Fortsættelse om Tobak

Varmen og Veirliget for Vexterne særdeles drivende. Fieldsneen tøer, og Elvene nedstyrte skummende og brusende. Giøgen og Agerhønen hørtes med denne Uges Begyndelse. Mange Engblomster, som i visse Aar ei have været seete førend ved St. Hansdag, kommer nu frem. Ribs- og Kirsebærtræer blomstre, og nogle Eble-Blommer viser sig. Fiskerierne, som i denne og forrige Uge har været forsøgte paa Havet, har for Nogle lønnet Umagen, for Andre faldet mislige. Barometret steget lidt høiere end forrige Uge, men nu igien falder. Termometret oftest mellem 10 og 16 G. B. dog, op i Dalene mellem de sneebedækte Fielde, er det mere varmt om Dagene, og koldere om Nætterne.

Fortsættelse om Tobak.

Saasnart Tobaksplanterne have faaet 12 til 15 Blade, begynde gierne Blostrerknopperne at vise sig: men disse brækkes af, for at de nærende Vædsker i desto større Mængde skal ledes hen til Bladene, hvorved de blive fyldigere og større. De Planter som ere bestemte til at bære Frø, maa ikke afknoppes, men i det Sted omhyggelig bindes til en Kjep. Efter at Tobakken paa anførte Maade er afknoppet, udskyder der ved Bladstilkene smaae Skud, som ligeledes maa afbrættes efterhaanden, som de kommer fram, paa det at Bladene ikke ved disse Skud skal tabe sin Væxt. Dette Arbeide maa gientages saa ofte det viser sig Knoppe og Skud.

            Forsøk har lært, at det er mere skadeligt end gavnligt, at afbrække Knoppene og Skudene paa Soldater-Tobakken: thi jo oftere man brækker dem af, desto flere skude igien frem, saa at Hensigten ikke opnaaes. Det er derfor bedst at lade denne Sort Tobak voxe som den vil indtil sidst i August, og da først afskiære alle Blomsterknopperne, undtagen paa de Planter man har bestemt til at bære Frøe.

            Om Tobakkens Modenhed, Afbrydning, Tørring og Svedning, kan læses i dette Blads første Aargang Pag. 155, indtil udførligere Efterretning, enten ved dette Blad, eller paa Grund af nedenstaaende Bekiendtgiørelse, kan meddeles:

            Christiania, den 26de April. Da Tobakkens Brug er aldeles uundværlig for Nordmanden, og Erfarenhed i senere Tid har lært, at denne Plante med nogenledes Held kan opelskes her i Landet, saa har Hs. Majestæt, for at fremme denne vigtige Industriegreen, allernaadigst behaget igiennem sit Oeconomie og Commerce-Collegium, at tilstille Statholderskabet et tilstrækkeligt Antal af Professor Vegtrups Veiledning til Tobaksavl, til gratis Fordeling blandt Almuen.

om tobak

Fra sidste Løverdag er Luften alt mere og mere formildet og opvarmet. Veirlaget afvexlende Regn og Solskin. De fleste Træer faaer Løv. Den første Kornsæd kommer op. Varmen om Middagen i Skygge har deels naaet til 16 Grdr. Giøgen høres endda ikke. Dagskiær Midnat fra forrige Uge seet. Heggen blomstrer. 

            Om Tobak, begyndt i forrige No.

I vort Land er det nødvendigt at saae Frøet af den almindelige Tobak i Mistbænke. Det af Soldater-Tobakken kan saaes i en almindelig Haveseng. Mistbænkene maa anlægges mod Sønden, for at Solen kan virke den hele Dag paa dem, have Skiul mod Nordens barske Kulde og Vind, og paa et tørt Sted, hvor man er sikker for Vand. Der graver man en Grav til en Alens Dybde, fra 1 til over 2 Alens Bredde, og lang efter Behag. Om denne tømres Mistbænken, eller i Mangel deraf giøres en Ramme af Bord, hvilke begge skal være paa Bagsiden 1 Alen; men paa Forsiden en halv Alen høi, og forsynes med dertil indrettede Vinduer; eller i Mangel deraf med Rammer, hvorpaa er fastgiort Papir, som er giennemtrukken med en eller anden Olje, eller og med simple gode Lemmer, hvilke igien dækkes med Matter eller Halm. Først i April fyldes en saadan Mistbænke med vel foderblandet Hestemøg, som bliver liggende i 7 a 8 Dage for at brænde sammen, og derefter trædes fast og jevnes, at det kommer til at ligge allevegne lige høit. Herpaa lægges i 1 Qvarteer tyk, fiin, god og feed Muldjord, som bliver liggende i 2 Dage for at giennemvarmes. Derpaa omspades Jorden og jevnes, og Frøet saaes og bedækkes med en fierdedeel Tomme fiinfældet Jord. For at Frøet skal komme hastigere op, sættes det i 24 Timer i Blød i Vand, tørres derpaa først og siden saaes det. Fra den Dag af Frøet er saaet, vandes Mistbænken hver Eftermiddag med Vand, som har staaet i Solen, for at det ikke skal skade ved sin Kulde, indtil Planterne begynde at komme op, men efter den Tid iukkun saa ofte det giøres fornødent. Hver Morgen tages Matterne af Mistbænken og gives Luft under Vinduerne eller Lommerne. Naar Planterne ere først blevne nogenledes store, tages Vinduerne eller Lemmerne af i godt og stille Veir, for at vænne Planterne til Luften; men om Aftenen maa Mistbænken atter tildækkes med Vinduer eller Lemmer og Matter, saalænge man frygter for Nattekulde.

af hvad den kongelige Generalpostdirektion

Til Følge af hvad den kongelige Generalpostdirektion i Skrivelse af 30te Marts d. M. har paalagt mig, angaaende Forsendelsen og Convolutteringen af det Norske Landboblad, skulle jeg ikke undlade herigiennem at bede Dhrr. Abonnentere af Landbobladet behagentlig herefter at ville forskaane mig for den Correspondance, som hidtil har været mig tilegnet, Landbobladets bestilling eller Opsigelser betræffende, men at enhver Abonent herefter behagentlig ville henvende sig, hvad Bladets Bestilling eller Opsigelse angaar, til Dhrr. Postmestere under hvis Postdistrikt enhver Abonent har Bostæd. Til hvad Tid enhver Forandring bør indmeldes, vil hos vedkommende Postmestere erfares.

            Ogsaa være det mig tilladet, ved denne leilighed at erindre de Abonnenter og respective Postcontoirer, som ei endnu for forrige Aar have berigtiget første eller andet Halvaars Contingent for Bladet, efter tilstillede Regninger, samme nu, jo før jo bedre, at afgiøre, saafremt jeg ikke skal sættes i den meget ubehagelige Nødvendighed, at lade indføre en Liste paa de Resterende, i selve Landbobladet.

          

  Borgensunds Postcontoir, den 14de Maji 1811.

                                   Randulff.

Potet og tobakk

I denne Maaned sættes Poteter - en Væxt, hvis Dyrkning endnu modtager adskillige Forbedringer og Opdagelser. At have gode Sæde-Poteter er vigtigt, og at have havt dem giemte eller overvintrede hver Art for sig, eller i sit eget Værelse, ville være fordeelagtigt; og ikke, som almindelig skeer, at man i samme Kielder, ja i samme Bing af Kielderen lægger de lange røde og knudrede, de hvide og glatte, de gule, de fiolette, kort sagt, meget forskiellige Urter lader man ligge sammen, som om Vinteren, og i Foraaret naar de begynde at udvikle nye Skud, modtage hinanders Uddampninger, hvilket Udgiveren synes maa være en stor Aarsag til at de udarter, saa hvert Slags taber paa frodig Vext og naturlig Godhed og er noget som overlades til Fleres Betænkning.

Klisje: ÆGTE NORSK TOBAK.
Frå Volda bygdetun.

I forrige Aargang handlede Udgiveren af og til om Tobakken (...) Men Hovedaarsagen hvoraf Tobakken saa let udarter er: at man i Almindelighed udsaaer det i Norges avlede Frøe.

            Til videre Oplysning har Udgiveren modtaget et fra Selskabet for Norges Vel i dette Aar udgivet trykt Skrift, om Tobaksplantens Dyrkning i Norge, af hvilken den væsentlige Indhold, og hvad som i dette Blad ei før er berørt, uddrages, og ved Bladets Fortsættelse vil meddeles:

            Tobakken lader sig dyrke i Norge. Skiønt Bladene ikke blive saa gode som de amerikanske, efterdi de ikke faae i den Grad som hine, den passende og bedøvende Egenskab, saa ere de dog meget bedre at røge, ved Humle, Humleblade, Enerbark, og flere andre Plantedele.

Liden Varme om Dagene...

Liden Varme om Dagene og de fleste Nætter nogen, dog for Kornsæden hidtil ikke skadelig, Kulde, har vi havt denne Uge, og Iistappene fra Tagene hænge i Morgenstunden alenlange. Forrige Uges færske Sneelag tøede ved Solens Virkning op fra de dyrkbare Jorder, og denne Uges Onsdag et nyt Sneelag, som ligeledes tøer ved Solskin. Paa nogle Øer og i Dale, var den færske Snee enhalv Alen, men høit til Fields mere, da den faldt meget ulige; men liden Regn i denne Tid. Vindene mere sagte end blæsende, men dog fra Nordrekanten og kolde. Skovene som vare færdige at grønnes ved udspringende Løv, staaer nu i Stade. Erlen er kommen; men Giøgen, som ofte er hørt ved Korsmisse, endnu ikke. Imidlertid formodes, at en Vinter, hvis Strænghed i sin Tid var omspaaet og af endeel Almuesfolk nok befrugtet, er denne Gang gaaet forbi med det Mildeste, som norske Vinter mellem Snese Aar, kan til en Sieldenhed vorde optegnet.

I denne Maaned er, som før anmærket, bedste Tid at udsaae Byg: Bygsæden fordrer her i Egnen bedste Giødsel, dog med den Forskiel, at paa kolde og fugtige Agre nytter bedst Smale eller Saude (Faare) Giødsel, da den er varmende, og paa tørre og sansdige Agre Koegiødsel og Myrmuld, naar den med disse Slags Qvægurin er vel igiennemdrænket. At Giødselen udbredes ovenpaa den udsaaede Byg og tillige med den nedharves i Muldens Overflade, har paa sine Steder en større Nytte, end at den er udbredt og ikke nedharvet, og derved udsættes i tørt Veir for Sol og Vind. Og som Bygavlen er, især i nærværende Tider, Landet saa vigtig, saa fordrer næsten enhver Egn og Jordkyn, samt efter visse Slags Vinter- og Foraarsveirligt, egne Regler for Væxtens Fremme, som ved flere Steders kyndige Jorddyrkeres Iagttagelser og Anviisninger, kunde bidrage til noget Heelt.

            Naar Bygsæden er forbi, er først Tid at udsaae Liinfrøet, og derefter sættes Potetes. Imidlertid dyrkes Haven og udsaaes Rodkaal og andre Urters Frøe, samt sættes tidlige og sildige Erter, indtil udi Juni, da Næper kan saaes til endog forbi St. Hansdagstider. For øvrigt er Vaartiden dyrebar for saa mange nyttige Væxters Dyrkning, at jeg ei kiender nogen større Fornøielse, end at opmuntre til dens nyttige Anvendelse, og udbeder mig at kyndige Landmænd korte, men tydelige Anviis­ninger, om hvad som passer bedst paa de eller hine Egne, men maa og bede, at de forundte Anviisninger portofrit hidsendes.

Norsk Landboeblad No 18

4. mai 1811