Gjestebloggar: Berte Kanutte Aarflot

Ikke længe efter at jeg var konfirmeret, forfattede jeg nogle Sange, som dog hverken mine Forældre eller nogen Anden vidste Noget om, med Undtagelse af mine Søstre, da vi vare saa fortrolige, at hvad den Ene vidste, det vidste som oftest ogsaa de Andre.

Naar den Tid da kom, at jeg skulde forlade Fædrenehjemmet og vi skulde skilles ad, begjærede den Ældste af mine Søstre at faa laane disse Sange for en kort Tid, hvilket hun ogsaa fik. Dette var i Aaret 1816.

Eet Aar derefter døde min Fader. og da han laa paa sit Sidste, faldt det min Søster ind, at Fader ikke havde seet eller vidste Noget om disse Sange, og hun troede, det dog ikke kunde skade, om han fik se dem, før han døde. Hun besluttede derfor at vise ham dem, hvilket hun ogsaa gjorde.

Da min Fader havde gjennemlæst dem, ordnede han dem, eftersom han fandt dlet mest passende og skrev til Titel: ”En gudelskende Sjæls opbyggelige Sange.” Derpaa leverede han dem til min Broder og bad ham, ikke at forsømme, ved Trykken at lade dem komme for Lyset.

Det vesle hefte med i alt åtte oppbyggjelege songar vart utgjeve av broren Rasmus Aarflot i 1820. Sivert Aarflot rakk å skrive eit forord før han døyde 14. juli 1817:

I 1817 under min Sygdom i Juni Maaned blev denne lille Samling af Sange mig forevist, som jeg fandt indeholde en Sjels Hengivenhed til Gud, dog at nogle Ord kunde forandres til mer passende Udtryk, hvilket jeg dog ei ansaa nødigt, da jeg veed, at en enfoldig Sjels i Gudelighed fremsatte Tanker ofte virker mer, end en med kunstig Veltalenhed sammensat Prædiken, hvorfor jeg bad min søn besørge Samlingen trykt i den Orden som forefandtes.

Den fyrste songen i hefte hadde tittelen ”Om Verdens Forfængelighed” og var laga til tonen til ”Hvo ikkun lader Herren raade” av Georg Neumark, og dei tre første av dei tolv versa såg slik ut

Et Ordsprog Salomon mon skrive
Om Verdens Ubestandighed;
Nok kan enhver; som er i live,
Vel give denne Sandhed Sted:
Alt det, som Solen skinner paa,
Forfængelighed kaldes maa.

Saasnart vi ind i Verden træder,
Forandringer sig monne tee;
Ret vexelvis gaaer Livets Glæder
Fra Vuggens Svøb til Jordens Ble.
Tidt mildt i Glædens bedste Smiil
Man saares af en Modgangs Pil.

Enhver maa tage mod den Skjæbne,
Som Gud ham vil tilskikke her,
Taalmodelig sig kun bevæbne,
Og tage verden, som den er;
Ustadig er den al sin Tid,
Men sæt til Herren al din Lid.

Aarflot, Berte Kanutte En gudelskende Siels opbyggelige Sange, Ekset 1820

Berte Kanutte Sivertsdatter Aarflots Selvbiografi, indeholdende Optegnelser om hendes aandelige Livsudvikling, tilligmed Sognepræst Wraamanns Tale ved hendes Grav samt nogle Mindesange, Ekset 1860                                        

Ellingsen, Gunnar        Kultur i Ørsta før 1837. Ørsta kommune 2011

Fet, Jostein                Eksetiana-Aarflots Prenteverk 1809-1935.Samlaget, 2006.