., allernaadigst har bemyndiget forrige Kongelige interimistiske Regieringskommision til at udstæde Tolvskillingssedler, der indtil videre skulle være i Omløb her i Riget; hvilke Sedler nu ere færdige og lyde saaledes:     No.Tolv Skilling.

Udstæd med Kongelig allernaadigst Tilladelse for Tolv Skilling. Christiania 1810. Efter Regieringskommisionens Autorisation.

           Disse Sedler ere forsynede med Kongeligt Stempel og underskrevne af een af efterfølgende Personer, nemlig: Kiøbmand P. J. Petersen, Major v. Hirsch, Fuldmægtig Niels Bing, Fuldmægtig N. C. Moglestue, Kapitaine v. Rosbach, Katheket Brun, og Kandidat P. L. Stabel, alle af Christiania.

Dette bekiendtgiøres herved til Enhvers Efterretning.

Brandal, den 17de Januar 1811.

A. Landmark."