onsdag 23. mars 2011

Om Farving

Om Farving, fortsat fra No. 9.
At sorte Uldklæder i Almindelighed har mindre Varme og Varighed end andet slags farvede, er blandt flere Aarsager ogsaa denne, at de fleste paasatte sorte Farver medbringe saadanne Inndele?, som svækker eller tærer Uldstoffet. Man maatte derfore i de Bøygder hvor sortfarvede Klæder ere meget i Brug, hellere tilraade, at de brugte flere Klæder med Faarenes Farver, enten eens eller blandede, og ikke, som alt for meget skeer, koge hvide eller ? uldne Tøier til sorte. Men skal man have nogle sorte Klæder, saa maa man sørge for at bekomme sort eller mørkegraae Uld, som i et Afkog af Elle, Eeg- eller Aspe-Bark ec., og Smak, kan blive mørkere.
         Naar Ulden Tøi skulle, fra hvide eller lysgraae, farves sort, uden at lide i Farvingen, da maa det i en Blaakippe af Indigo og Urin først farves mørkeblaat, udvaskes i rindende Vand og alle løse Farvedeele vel afvrides, derefter koger man Bark og Frøeknopper af Svart Or (Elletræer), i Vand der har staaet et par Maaneder over Slibesteens Grums, og er forsigtigen afhældet, at intet af Grumset følger til Farvekiedelen. Tøiet bringes flere Gange i og af denne sorte Farve, til det bliver mørlt nok. Mørkegraat og brunsort Uldtøi kan og herudi farves sortere.
         I forbemeldte Slags Afkog af Ellebark og Frøknopper, kan til et Skaalpunds Vægt Uldtøi, kommes i Lod Galæble og i ? Brasiljetrær, som koger med Tøiet en Time, hvorefter det optager, skylles og tørres.

         Fra en i Farvekunsten, og flere oekonomiske Færdiogheder, øvet Huusmoder, er mig meddeelt følgende:
         Lintraad, sort. Til 1 Pd. Traad, tages 2 lod Spanskgrøn, gnides i en Morter og lades frem paa Vandet, lad det koge en Time, tag det saa op og lad Traaden tørres. Slaae saa reent Vand i Kiedelen, og deri 1 og et halvt Pd. Blaaholdt, og omtrent for en halv Skilling i Potaske; men Farven, naar den har kogt i halvanden Time, skal sies fra Træet, saa kommes Potasken deri, røres vel om, og saa Traaden, lad saa Traaden blive kold i Farven, tag den saa op og lad den tørres, og lindes op i en Olieduug.
         Blaat Liingarn: Tag god Birkeaske, kog deraf en Luud, saa stærk at et friskt Æg flyder i den, sæt den hen at blive klar. Tag saa 2 Lod Indigo til hver Mark Garn, stød den smaa og kom den i en Lærreds-Pose, bind derom en lang Traad og hæng den ned i Luden for at blødne, laf den staae i 4 Dage, og hver Dag gnides Posen mellem Henderne, at Farven kommer vel i Luden, leg saa Garnet i og lad det ligge. Det tages op hver Dag og vendes, (bliver det grønt er det Tegn til at Farven er god) og dette vedvarer indtil det er mørkt nok, da det tages op og skylles i Luud og siden i klare Vand. Luden maa være efter Garnets Mængde. Det observeres, at Kippen, eller Stampen hvori Farven er, maa staae taaleligt varmt.

Norsk Landboeblad No 12
23. mars 1811

1 kommentar:

  1. Takkar med eit breitt smil for slike nyttige innlegg på verdsveven som gjer til at buene sine kjøpeklare salsvarer får nye dimensjonar!

    SvarSlett