Om Høstpløining

Sigd, Austefjord museum (AMU.0138)
Foto: Ragnar H. Albertsen

Saa er nu dette Aars mærkelige Sommer og Høsttid nær til Ende; og neppe kan nordenfieldske Landboere optegne noget, i Henseende Veirlaget, mere gunstigt og behageligt Aar, end nærværende. I disse Dage seer vi Mueligheden af hvad man sielden tiltroede denne Egns Klima, nemlig: at vore Agre kunde bære 2de Gange Frugt; thi dersom noget af de Agre, hvor Kornet blev afskaaret sidst i Juli, var da bleven strax pløiede og tilsaaede, vilde de, om Veiret vedbliver lige gunstigt til næste Maaned, givet Grøde, eftersom de Korn der spildtes i Agrene under Skuren, og derefter spirede, allerede paa sine Steder er skudt i Ax.

Det sidste Korn kom i Laden ved Augusti Udgang, men Høet og Haaet er paa nogle Gaarder endda ikke alt indhøstet. Fiskerierne have i sidste Maaneder ei villet lykkes; end ikke Sild nogensteds at ville gaae til.

Om et stærkere Haglveir i Danmark samme Tid, læses saaledes: Den 20de Juli rasede et Uveir paa Vestkanten af Jylland, fra Ølgod Sogn og indtil det nederste af Tistrup Sogn, og paa samme Tid og samme Maade rasede det i Sielland ved Holbek, som i lige Linie er 25 Mile derfra. De Iisstykker der faldt paa begge Steder vare saa store som Dueæg, og laae endnu uagtet den stærke Hede anden Dagen sammenfrosen i flere Klumper. Al Sæd paa Marken, endog Kleveren, blev ødelagt saavidt denne Haleg traf.

At Høstpløining er nyttig har jeg ofte erfaret, men at den i nærværende Efterhøst vil paa Manges Agre vorde meget nødvendig, kan jeg ei undlade at giøre mine Landsmænd opmærksom paa; thi, som Følger af, at Kornet stod i Almindelighed tyndt paa Agrene, blev tidligt afskaaret, og et ideligt godt Grødeveir har vedholdet; saa har mellem Kornstraaestubbene flereslags Ugræs, og især den saakaldte Tørling (Græsrodklasser) mangfoldig formeret sig, tiltrukket sig meget af Agrenes giødende Stof, og i næste Foraar vil foraarsage en saa tung Pløining, som med en græsbegroet og udmavret Ager er forbunden. Derimot, naar Agrene omveltes med Ploven inden Sneen falder, vil ei allene Ugræssets Mængde forstørres, men endog inden næste Vaar gaae i Forraadnelse, og formere tilligemed Halmstubbens Giødsel i Ageren. Foruden denne Fordeel, vil nok næstanstundende Vaarpløining falde lettere og blive heftigere færdig, hvilket i udhalende eller seenkomne Vaardage er en ikke liden Fordeel; thi et Par Dages tidligere Udsaaening om Vaaren, giør ofte 1 a 2 Ugers Forskiel om Høsten, som ved dette Blad ogsaa for er anmmærket. Ved Høst- eller Vinterpløining maa man søge at pløie Ageren paa? med Vaarpløiningen, men kan der, som paa bratte Agre ikke ? saaa maa man dog pløie noget i skraaes, ved at begynde Furene høiere oppe paa den ene Side af Ageren om Høsten, og paa den anden ved næste Pløining: derved smulres Mulden bedre end naar man gaaer langs igiennem samme Fure. Høstpløining er desuden ogsaa til Lettelse for Hestene om Vaaren, hvilke da i Almindelighed ere mavrere og taale mindre at bryde en tilgroet Ager, især i disse Egne hvor kun en Hest bruges for Ploven.

Vinter-Ruug, en Plante og Kornart, som for endeel Aar siden var her paa Søndmør Faa bekiendt, og saa rar, at da jeg i min Ungdom havde hørt om denne Kornart, og ønskede at forsøge dens Vext, kunde den ei bekommes her i Omegnen, men først fandt den paa en Reise op giennem en Dalebøygd i Tronhiems Amt, Nordmøre Fogderie 1780 i Juni Maaned, og efter at have udspurgt hos en Bonde om Udsaaeningsmaaden, fik kiøbt 2 Skaalpund, som jeg betalte da med 12 ss.

Efterat jeg i Juli var kommen hjem, fik opbrudt og jævnet et Stykke af en Lyngrab, kun 80 Alen, hvori nedsaaedes Halvdelen af det bekomne Sædefrøe, som, forsynet med frisk Sommergiødsel, nedharredes, og gav næste Aar en Skjeppe god Rug, hvorfra siden denne Slags Sæd er aarligen udbred, men ikke saa meget almindelig søgt som nærværende Høst, hvorved formodes, hvad som er ønskeligt, at den herefter vil findes paa hver Gaard.

Saavel for Kornarten, som mangt et Engstykke derved vil forbedres, kan jeg ei noksom opmuntre til Vinterrugens Dyrkning, da den kan saaes efter Leilighed i hver Maaned fra uli til først i October.

Af Danske Aviser, Kiøbenhavn, den 23de August.

·       Sikre Efterretninger fra den hollandske Grændse melde under den 19de Følgende:

·       Det franske Armeecorps under Rigsmarskalk Prindsen af Eckmuhl, samt det der under hørende danske Auxiliaircorps er i fuld fremrykning, og den 18de har danske og franske Tropper angrebet Lauenberg og fordrevet Fienden derfra.

·       Det danske Auxiliarcorpses Avantgarde stod den Dag ved Byen Mølln; ligeledes bør Lübeck og alle foran samme mod Østen ligende Defileer besatte af danske Tropper.

·       Udgiveren tilføier for de Læsere som lidet kiende Geographien: at Staden Lauenborg ligger tæt ved Floden Elben, omtrent 5 Mile fra Hamborg.

Norsk Landboeblad No 10
22. september 1813