Kongeligt aabent Brev, angaaende Banke og Penge-Væsenet i Kongeriget Danmark og Norge.

At give Pengevæsenet i Vore Riger og Lande mere Eenhed, Løden og Fasthed, at tilsikre den offentlige og private Formue stødigere Værd, ere Hovedformaalene for Vor Forordning af 5te Januari d. A. og for den Fundats af samme Dato, ved hvilken Vi have ? Rigsbanken. Da Vi ingensinde tabe disse vigtige Formaal af Sigte, for hvis Opnaaelse imidlertid senere indtrufne, den Gang uforudseelige Omstændigheder have lagt nye Hindringer i Veien, saa have vi været betænkt paa, hvorledes der til Samme kunde fremvirkes ved flere og kraftigere Midler. Til den Ende have Vi taget følgende allerhøieste Beslutninger og Bestemmelser:

1. Rigsbanken skal gaae over til at blive privat, under et nationalt Interesseskab, og sættes under dettes Forvaltning og Bestyrelse. Til at indtræde som Interessentere skulle alle de have Adgang, hvis Hæftelser til Banken beløbe sig til 100 Rbdlr, og derover, saaog de, som, naar de skylde Mindre, ville tillæge indtil 100Rbdlr; endvidere de som ved flere mindre Summer ville forene sig til en saadan Sum, og endelig de, som, uden at skylde, frivilligen ville indskyde indtil 100 Rbdlr, eller derover.

2. Beløbet af de 6 pCt, som for Rigsbanken ere hæftede med 1ste Prioritets Ret i alle faste Eiendomme, og som forrentes til Banken med 6½ pCt aarlig, vedbliver at være Bankens Grundfond, men saaledes, at det, som Enhver heraf skylder eller har betalt i Forhold til sin faste Eiendoms Værd, skal være og blive ham i Tiden kan vente sig Udbytte, naar Udbytte ved Siden af de Forpligtelser, som Banken paaligge, kan giøres mulig, og dette Udbytte da først mindre, siden fremgaaende større indtil 4 pCt kan opnaaes. Videre Indskud, end bemeldte 5 pCt. af faste Eiendommes Værd eller hvad ellers frivilligen tilskydes, skal ikke kunne paalægges Nogen i den Egenskab af Bank-Interessent.

3. Rigsbanken, saaledes overgivet til Statens Grundeiere, som Hoved-Interessentere, og grundfæstet paa Statens faste Eiendomme, skal dele sig i 3de Hoved-Afdelinger: den Danske i Kjøbenhavn, den Norske i Christiania, den Slevsvig-Holstenske i Kiel. De skulle staae hinanden fuldkommen ved Siden: Enhver paa Stedet hvor de ere, have sine specielle Bestyrere, som paa eget Ansvar forvalte de enhver Bank-Afdeling anbetroede Midler, og forestaae de daglige Forretninger efter lige Regler og for dem Alle skal være en Overbestyrelse, som skal have almindeligt Oversyn over det Hele.

Saavel de specielle Bestyrere som Overbestyrerne skulle, i den Orden som nærmere bestemmes, vælges af Interessenterne, saasnart som det er opgjort for Hvormeget Enhver interesserer, og Actierne derefter ere udstædte. Imidlertid vedbliver Rigsbankens nuværende bestyrelse at foreslaae og udføre de den paalagte Forretninger, og dens Medlemmer aftræde siden efterhaanden, da de af Interessenterne valgte Bestyrere indtræde i deres Sted.

 
4. Rede Sølvmynt, som hvilken ogsaa kan ansees og antages Banksedler, der altid paa Anfordring kunne vexles med rede Sølvmynt, skal være Grundbetalingsmiddel, og, saasnart det er muligt, blive eneste lovbestemte Betalingsmiddel i samtlige Vore Riger og Lande. Rigsbanken skal igiennem alle dens 3 Afdelinger indvirke til at dette Øiemed kan fremmes, og til den End: søge at anskaffe og modtage Sølv og Mynt, hvorpaa kan udstædes og hvormed paa Anfordring kan vexles de Sedler, som den paa Sløv har udstædt.

5. I Hertugdømmene, hvor Sølvmynt er i Omløb og hvorfra gjentagne Ønsker ere ytrede om, at det der maatte blive eneste lovbestemte Betalingsmiddel, skal dette være tilstaaet, og ved nærmere Anordning ufortøvet vorde bestemt.

6. I Rigerne, hvor samme Øiemed tilsigtes, men ikke lige hastigen kan opnaaes, skulle imidlertid, efter Forordningen af 5te Januar d. A., alle hidtil i Omløb værende Courantsedler indløses med de i bemeldte Forordning nævnte Rigsbanksedler, hvis Værd hviler paa Bankens Fond i de faste Eiendomme; men disse Rigsbanksedler, ligesom de Courantsedler, i hvis Sted de indtræde, skulle i Tiden inddrages efterhaanden med rede Sølv eller med Sedler, som vexles med rede Sølv paa Anfordring.

7. Indtil den Tid kommer, at rede Sølvmynter og Banksedler, som paa Anfordring kunne vexles med rede Sølv, blive eneste Betalingsmiddel i Rigerne, som i Hertugdømmene, vedblive alle de i Rigerne til Omløb autoriserede Betalingsmidler at gaae og gjælde i alle Betalinger som Rigsbankpenge, dels efter Sølvværdie og dels efter Navneværdie, ifølge de i Forordningen af 5te Januar dette aar fastsatte Bestemmelser.

8. Den Cours, som Rigsbanken sætter for Rigerne til de tvende bestemte Tider om Aaret, er egentlig Regel for de Betalinger, som Forordningen af 5te Januar d. A. har bestemt i Sølvværdie; men, ligesom det efter bemeldte Forordning staaer Enhver frit for ogsaa at contrahere og afslutte Pengehandeler i Almindelighed efter Navneværdie, saa henføres denne sidstnævnte Betalingsmaade især til den daglige handel og Vandel, hvor sælges og kjøbes imod contant Betaling, samt i saadanne Betalinger, som betinges dagviis, ugeviis og maanedsviis. Sedlernes Sølvværdie staaer altid uforandret, saaledes som bestemt ved Forordningen af 5te Januar d. A., at nemlig en Rigsbankseddel gaaer og gjælde i Navneværdier efter Summen, hvorpaa den lyder, og Danske og Norske Courantsedler alle Slags for 6 Rdlr. Courant med 1 Rigsbankdaler.

Hvorledes de i Rigerne circulerende Pengesedler og de i Hertugdømmerne endnu i Omløb værende S?-Beviser og Laane-In?sedler kune blive modtagne i Afbetalinger paa den i faste Eiendomme hæftende Gield til Banken, dette er fra Rigsbanken i Bekiendtgjørelse af Dags Dato brugt til hver Mands Kundskab.

De nøiere og udførligere Bestemmelser skulle i O? og Reglement for Rigsbanken og dens 3 Afdelinger samt i andre derhen hørende Anordninger nærmere og saasnart muligt vorde kundgiorte.

Skreven paa Vort Kongelige Slot Fredensberg d. 30te Juli 1813.

 

Norsk Landboeblad No 12
13. oktober 1813