Vindene roligere end forrige Uger. Luften tildeels eller ganske klar; koldere om Nætterne, og i Morgenstunden, til 2 a 3 Grader. Barometret oftest ved Middelhøiden, Nordlysene ikke bemærkede, og neppe vil sees i dette Foraar. Torskefiskerierne ved Sundmørs søndre Kyster ingen; ved det Nordre som forrige Uges.
Paa saa mange Steder, som i denne Aarets Tid Agergiødselen skal udkiøres for Pløiningen, og der, som for Nærværende, ikke gives Sneeføre, er det bedst at kiøre i Morgenstunden, naar Jorden, som oftest, er rimfrossen eller koldsnerpet. Hestene trættes ei heller saa meget da, som i en varmere Tid paa Dagen. Paapasselige Landboere lader derfor Hestene faae noget i Otter at æde, og omtrent Kl. 4 begynder at kiøre den førs i muldig Vand med Sand eller Sandblandet Jord, og i stenig eller Aurbund med god Muldte Økt, hviler igien fra Kl. 6 til 7, og derfra igien kiøres til Kl. 9, siden til Middag, og efter Middag hviles oftest 2 Timer og kiøres i ? Øktet, naar Jorden er blød og opvarmet af Middagssolen. Ved slige Leiligheder tages og tidligt Aftenroe baade for Folk og Dyr, at kunne være des muntrere i en for Arbeidets Fortgang nyttigere Morgenstund.
I denne Egn, hvor Norges mere end Tusind Aar gamle Odelsret har, igiennem kommende og gaaende Slægter, været anseet som Landets største Herlighed, og under snese Aar ingen vidløftige eller skadelige Odels Protester fundet Sted, gives nu mange, i Anledning af hvad i nogle Blade skrives, ikke uden Bekymringer for, at Odelsretten kunne forrykkes, og har blandt andet herom affordret Udgiverens Tanker, som i Korthed ere saadannet at han troer, at Tvillingrigets for Nordboernes Vel omhyggeligste Regiering ikke tillader andre Forandringer ved Odelsretten, end saadanne, som kunne afværge skadelige Tilfælde af dens Misbrug, og i Almindelighed hensigtende til det hele Folkets og Landets Fordeel.
Imidlertid maa Udgiveren tilstaae, ikke at være Odelsbaaren, men dog paa 2 til forskiellige Tider kiøbte og selvbeboede smaa Jorder vundet Odelsret (nemlig i aarene 1781 og 1807), og ved 2de andre kiøbte har havt det Tilfælde, at de af Odelsberettigede ere for samme Summa tilbageløste, til hvilke Odelsrettens Høitidelighed bød ham afstaae dem uden Søgsmaal, men derom anker han ikke, kun anmærker i slige Anledninger ikke at være ganske ukyndig med de Stillinger og Følelser, som Jorddyrkende Bønder, hver Slags for sig, af Leilændiger, Selvejere paa andens Odel og Odelsmænd, ere underkastede - og igiennem alt dette kan han ikke andet end ynde Odelsretten, baade for dens Ælde, at den har vedligeholdt sig i Norge igiennem lange og foranderlige Tider, og især for dens Aand, som besiæler Odelsmænd og Odelsbaarne Familjer, ei allene med en egen Slags Tilfredshed, men og, endog til golde Steder, en saadan Forkierlighed, som ikke sielden har fremavlet den utrætteligste Flid, og denne igien saadanne Omdannelser og Forbedringer, som paa mange Steder før vare utænkelige; og et Land som Norge, især i dets Nordenfieldske og Fieldegner vilde ellers neppe have været saa opdyrket og befolket, som det er og kan vorde ved dets Odelsret.
De Hindringer for Jorddyrkningen eller kostbare Prosesser, som Odelsretten tilfældigviis skal have aarsaget, bliver dog, efter Udgiverens Tanker, mindre end 1 mod de 100 gode Følger den har havt.
Norsk Landboeblad No 14
6. april 1811
Ingen kommentarer:
Legg inn en kommentar