Om Hielp i Vaarnød.

Marts og April gav os barsk Vinter. Sneen i Dale og Fieldegner til 4 a 5 Alen, og endda mere hvor den enten ved Drivfog eller Skredeløb er sammendynget. Kulden har mangen Morgenstund naaet 6 til 7 Grader. Vindene oftest Nord og Nordvestlige. Luften sielden klar, Nordlysene, i denne Sneevejrstid eller foregaaende Vinter, ikke seet herfra,

Hele Søndmøers Vaar-Torskefiskerie, kan for dette Aar neppe tegnes over 500 Rdlr., og hvad er det imod de anvendte Bekostninger og Tidsspilde.Qvægfodermangelen truer i denne Tid.

Om Hielp i Vaarnød.

Vaarnød er her det samme som en farlig Foermangel, og hvor mandigen vore Fædre ofte har frelst sit Qvæg i saadanne Farestider, har vi sikre Fortællinger om: Hvorledes i Foraaret efter store Sneevinter, som man kalder dem, hver arbejdsfør Karl i Morgenstunden med Tryver under Skoene og en Sæk paa Nakken, Øx og Skavl i Beltet, reiste til Fjeldskovene, neddyngede Rognetræer, afskavede Barken og fyldte i Sækken, sammenbandt de smaa Grene eller Rogneqviste i et Knippe, lagde Lidser om Sækken at den derved kunde bæres ved Karlens Skuldre tvers paa Ryggen; Qvisteknippet lagdes ovenpaa den fyldte Sæk, som ofte holdt en Tønde Bark, og saaledes mangesteds 1 Mils Vej, mere eller mindre, hiem igien paa Tryverne; hvilket i længeliggende Vaarsnee, maatte udholdes daglig i 3, 4 til 6 Uger.

Måla bark.

            Noget lidet Høe eller Halm maatte Qvægene have for at tygge Drøv paa, og i hvis Mangel de af bare Bark og Qviste ikke kunde leve. - Derfore traf ogsaa Nogle det Vandbels Tilfælde, at miste sin Qvæghjord, naar de ikke havde mere Straae til Hjelp; end ikke Korn kunde da frelse.

            Hernæst til Hensigten: for ukyndige Budeyer at anvise, hvormeget som behøves til et vist Antal, eller og enkle Qvæghoveder.

            En Tønde Rognebark vejer omtrent 2 Voger, som behøves for et Døgn at fore 10 Hornqvæg, det er Kiør og Qviger og 15 Smaler (Sauder og Geder), og beregnes saaledes: til hver Koe 2 Skaalpund eller 4 Bismermarker Bark, med lidt Høe eller Halm til, og hver Smaler een og en halv Mark Bark med lidt Straa til, og saadanne Portioner 3 Gange om Dagen nemlig Morgen, Middag og Aften, mellem Middag og Aften gives et mellem Maal af Træeriis, det er fine Qviste af Rogn, Birk, eller andre nærende Slags; thi ogsaa denne Forandring styrker noget at Qvæget ej saa snart udmavres.

            I den senere Tid har Udgiveren opdaget, at paa Hassel­træets fine og langskavede Bark kan, Qvæg især Smaler tygge Drøv, og troer herved at kunde anspore sine Landsmænd et ikke ubetydeligt Hjelpemiddel i Vaarnødestid; hvorfore ogsaa Hasseltræet bør regnes blandt dem vi opelske og frede i anlæggende Bjærings Lunder.

            De som boer ved Havkanten kan finde en god Hielp i nogle Tang og Tarearter, især den, 3 til 4 Alen lange Bladtare, som kan samles naar Havet er nogenledes roeligt. Den afskiæres ved Roden med en gammel Lee? i et langt Skaft og indhaspes i Baaden. Førend den gives Qvæget maa den udskylles i lunket Vand.

Norsk Landboeblad No 4

18. april. 1812