Om nogle Urters Nytte, Giødningscompos og papirmangel

St. Hansaften medførte hvad den foregaaende Dag spaaede: et meget behageligt Veirligt med Solskin,  et Par duggende Regnillinger, og med Morgenen St. Hansdag atter blank Solskin.
         Udgiveren, som i disse Dage besøgte nogle Naboesogners Strande og Biergsider, for at betragte nogle Oldlevninger, og optegne hvorvidt endeel Urter i de mod Solen vendende Biergsider vare nu tidligere blomstrende end de fleste andre Aar, og fandt Forskiellen af fire til fem Uger. Den 25de hørtes Torden i en fiern Afstand.
         I dette ellers løfterige Sommer vil dog Seifiskerie med Sækkenodt ikke hersteds lykkes.

Engsyre, Rumex acetosa

Om nogle Urters Nytte.Suurkaal, eller Norsk Engsyre, er en af de Urter som mange, og især de som boer ved Søekanten og spiser forskiellige og tildeels feed og usund Fiskmad, burde føre sig til Nytte. Suurkaal er et herligt Middel mod Skiørbug, saavel naar den grasserer paa Skibe, som paa Landjorden. Den kan spises baade raa og kogt. Den er især god til Flesk og salt Mad, saasom den forhindrer noget af det Onde, som feed og megen salt Spise foraarsager. Af den Suurkaal, som tillaves raa, kan man og udpresse Saften, og deraf drikke hver Morgen og Aften en halv Pægel i Skiørbug med megen Nytte, om den endog er kommen temmelig vidt. Man kan og dyppe Klude deri og lægge paa brændte Saar.

         Veibred (Forfærdrenes saakaldte Lækiengsblad) Disse Blade læge naar man lægger dem paa ferske Saar, hvor man f. Ex. har stødt, hugget eller skaaret sig, og hvor Saaret ei er for dybt, saa og paa gamle Saar. De ere og gode at lægge paa Saar af Spanskefluer.

Aarets længste Dage bleve dog ikke de blideste...

I Haven blomstrer: Syringetræet,
Eiketræet, Hyld, Pione, Reiserlillie, Akkeleje
og Brandguulenuje, med flere.

Aarets længste Dage bleve dog ikke de blideste, men kolde Regnbyer, og Snee i den øvre Luft, som hvidtede Egnens Fieldtoppe, samt vestlige og tilsidst nordlige Vinde, har hærsket denne Uge. Imidlertid ere Enge og Agre komne til den største Vext, som en St. Hansaften nogensinde kan ønskes.

Mange torvbelagte Huustage sees nu blaalig af en sielden Mængde Stifmodersblomster, og paa Mængden af disse Blomster, samt at Rommetræets Blomster staaer længere hvide end almindelig, spaaer endeel Landbofolk et uroeligt og fugtigt Veirligt i næstliggende Maaneder, eller som det nævnes: et Røyte-Sommer, naar Høtørreveir skulle mangle. Fiskeriet hindres nu ved Uveir.

Blant Jordarter tienlige til Giødnings Compost, ere de bedste: at den Jord som findes omkring gamle Ellerødder, helst hvor den saakaldte Svartore voxer i nogen Mængde, og ellers næsten i alle Øre eller Elleskove, hvor der er nogenlunde dyb Jord. Saadan Fortrinlighed har Jorden omkring disse Slags Træer vundet af de mange nedfaldne Elle-Kongler, som tillige med Løvet ere forraadnede, og derved har samlet sig en Mængde Muld og fra minneralske Syrer befriet Vextjord.

Om Saugmask at opsamle og benytte.

De fleste Dage denne Uge Regnveir, med afvexlende sydlige og vestlige Vinde. Rønnetræer og Skovabild i fuld Blomster. Vinterrugen begynder at skyde Ax eller blomstre; de første Potetes Blade kommer nu frem. De øverste Sætterdale og Fieldheder sees nu som spraglede af den halv borttøede Snee. Nogen Blandings-Sild er fisket med Nodt, og sælges før i Rdlr. Tønden.

Om Saugmask at opsamle og benytte.

Den Giødsel som med Saugmask er blandet er meget fordeelagtig især for Bygjædens Vext og Trivelse, da den giør en tung og sej Agerjord let og mør, og tillige hindrer Ugræset fra at formeres, thi man veed, at alt Træmask giør Ageren renere for Ugræs.

I Faare- og Gedestalden er Saugmasket helst anvendeligt, til at blandes blandt Giødselen, ved det at man daglig tager noget deraf og strøer under Smalerne, og nedtræder det vel med Skoesaalerne, at der ikke skal lægge sig i Ulden. At denne Slags Strøelse forfrisker Luften i Stalden, og befordrer Smalernes især Faarets Trivelse, kan man formode af Furetræets balsamiske Lugt, og synes have Beviis derfore ved det: at hvor nu har begyndt at bruge Furesliser som Strøelse i Smalefiøserne, har disse Slags Qvæg lykkedes bedre.

Skulde ved nogle Saugbruge ei være Qvægavl eller Agerland, for Eierne selv at anvende Saugmasket, vilde det uden Tvivl blive kiøbt af Jorddyrkende Landmænd, og vorde Egnen til megen Nytte.

 

Norsk Landboeblad No 24

15. juni 1811

Om Humleavl, fortsat og sluttet.

Om Farving, forsat fra No.22

Naar Humleankerne ere bragte i Huus, som bør skee paa samme Tid som de nedskiæres, da bør Humlen jo før jo heller afpilles og saa tyndt udspredes paa et luftigt Loft, som Pladsen maatte tillade, hvor den i de første 8 Dage, især om den ei ligger under een ottendeel Alens Tykkelse udspredt, engang daglig maa giennemhakkes med en Træerive, og siden hver 8de Dag. Naar den næsten er tør, som vil være Tilfældet efterat den i 3 a 4 Uger har nydt forommeldte Behandling paa Loftet, da rives den sammen i en Hob, i hvilken Tilstand den forbliver i 14 Dage, for som det kaldes at sammenbrændes. Skulle den derved have taget betydelig Varme, bør den atter udspredes og røres en Dags Tid, men i manglende Fald, eller om den ogsaa er lunken, bør den strax kommes i Kasser eller Tønder, hvori den stødes saa fast som muligt, og da uden at tage Skade kan giemmes 2, 3 og flere Aar.

Det andet og følgende Aar behandles Humlehaugen anderledes end første Aar. I April Maaned, saasnart Frosten eller Tællem er af Jorden, løshakkes og udpilles eenfierdedeel Alen fra Midten af hver Rod alle Sideskud, den gamle Rod rænses fra alt Ukrud, og Jorden jevnes dernæst som tilforn omkring Planten. Denne Behandling er saa nyttig og uundværlig for Humlen, at den hvert Foraar bør foretages. Naar Humlespirerne have naaet eenhalv Alens Længde, skrides til Stængningen af samme, men den behøver da længere Stænger end første Aar; de maa i det mindste være 8 til 10 Alen lange.

om poterter og humle

Liden Varme, kun 4 til 6 Grader. Færsk Snee lagdes paa vore Fieldtoppe, Heeder og Biergsider, lige ned mod de dyrkede Jorder, hvorfra den tøer opad om Dagene. Vindene meest nordvestlige, og hindrende for dem, som i denne Uge havde bestemt sig for at forsøge Fiskeriet paa Havet.


Endnu i denne Maaneds første Uger kan sættes Poteter; og naar man mangler Agerjord dertil, tage de tiltakke med Drivtang, Søe- og Elvemudder, Veitedynd ec., naar enhver af disse ere noget i Forveien oplagte, og tilstrækkelig tykt udbredte paa Skiærv eller tørre Rabber.
I disse Slags Jord sættes de noget tættere end i Agerjord, og kun Kjimen eller Øiet af Poteterne, som udskiæres med saa liden og tynd en Kniv, at Kjimestykket (der skiæres noget dybt inden fra og ei behøves tykkere end en Hasselnød) ikke brister under Udskiæringen. Disse Kjimer tages helst af store Poteter. Saadanne Slags har Udgiveren ogsaa i Agerland lagt efter Ploven, og efter en Skieppe udskaarne Kjimer, høstet omtrent 100 Skiepper Poteter.
De Poteter hvoraf Kjimerne eller Øinene saaledes ere udskaarne taaler ikke at giemmes længe førend de forbruges til mad. - Af een Tønde Sæde-Poteter faaes ofte en Skieppe Kjimer, altsaa ere syv ottedele sparede.


Af et af det Kongl. Selskab for Norges Vel udgivet trykt Skrivt om Humleavl, vil Udgiveren her indtage Følgende:

Til en Humlehauges Anlæg bør vælges en Plads, der er i Lye for Nord og Nordvest, og har Soel fra Østen og Syden. Det bedste Jordsmon til en Humlehauge er sandblandet Muld, men ogsaa i anden Jord kan Humlen trives og vorde frugtbringende, naar den blot ikke er alt for mager eller sumpig. I første Tilfælde maa den først forbedres ved Giødning, passende Jordblanding og Dyrkning, og i sidste ved Vand, Aflednings-Grøvter og Opfyldning. For at rense Pladsen for Ukrud og giøre den beqvemmere til Humle Anlæg dyrkes den eet eller to Aar i Forveien med Kartofler eller andre jordrensende Væxter. Arealets Størrelse beroer vel som oftest paa det Lokale, eller paa Hensigten med Anlægget, om det alene skal tiene til Huusfornødenhed eller tillige til Handel. Haugen maa være vel indfredet, og bedst om det er Steengjerdet.