Aarstiden Hundedagene er snart forhaanden...

Aarstiden Hundedagene er snart forhaanden, og den ofte omtalte Hundedages Varme hærsker allerede frygtelig; da Jordbunden tillige er saa tør som den kun sielden har været, og hvor Bierge eller Our rager op mod Overfladen, der sees nu Engene som rødbrun soelbrændte. Agrene har paa nogle Steder deels lidt meget som fortørrede og paa flere…? Fare, om Himlen ei snart skienker en vederqvægende Regn. Ugræsset, som man saa Uger siden ikke syntes saa vel om, er dog, i disse varme Dage, bleven et naturligt Værn for mange ellers fortørrende Agre.

Ekset, sommeren 2009 

Høidagsvarme (fra Kl. 9 t 6) har, i forige og denne Uge staaet mellem 18 t 22 Gr. i Skygge og 30 i Sol.

 

De fleste Elve og Bække, der ikke have Udspring fra Snebræer, Ferskvande eller Dybgrunds Opkomekilder, ere nu optørrede, og den Reisende maa, paa sine Steder, tilbagelægge Miles Veie uden at finde det ham saa kiære og lædskende Vand. Den 19de steeg Solvarmen til 35 Gr. og medens man da svævede mellem Haab og Frygt for den spæde Kornvext, fremkom fra Østen Kl. 6 et hæftig Tordenveir som gav i 12 Minutter Stødregn og lidt for og efter tynde Draaber.  Herpaa klarnede Luften indtil Kl. 8 a 9 da et lignende Tordenveir gik forbi. Begges Regn var vederqvægende for Væxterne men utilstrækkelig paa den optørrede Jord. Dog Varmen spaaer snart mere Regn.

Adskillige strænge Vintre og kolde Sommere finder man fra Fortiden optegnede, men lidet om de velgiørende varmere Sommere, det maaskee have været ligesaa mange; kun nogle hvoriblant ogsaa skadende hede og tørre, ere anmærkede, som: Anno 1662 til 1664 da der de faldt 3 Aars ødeleggende Tørke. 1218 saa varmt og frugtbart, at nogle Træer bar 2 gange Frugt, og vilde Fugle lagde 2de Kulder. 1603 udmærket som et velsignet frugtbart Aar. 1620 et strængt Skinaar, der aarsagede Kornmangel. 1670 meget frugtbart, som og 1671 og 72. 1676 et overmaade frugtbart, men tillige usundt Aar: formodentlig af megen Varme. 1677 og 78 vare sundere og frugtbare og Vaaren derefter fik man her i Norge kiøbt Skottemeel for een Ort Vogen og Byg for een Daler Tønden. 1680 var Vaaren ublid, men efter Solhverv saa godt Veir, at man ei kunde erindre sig dets Lige, og et meget frugtbart Aar baade paa Høe og Korn kom vel i Huus, tillige et sundt Aar. 1688 et udmærket godt Aar til Fiskeri og Jordens Afgrøde. Ligesaa 1690. 1692 et Skinaar, og 1693 saa stærkt Skinaar at ældgamle Folk ei kunde mindes dets Lige, og mange Almuesfolk derover lede Hunger, da Fiskeriet tillige var meget slet. 1694 forandrede sig til det bedre, at man fik baade rig Høst og Fiskerie. 1698 meget rigt paa Korn. Ligeledes 1699 og 1700 baade meget Fiskeri og godt Korn. Men næste Aar efter skinnede Kornet mangesteds af i Førstningen af Sommeren, hvorefter fugtigt Veir indfaldt og vedvarede, og spirede der da nye Kornstraae op af de Fortørredes Rødder, der dog ei kom til Modenhed. (Fortsøttes)

At nærværende Sommer vil i Eftertidens Aarbøger faae Sted blant de tørre og varme, derom er ei Tvivl. Og at Norden­vindene meest hærskede indtil Juni Maaneds Udgang, var meer velgiørende end Mængden skiønnede; thi ellers havde de spæde Vexter ei taalt Soelvarmen. Det er derfore ei uden fra Erfaringer at de Gamle have sagt: turr Naaravinde give Kodn ): tør Nordvinde give Korn.

Høslætten begyndte i forrige Uge: Høetørreveir haves hver Dag, men ? varm Kornhøsten, som med Længsel sees imøde, vil ikke blive over Maaned b?. Alle Vexter ere nu høstligere end ved Udgangen af August forrige Aar: s. Landbobl. f. A. No 7.

Kornet er udskudt, og det første Byg begynder at sætte Frugt-Ribsene og endeel vilde Bær alt modnes. Woler?, Kiese- og Hæggebær blive ganske saa, som en Følge af den langvarige Tørke, da ganske liden og sielden Regn er falden siden Sneen borttøede.

Budstikken.
Den for alle Nordmænd glædefulde Underretning, at Rigets forrige Vice-Statholder, Hans ?, Prinds Friedrich til Hessen, den 4de Juni lykkelig er ankommen til Nordkysten af Siælland og den 5te til Kiøbenhavn, bringes herved til almen Kundskab.

Efter Budstikken No. 38 og 39, er Subskriptionen til Norges Universitets kommen til: a. I Rigsdaler Dansk Courant 782011 Rd 92 ss. eengang for alle, og 12779 Rd. 72 ss, aarligt Bidrag. b. I Dansk Specie, engang for alle, 4140 Rdlr. c. I Byg 750 Rd. 7 S? aarligen, og d. I Havre 235x Td. 7 Skiepr aarlig.

Her fra Bogtrykkeriet kan for Egnens Beboere faaes udlaant de Exemplarer af Budstikken hvorudi findes: Efterretninger om Hans Høihed Prinds Christian Frederiks Reiser i det sønden­fieldske Norge, Hans Skrivelser og Taler til det Norske Folk, og Hans foranstaltede Bekiendtgjørelse om Brødstof og Fedemidler i Kornmangelens Tid m. m.

 

Norsk Landboeblad No 8
22. juli 1813