Om Almeløvets Nytte

Alm (Ulmus glabra), bilete frå http://no.wikipedia.org/wiki/Alm 

Anlediger ved flere indløbne Spørsmaale: Om Almeløvets Nytte kan udstrækkes videre? Og om Raadførsel til Almetræets mueligst hastige Formerelse, samt adskilligt om Rognetræet, vil Udgiveren for denne Gang meddele Følgende:

            I nærværende Tider, da Korntilførselen er vanskelig og Prisen for alt for Mange utaalelig, har de fleste af dem som før holdte Sviin, maattet lade en for Jorddyrkningen og Huusholdningen saa fortrinlig fordeelagtig Avl ophøre; men hvis disse, i en Udkant af deres Bøemark havde havt hvad jeg vil kalde en Bjærings Lund, hvor blant andre Slags, 40 a 50 Stkr. kronvoxne Alm-Træer, vilde de finde god Leilighed at opføde og holde Svin med den Gelee eller Kraftsuppe lignende Velling, som faaes af Almetræets Løv og Bark, blandet med anden Svineæde. Og i en Tid af 10 a 12 Aar kan en Bonde forskaffe sig en saadan Bjærings Lund.

           
Naar Almetræer opelskede enten at Frøe eller Aflæggere, som jeg i forrige Aargange har opmuntret til, ere nedplantede i noget giødet Jord, og voxne til en Arms Tykkelse, afskubbes Stammen 2 a 3 Alen oven Jorden, Stubben snittes glat opad mod den ene Side, Snittet uden Sprækker og oversmurt med tyk Kogt Tiære. Afstubningen giøres imod Foraaret, dog førend Saften kommer i Træet; mange Grene springe da ud paa Siderne som hvert Høst giver en Mængde Løv.

            Hvert 4de eller 5te Aar naves Træets Krone, det er: Grenene, naar undtages de allermindste, hugges saa forsigtig fra, at Stubbene ikke revne eller spaltes. De franavede Grene give en god Deel Almebark. Stammen faaer oftest flere nye Grene isteden for de borttagne, og bør man indrette Stubbe­hugsten saaledes, at hvert Aar kan haves 8 a 10 Træer til Naving. Har man en talrigere Lund kan aarlig naves flere.

            Hvad Nytte vore Forfædre, ved indfaldende Uaar, giorde sig af Almebark, for at faae brugeligt Fladbrød af forfrosent Korn, haves endnu Efterretning om. De holdt omhyggelig Haand over, om ikke plantede, saadanne med andre nyttige Træer og Skove, der i næsten alle ældgamle Skiøder og Adkomstbreve ere indbegrebne under Navnene Lutter og Lunder. Men Skade at Almene i de under sidste Aarhundreder indtrufne Uaar bleve udryddede. Os bør det desmere i nærværende Aarhundrede at opelske dem igien!

            Et Qvarteer i Bjærings Lunden bør være fuldplantet med Rognetræer. Og til Kystboer fra skovløse Øer kan overlades Rogneplanter, i halv eller hele Snesetal, samt anvises lættest Hægning og hastigst Formerelse, saavidt Udgiveren har Erfaring. Alm kan endnu overlades nogle faa, samt Kirsebær, og Æbletræer, ligesom Stikkels, sorte, røde og hvide Ribstræer, alle uden Betaling, kun mod Forsikring at de omhyggelig indhægnes, pleies og forøges.

Norsk Landboeblad No 2

29. feb. 1812