No. 1. 1812. Løverdag den 25. Januar.

Denne Maaneds første Uge var Luften klar, med 4 a 6 Graders Kulde, og Vindene meest stille. Den anden endtes med Blæst og Storm, og derpaa et stort Snelag, især i Fieldegne, hvorfra igiennem de bratte Biergsider saaes mange nedstyrtende Sneskred, som paa sine Steder gik lige til Søes. Efter dette Snefald, og den hele øvrige Tid af Maaneden, blev Luften mildere, saa at mellem syd og sydvestlig Storme, Blæst og Regn, og fra 3 til 5 G. Varme, Sneen optøede langs Havkanten og de største Fiordes Strande; men i høiere Daleegner og paa Fieldheder virkede Tøeveiret mere end at fortynde Snelaget en trediedeel, saa at der paa sine Steder endn ligger fra 2 til 3 Alen dyb Snee, som dog formedelst Luftens Urolighed ikke hidtil har givet fremkommeligt Slædeføre.

Kalve at opfostre.

Qvægavlens Vigtighed for Landmandens daglige Huusholdning, for Jorddyrkningen og Landvæsenets Vel, behøver jeg ikke her at omhandle; kun et Raad mod den paa Bondebøigden og mellem de smaa Jordeparters Beboere saa ofte hørte Klage: at de ikke kan tillægge sig saa mange Kalve, som de har nødigt, for Mangel paa Melk, og naar den liden Melk, som bekommes af een eller tvende Kiør, skal deles mellem Husets Tarv og de unge Kalves Opforstring, bleve begge vanholdne, de sidste oftest Skrantlinger, og seent voxende, saa de tabe et Aar og mere inden de komme til Kiør, imod andre som have faaet god Opfostring.  Jeg er derimod kommen i Erfaring om et Fødemiddel til unge Kalve, saa at man, naar undtages de første Uger, som Kalvene maa have Melk, siden til bedre Fordeel kan fostre dem, end med Melk.

          
  Middelet er Almeløv, som aftages om Høsten medens det er grønt, tørres, hakkes og males til Meel. Af dette Meel og en lille Smule Bygmeel koges nogle Gange ugentlig en Velling, som gives Kalvene mellem godt Høefoder, og det skal erfares at de heraf trives, voxe hastigere, og ville see langt bedre ud, end om de vare fostrede med Melk og Melkeblande mellem Høefoderet.

Vinter-Melken at forbedre.

Paa de Jorder hvor der er megen Myhr, sumpig Engbund, og utilstrækkelig Seeding, som og efter fugtigt Sommerveir, hvor Høet har foraadnet, og overalt naar Melkekjørene maa foeres knapt eller kun tarvelig; der sees Melken at have liden Kraft, er tynd og blaalig, som den var blandet med Vand. Men hvor man har Rognetræe, tages ugentlig nogle Grene, hvis Bark lige indtil Træet afskaves med en Skavl til tynde ?ner, af hvilke en Haandfuld gives Qvæger hver Gang iblant Foderet, og de afbarkede Grene og Qviste hugges i smaa Stykker og afkoges i Vand til Buloug, som bruges enten paa Avnesørpe eller blødt Høe, men ikke varmt, til Melkekjørene. Man skal da see at Melken bliver tykkere og rigere paa guul Fløde og Smør.

Udgiveren har i de forige Aargange af dette Blad søgt at opmuntre til Almens og Rogntræets Plantning; her ytrer han sine Tanker og sit Ønske: At i de heldigen tilvoxende Sogne-Selskaber, maatte udsættes Præmier for den Brudgom, der i sine Drengeaar havde opelsket og i en Løkke indhegnet et vist Antal af nyttige Træer, der manglede Egnen, saasom Alm, Rogn, Ask ec., samt Frugttræer af flere Slags.

Norsk Landboeblad No 1

25. jan. 1812