 |
| Skjedde, Austefjord museum (AMU-075) Foto: Ragnar A |
At Egnens Indbyggere har altso megen Aarsag at
beklage sig i nærværende Tid, da Kornet er utaalelig dyrt, og Tilførsel
mangler; men for de mange som sige: "at dette Aar, er det værste Uaar, som
har været", vil jeg give til Betænkning hvad vore Forfædre maa have døjet
i de værste af saa mange mislige og Uaar, om hvilke jeg finder Optegnelser og
Fortællinger fra Fortiden og her i Korthed vil anmærke.
1591 var, særdeles nordenfields i
Norge, saa stor Hunger at mangfoldige mennesker derved bort?, og dette Aar blev
kaldet det store sorte Aar.
1601 blev Jordens Grøde baade Høe og
Korn for det meste opædt af Læmænd, Muus og andet Utøj, og hvad som var tilbage
frøs bort og blev liggende under Sneen, som kom før Korsmesse om Høsten og laae
til Korsmesse om Vaaren. Dette Aar, galt en Skjeppe Byg i Norge 4 Rdør., som
var, efter saa liden Pengeroullance som den Tid, sørgeligt dyrt, og siden blev
dette Aar kaldet: det store dyre Aar.
1613 blev Kornet saa dyrt at man i
Bergen maatte give for 1 Tønde Korn 8 Rdlr., og indtil 1625 vedvarede Dyrtiden
og Kornmangelen.
Aarene 1632, 33 og 34 var saa stor misvext
paa Korn, at mange Mennesker i sær i Nordlandene døde af Hunger. 1635 var et
grønne Aar. 1637 var Vinteren overmaade stræng. 1638 atter et grøn Aar, som og
Aarene 1641, 45, 47, af hvilke det sidste var et vaadt og Frostaar, da ogsaa
Læmenderne gjorde stor Skade.
1679, 71 og 72 ere anmærkede som
velsignede frugtbare Aaringer, men 73 tog Kornet paa mange Stæder Skade af en
stærk Hagel som indtraf den 28de Juli. 74 paa somme Stæder af Regn og Kulde. 1
Tønde Byg steg da til 3 Rdlr, 1 Tønde Rug til 4 Rdlr. Ligedan var Aaret 75, da
den omfortælte store Vadsflod (Vandflomme) indtraf, som borttog alle Broer og
næsten alle Qværnebygninger, efter hvilke Flombrud endnu mange Steds vises
Spor.
Derefter 8te frugtbare Aar fra 1676
indtil 1684 i hvis følgende Vinter indtraf en ualmindelig stræng Kulde, hvorom
skrives: at Nordenfields, af saadanne som laae paa Fiskerie, herved 2000
mennesker frøs ihjel.
1685 frøs Kornet bort næsten overalt og
Hungersnød truede; som og 86 ved Misvæxt og 87 at Grøden slog fejl; dog kiøbte
man den Tid 1 Tønde Byg for 1 Rdlr. 1 Tde. Rug for 1 Rdlr. 8 ss. 1 Tde. Havre
for 1 Bleedaler.
1688 frugtbart, 89 ringere, 90 bedre,
91, 92 og 93 hede Tørkaaringer, lidet Fiskerie, Hunger og Sygdomme.
1694 gav rigt Fiskerie og Kornhøst, men
Vinteren kom saa hastig at meget Høe blev liggende under Sneen.
1695 blev et Uaar; thi Natten til den
20de August forfrøs Kornet over alt Nordenfields og til en Deel Søndenfields.
Hvad som den Nat blev udsadt, frøs bort Nætterne til 4de, 5te og 6te Septbr.
Veiret var denne Høst haardt og stormende, som aarsagede megen Skade til Søes;
og af det fordærvede Korns Nydelse, kom Blodsot hvoraf mange døde. Dette Aar er
for disse Egner, baade af Fortællinger og gamle Breve det navnkundigste; da man
herifra maatte til Ryfylke ved Stavanger at kiøbe Sædekorn; og til sammes
Betaling, dels maatte pantsætte der sit Jordegods, dels sælge det som gamle
Documenter udviser. Og veed man ellers, at alt Korn i disse Søndmørs Daleboer,
har fra den Tid, af det Ryfylke sin Oprindelse; Uagtet det i senere Uaar har
staaet Fare for at gaae ud, er det dog paa nogle Gaarder blevet i Behold og
igjen udbredt. Dette ommeldte Aar 1695, blev kaldet store Frostaaret.
1696
og 97 var og mislig Kornvext, dels af Kulde, dels deraf at mange fik saadant Sædekorn
som ej groede, eller voxte saa seent at det ej modnedes; dog vides at det
Ryfylske lykkedes bedst.
Norsk Landboeblad No 9
31. okt. 1812
Ingen kommentarer:
Legg inn en kommentar