At Kornhøstens Frugter, som dels meget fortrængte af Varmen, staaer tyndt paa Ageren, og at her ialmindelighed vel tidligt maa begyndes paa sammes Forbrug, bliver en vigtig Anledning endnu at opmuntre Landboen til den bedste Sparsomhed med det nye Kornmeel, og at anvænde alle Midler, som kan drøye dets Brug; især gientages hvad før i dette Blad er anviist om Kiødmad og Kraftsuppe af Beenknokler.
Fiskerierne
hersteds har i denne Maaned Intet givet.
Træfrugter
ere saa sieldne, at paa mange Æble- Kirsebær- Plomme- Hægge- og Hassel-Træer
ikke sees en eneste Frugt. Ribsene bleve vantrivelige, Stikkelsbær
nogenledes, men vilde Bær med det Mindste.
Tordenveiret
Foruden det i forrige No anmærkede Tordenveir den 19de
Juli, indtraf her blant flere igien det heftigste den 23de. Man veed ei i
Mandsminde at Lynilden hersteds har virket saa frygtelig, som disse tvende
benævnte Dages: da en skovbevoxet Strand ved Gaarden Leknæs i Jørrnafiorden
antændtes og forbrændte. Paa Handelsstæ Vegsund i Borgens Sogn en stor Fæestald
med Høe- og Kornlade oven samt et i Nærheden staaende Ildhuus ligeledes antændt
af Lynilden og opbrændt alt hvad brændeligt var. I Udmarken ved Gaarden
Spilkevig i samme Sogn 13 Kiør eller Hornqvæg lynslagne og ganske døde paa Bulægene.
Fra Sokelvens Sogn fortælles ogsaa at nogle Qvæg bleve ligeledes lynslagne. Paa
Gaarden Ytre Roste ved Hovdebygden i Ørsten blev et stort Birketræ ved en
Lynstraale splittet i mange Revner. Alt dette den 19de.
Den
23de: Af 2de Piger, som skulde malke Qvæget i en Fielddal i Søvde Sogn, blev
den ene ved en Lynstraale i Øieblikket død og endeel af hendes Klæder splittede
og bortrevne.
Forberørte Tordenveir gav lidet Regn. Den største
Optørring af Bække og Elve (endogsaa mange af dem, som til de fleste Aarets
Tider drive Sauge og Qværne) havde Sted den 24de Juli, hvis Aften medførte en
Vestenvinds Byge med Taage og Regn, hvorved de fleste Bække gave rindende Vand.
Men følgende Dage blev Regnen igien saa sparsom, at en med 24de Juli lignende
Optørring fandt Sted den 10de August.
Poteterne, en Frugt, som de fleste Aar har lidt af
formegen Fugtighed i Jorden, føler i Aar Sommertørken, og findes ingen anden
Fugtighed at holde dem i Live end den som Stammen og Bladene trække af Luften
og Morgenduggen; thi graver man ned i Mulden, endog dybere end Poteterne ere
plantede, findes den ganske tør. - Dog maa vel igiennem dette tørre Lag, fra en
dybere Grund, opstige de Dampe, som udgiør Duggen.
En ny
forsøgt Omgangsmaade med at opelske Almetræe af Frøe.
I Juli Maaned 1811 saaede jeg Vinterrug i et Stykke ny
opbrudt Jord, og derimellem nogle Hundrede Almetræe. I Høsten 1812, da Rugen
blev skaaren, havdes mange Almeplanter, og i dette Aars Høst 1813 maatte de
omhyggelig forbigaaes medens Græsset blev fraslaaet. I Efterhøsten optages hver
med en lille Jordtorve og flyttes ind i en Træehave eller Bjæringslund.
Saaledes kan man ethvert Aar Almen bære Frøe, med mindste Bekostning udsaae
endeel. Men ikke hvert Aar bær Almene Frøe; thi hverken dette eller forrige Aar
har mine eller de faa Andres Almetræer her i Omegnen baaret Frøe.
Norsk Landboeblad No 9
18. august 1813
18. august 1813
Ingen kommentarer:
Legg inn en kommentar